Test: AMD Radeon HD 7970

Grafikkort, AMD/ATI d.  12. januar. 2012, skrevet af SDK 23 Kommentarer.  Vist: 18938 gange.

Korrekturlæser: Emillos
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: SDK

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 4294,95
Produkt udlånt af: AMD
DK distributør: Tech Data

Test

Følgende testsetup/maskine er benyttet til testen af kortet:

 

  Model

Hastighed/Driver

Operativsys. Windows 7 Ultimate 64-bit fuldt opdateret  
Processor Intel Quad Extreme 9650 3000MHz
Bundkort Gigabyte X48-DS5 333MHz FSB
RAM Kingston Value 4*1GB PC5300 333MHz CL5-5-5-15
Strømforsyning Zalman ZM850 850 watt
Kabinet Silverstone Raven RV-02  
Grafikkort HD 7970 Catalyst v. 12.1
Sammenlign. AMD HD 6990 Catalyst v. 11,4
  MSI N560GTX-Ti Twin Frozr ForceWare 270,61
  Inno3D GTX-580 ForceWare 270,61
  HiS HD 6870 IceQ X Catalyst v. 11,7
  Inno3D GTX-570 ForceWare 263.09
  AMD HD 6970 Catalyst v. 11,4

 

Testsoftware:

  • 3DMark Vantage
  • 3DMark 2011
  • Stalker: Call Of Prypat DirectX 11 benchmark tool
  • FurMark 1.7.0
  • Call Of Juarez DirectX 10 benchmark tool
  • Heaven benchmark 2 tool
  • Colin Mcrae Drit 2 
  • Far Cry 2 benchmark tool
  • Crysis 2
  • Mafia 2

OBS:

Nvidia kortene er de eneste, der kan benytte PhysX teknologien, hvorfor de har en fordel i 3DMark Vantage. Derudover skal det nævnes, at Inno3D GTX-570 kortet er overclocket 68 MHz samt at MSI 560-Ti Twin Frozr kortet er overclocket med 60 Mhz.
Bemærk desuden, at grafikkortene er testet med forskellige drivers, da benchmarkene er kørt ved hver enkel anmeldelse, hvorfor der kan være afvigelser i den målte ydelse, kontra de tal der ville komme, hvis alle kort var testet med samme driver.

 

3DMark Vantage:

Benchmark fra finske FutureMark 3Dmark Vantage - finnerne kan andet end lave gode fiskeknive og woblere. Vantage er en "ægte" DirectX10 benchmark, som ikke er bagudkompatibel med DirectX 9.0c, så her er Windows Vista eller Windows 7 platformen den eneste mulighed for at afvikle testen. Vantage er flot at se på, men samtidigt også ekstremt hårdt mod grafikkortene. Stilen er ændret til en lidt mere cartoon-agtig type - hvorfor vides ikke. Jeg foretrækker selv naturtro tests, såsom Call of Juarez. Samtidigt kan jeg ikke se, hvorfor der er inkluderet CPU-tests, når det det drejer sig om, er test af grafik. Hvorom alting er, lad os se hvordan kortet klarer sig i denne test:

Så er vi kommet til testen og starter naturligvis med 3Dmark Vantage testen. I Vantage kan vi se at kortet klarer sig rigtig godt, og der er virkeligt ikke langt op til topmodellen HD 6990. Langt ned til Nvidias 1 år gamle GTX-580 er der dog heller ikke. 
En ting jeg gerne vil nævne i forbindelse med ydelsen på 7970, er at kortet som tidligere nævnt benytter en ny arkitektur. Dette betyder også at driverne til HD 7970 er helt nye, og vi bør derfor se kortet yde bedre når AMD får optimeret driverne. 


 

3DMark 2011:

3DMark 2011 er den nyeste version af futuremarks berømte benchmark program. Programmet tester i DirectX 11, og benytter blandt andet høj og lav tesselation, post-processing, belysning med skygger, fysik simulering med "hårde" og mange objekter samt fysik med bløde objekter beregnet med DirectCompute. Jeg har testet i de 3 forud konfigurerede settings Entry, Performance og Extreme.

Samme syn møder os i 3DMark 2011 testen, her er HD 7970 dog længere foran GTX-580, men det store 6990 kort er uopnåeligt når vi snakker om tesselation som 3DMark 2011 benytter sig meget af. 


 

Stalker: Call Of Pripyat:

Stalker:Call Of Pripyat benchmark er et DirectX 11 benchmarktool fra GSC Game World i Kiev, Ukraine. Firmaet står bag STALKER: Shadow of Chernobyl, STALKER: Clear Sky og STALKER: Call Of Pripyat. Denne benchmark er baseret på den sidstnævnte og presser igennem 4 deltests, grafikkortenes evner til det yderste. De 4 deltests består af en test, hvor grafikmotoren kører om dagen, en om natten, en i uvejr med regn og torden og mange reflektioner i materialer og en i høj solskin. Dette sikrer, at grafiktesten bliver yderst omfattende, da alle kortets evner testes igennem. Da testen kører under alle de forhold man vil møde i et spil, synes jeg at det er en af de mest retvisende grafiktests der findes pt. I denne test er højere fps bedre, end lavere. I referencetestgrafen har jeg kun medtaget værdierne for Day-delen af testen, da vi ellers skulle se på 12 små billeder. Jeg har indsat graferne fra testen i Ultra Mode for alle 4 kort til sammenligning.

HD 7970 er designet til at håndtere DirectX 11.1 og Stalker testen viser dette ganske fint. I DirectX 10 delen af testen er forskellen mellem 6970 og 7970 relativt lille, dette ændre sig dog i DirectX 11. En anden ting man kan notere sig er at 7970 kun "taber" 1 Fps ved at slå DirectX 11 til. 


