Test: AMD FX 4100

CPU, AMD d.  28. februar. 2012, skrevet af unnamet 4 Kommentarer.  Vist: 13388 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: unnamet
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 815,00
Produkt udlånt af: Advanced Micro Devices
DK distributør: n/a

Bag om Bulldozer

 

Bulldozer arkitekturen er kommet, og der er sket en hel del siden Phenom II. AMD har ikke kun ændret fremstillingsprocess fra Phenom II's 45nm til 32nm transistorer, men også ændret måden, hvorpå CPU'en både sparer på strømmen og automatisk overclocker sig selv ved høje vedvarende belastninger. Alt dette gennemgås på denne side.

 

 

Til at starte med udkommer der 7 forskellige CPU'er, der gør brug af Bulldozer arkitekturen. Vi ser tre 8 kernede, en enkelt 6 kernet og tre 4 kernede CPUer. Den hurtigste clockfrekvens finder vi på den 4 kernede FX-4170, der har en standard hastighed på 4.2Ghz, og kan komme op på 4.3Ghz, når turbo er aktiveret. Det spændende her er naturligvis om, der så er levnet noget til overclockerne.

 

 

I skemaet herover sammenlignes den store 8 kernede FX-8150 med Intels næststørste 2. generations core CPU, i7 2600K. Vi ser, at der er kommet understøttelse for hurtigere ram, der er kommet dobbelt så mange kerner, mere level 2 cache samt en højere frekvens end 2600K. Der er kommet 2 nye instruktioner, FMA4 og XOP. Vi ser også, at der er mulighed for at køre med en hurtigere pci-e port til grafikkort, når der bliver brugt mere end et. Sidst men ikke mindst, så er alle FX cpu'er ulåste på multiplieren i modsætningen til Intel, hvor man skal have fat i en K-model samt det rigtige chipset. På alle chipsets, der understøtter Bulldozer, kan man frit hæve multiplier.

 

 

På dette tidspunkt er der kun frigivet priser på to 8 kernede modeller, den 6 kernede og den mindste 4 kernede. FX-8150 kommer til at koste omkring 1700 kr. (1375 + 25% dansk moms), FX-8120 kommer til at koste omkring 1450 (1150 + 25% dansk moms), den mindre 6 kernede kommer til at koste omkring 1150 (900 + 25% dansk moms) og den lille 4 kernede CPU kommer til at koste omkring 800 (650 + 25% dansk moms). Priserne på de 8 kernede CPU'er ligger lidt under Intels 2500K og 2600K, så hvis ellers ydelsen kan følge med, er det jo et kæmpe plus.

 

 

AMD's store 8 kernede Bulldozer CPU er verdens første 8 kernede processor til desktoppen, så der er lagt op til super ydelse, når der skal multitaskes. AMD har selv testet det, men det ser ud til at resultaterne er lidt blandede.

 

 

AES er en ny hardware krypteringsinstruktion til AMD CPU'erne. Intel har kørt med denne instruktion siden Sandy Bridge, så helt ny er den ikke. Som det ses på grafen, så kan den nye instruktion til AMD's CPU levere 3,7 gange bedre ydelse i forhold til en Phenom II X6 CPU uden denne instruktion. Funktionen bruges bl.a. i C++ og JAVA programmering, og af .NET applikationer.

 

 

Som tidligere skrevet har Bulldozer arkitekturen fået 2 nye instruktioner, FMA4 og XOP. Som det ses på grafen, så kan programmer, der bruger disse instruktioner, bruge CPU'ens kræfter, og ydelsen kan blive op til 56 gange bedre end med en Intel Core i7 2600K CPU. Der skal dog optimeres på compilere til programmeringssprogene, og det kan igen give noget bøvl med kompatibilitet mellem Intel og AMD. Det nytter jo ikke at proppe et instruktionssæt i en CPU, hvis ingen bruger det.

 

 

AMD's platform med deres 800 serie chipset, Phenom II cpu og 5000 serie grafikkort kaldte de for Dragon. Vi ser også deres Fusion platform, som er mere strømbesparende end de andre, og med introduktionen af Bulldozer arkitekturen hedder platformen Scorpius, hvilket er med AMD's 900 serie chipset, Bulldozer CPU samt Radeon HD 6000 serie grafikkort. Det er naturligvis lidt salgsgas, men faktum er, at AMD har en meget stærk samlet platform, der inkluderer high-end grafikkort.

 

 

Hver Bulldozer CPU er opbygget af et antal moduler. Hvert modul indeholder 2 kerner, som får 2 MB delt level 2 cache samt 2 MB delt level 3 cache. Dette betyder, at det nu ikke er muligt med et ulige antal kerner, og vi kommer sikkert ikke til at en 3 kernet udgave, som vi så med Phenom II. Til gengæld er det nemt at skalere op. Det er populært sagt bare at stoppe nogle flere moduler ind under køleren, men der skal naturligvis også tages hensyn til varmeudvikling. Indtil videre er vi altså landet på 8 kerner som maks.

