Layout / Design
Umiddelbart er der ikke de store overraskelser i forhold til en tablet. Omvendt er der grænser for hvor meget det kan ændres. Materialerne er helt igennem billigt plastik og der er en hul lyd når man slår på bunden. Selve skærmen virker det til at der er lagt et tyndt stykke plastik over for at den kan reagere på tryk. Hvis man trykker for hårdt kan man da også se at farverne begynder at blive ændret. Selve formen er svagt trapezformet i profil hvilket giver et rimeligt greb. Samtidig er den ikke specielt tung, hvilket også er et plus.
Højre side
Der er en menuknap og volume op og ned. Menuknappen sidder lidt specielt, da det ville være mere logisk den sad i bunden med homeknappen. Som man måske kan ane på billedet sidder volumeknap lidt skævt i.
Top
En powerknap - ingen overraskelser her.
Bund
To højttalere, minijack 3,5mm , den mystiske adapter port , microSD slot og et ladestik. Desværre ingen mulighed for USB ladning.
Bunden
Her er der en reset knap.
Front
På fronten er der den kendte home knap, et lille kamera og en sensor.
Bagside
Bagsiden er helt tom.
Byggekvaliteten er ikke verdens bedste. Der er sjove knæk / klik lyde hvis man vrider den. Knapperne virker, men hvis man f.eks. ser på menuknappen, så sidder den skævt. Når det er sagt, så må man jo nok erkende at noget af det absolut billigste når det gælder tablets, nok ikke er iPad eller Galaxy tab kvalitet.