 

 

AMD har valgt en lidt anden tilgang til turbo end Intel. Intel's CPU'er clocker kun op hvis kun 1 eller 2 kerner belastes. Bulldozer CPU'en finder selv ud af om, der er varmemæssigt mulighed for at hæve frekvensen på alle kerner. På FX-8150 CPU'en vil frekvensen altså blive hævet fra 3.6Ghz til 3.9Ghz, hvis alle kerner bliver belastet, og kølingen er tilstrækkelig. Hvis der kun bliver brugt mellem 1 og 4 kerner, og der er varmemæssigt mulighed for det, så vil frekvensen på de kerner, der er i brug hæves endnu mere. På FX-8150 CPU'en kan den således gå fra 3.6Ghz til 4.2Ghz på de aktive kerner.

 

 

Til Bulldozer CPU'en er der kommet en ny udgave af AMD Overdrive. Denne vil blive gennemgået i software afsnittet. Som det ses på billedet, så har hver kerne forskellig hastighed. CPU'en kan nu mere effektivt spare på strømmen ved at sænke frekvensen på de ubrugte kerner, mens de kerner, der bruges, kører enten i normal eller turbo tilstand.

 

 

AMD har sammensat et mindre diagram for at vise, hvad deres nye CPU'er skal konkurrere imod. Ifølge det så regner man ikke med at overgå Intel's 2600K, men derimod at lægge sig mellem den og den fire kernede 2500K.

 

 

AMD har selv testet lidt på, hvad den nye Bulldozer arkitektur kan, når det kommer til overclock. Den store FX-8150 kan klare 4.6Ghz med alle 8 kerner aktive, og 5Ghz med kun 2 kerner aktive. Kommer man vand på ændre det sig en smule, hvor det er muligt med 4.9Ghz med alle 8 kerner og 5.2Ghz med kun 2 kerner aktive. Når vi kigger på ekstrem køling, så ved de fleste af os nu, at Bulldozer kunne slå verdensrekorden med en frekvens på 8.4Ghz med flydende nitrogen. Dette blev gjort med kun 2 kerner aktiv. Hvor højt vi kan komme med test eksemplaret vides dog ikke helt, men 4.6Ghz er ikke et dårligt gæt.

 

 

AMD har også selv kigget lidt på forskellen mellem Windows 7 og Windows 8, og her er forskellen helt op til 10%. Dette er, fordi Windows 7 ikke helt formår at styre den nye Bulldozer arkitektur rigtigt. Windows 7 forstår ikke at allokerer de processorer, der kører i baggrunden, og det er derfor ikke muligt for cpu'en at aktiverer max turbo, som kun aktiveres, hvis der er 1 til 4 kerner aktiv. Dette giver en højere frekvens og derfor bedre ydelse. Windows 8 kan dog finde ud af dette, og vil generelt give bedre ydelse i spil, da kun 4 kerner vil være aktive, og max turbo kan aktiveres.

 

Størrelsen

CPU Phenom II Llano Bulldozer
Størrelse 258 mm2 228 mm2 305 mm2
Transistorer 758 Mill. 1450 Mill. 2000 Mill.

 

CPU'en er blevet omkring 50mm2 større, hvilket ikke er den store forskel, men der er kommet en hel del flere transistorer ind under, og lad os nu ikke glemme de 8 kerner, der gemmer sig under hjelmen. Ikke færre end to milliarder transistorer er det blevet til. Imponerende.

 

(Tak til Freak_Master for ovenstående afsnit)

 

På næste side kigger vi på specifikationerne.

Anzelz
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-02-2012 05:47:52
Svar/Indlæg:
2343/272
Underligt at få 5 i innervation/teknologi når den er langsommere end phenom 2?
Men lækkert oc, hvordan performer den på 4.6ghz?


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
28-02-2012 07:29:53
Svar/Indlæg:
5258/240
Det har jeg desværre ikke fået testet da jeg var lidt presset med denne test. 😕


jimmy_hoffa
 
Superbruger
Tilføjet:
29-02-2012 10:31:20
Svar/Indlæg:
195/51
jeg har en 965BE og som jeg kan se, giver det jo absolut ingen mening at skifte til en fx-4100. bortset fra mindre strømforbrug.. jeg kan ikke engang se idéen at skifte til en fx-8150...


VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-03-2012 13:40:43
Svar/Indlæg:
331/7
Nej ikke lige den bedste serie på marked, AMD har også selv ytret at de ikke er helt tilfreds med de nye cpu´er.