 

FurMark 1.7.0:

FurMark er en meget brugt benchmark på flere forskellige testsider - og det er med god grund. For FurMark indeholder både en benchmark, samt en burn-in/stability testfunktion. Den kan endvidere tage screenshots undervejs ved at trykke på F9, hvilket er meget praktisk. Samtidigt skriver den løbende en temperaturgraf over GPU'ens varmetilstand og det er endnu et plus ved at benytte denne test. Ydermere er det testens eneste OpenGL-benchmark og derfor den eneste der siger noget om, hvor godt producenterne har integreret OpenGL optimeringer i GPU'erne. Dette er vigtigt at vide for dem der kører Linux, eller anden Unix eller har brug for at rendere OpenGL professionelt i applikationer, hvor selve renderingen smides ned på GPU'en. Oveni så er FurMark klart den benchmark der brænder grafikkortet allervarmest hurtigst muligt. Og det er også en fordel, når man skal finde et grafikkort's præcise smertegrænser for overclockning. Desuden er FurMark en OpenGL 2.1 benchmark og da GTX-285 kun kan køre OpenGL 2.1, mens AMD/ATI-kortene kan køre OpenGL 3.0 er denne test valgt udfra det parameter for, at kunne give en retvisende og valid sammenligning.

OpenGL har aldrig været en favorit hos AMD, 7970 ændrer ikke på dette men den nye arkitektur er bestemt bedre end 6970. Med det sagt så er man stadig bedre stillet med et Nvidia kort her. 
Folk spørger om dette engang imellem så nu vi jeg komme jer i forkøbet, GTX-580 ligger i bunden af flokken fordi kortet har en sikkerhedsmekanisme, som slår til i Furmark og derved holder kortet fra at overophede eller trække for meget strøm. 


 

Call Of Juarez:

Call of Juarez er et af de få spil der er skrevet til direkte, at udnytte flere CPU-kerner end to. Der er brugt Call of Juarez benchmark tool, 32-bit udgave, sat til maximum DirectX 10 settings, 1920x1080, Shadowmap 2048x2048, Shadows High, SSAAx4, Sound On.

Således scorer disse grafikkort i COJ testen og som man kan se ligger 7970 godt til. Dog er der ikke langt ned til det efterhånden halvgamle GTX-580. 


 

Unigine Heaven benchmark 2 tool:

Heaven benchmark er den første benchmark, til at benytte DirectX 11 - få dage efter udkom STALKER: COP, og de tilhørende nye features som Tesselation og Shader Model 5.0. Testen er baseret på Unigine-motoren og kan tvinge alle de testede grafikkort i knæ. I testen er der brugt DirectX 10/DirectX10.1, da ingen af de testede referencekort, eller det testede kort understøtter DirectX 11.

Så bliver det rigtig sjovt Heaven testen kan presse alle kort på markedet, med den store brug af tesselation. DirectX 10 delen af testen placerer HD 7970 fornuftigt foran GTX-580, dog er der igen ikke så megen forskel som jeg havde håbet på. I DirectX 11 ser vi meget det samme billede, men som man kan se, er der nu kun 7 Fps op til 6990 så det er tydeligt at AMD har arbejdet på deres tesselation understøttelse. 


 

Colin Mcrae Dirt 2:

Colin Mcrae Dirt 2 er den næst nyeste version af Codemasters rallyspil, opkaldt efter den afdøde rallykører Colin Mcrae. Det første Dirt var et utrolig flot og krævende spil, en tradition de ikke har brudt, da toeren er et af de første spil på markedet til at benytte DirectX 11-grafik. Og selvom det kun benyttes få steder, så er det derudover et meget flot spil fyldt med imponerende detaljer.

For første og eneste gang ser vi GTX-580 foran HD 7970, spillet benytter en underlig sammenkogning af DirectX 9-10 og 11 hvilket kan være årsagen til at HD 7970 ikke napper førstepladsen. Dog er det stadig et meget fint resultat. 


 

Far Cry 2 Benchmark tool:

Far Cry 2 er Ubisofts fortsættelse på Cryteks first person shooter. Spillet forgår I Afrika og med enorme landskaber, og tonsvis af detaljer overalt ,er det et spil, der virkelig kan presse selv de dyreste grafikkort.

Tilbage på toppen og et stykke foran GTX-580 specielt i high testen stikker HD 7970 af. Endnu engang syntes jeg dog ikke at forskellen er så stor som man kunne ønske sig, taget i betragtning af at arkitekturen er helt ny. 


 

Crysis 2

Spillet der i sin første inkanation blev berømt for sin banebrydende grafik og vanvittige hardware krav er vendt tilbage. Denne gang har Crytek skruet lidt ned for kravene til hardwaren men dette skal da ikke ændre på grafikken, som med den nye 1.9 patch, DirectX 11 patchen samt HD texture pakken gør grafikken til det mest imponerende jeg har set. 
 
 
De sidste tests er nye og mangler derfor sammenligning med GTX-580 og Co. Men en ting jeg da lige vil nævne er, forskellen mellem GTX560-Ti 448  og HD 7970 som "kun" er 16 Fps. Dette er ikke meget taget i betragtning af hvor meget hurtigere GTX-580 er på papiret. 
 

 

Mafia 2
 
Mafia 2 er udviklet af den Tjekkiske afdeling af 2K, spillet fik en god modtagelse af anmelderene og blev også rost for den flotte grafikmotor. Jeg har af hensyn til AMD ikke testet med PhysX aktiveret.
 
Dagens sidste test er det nostalgiske Mafia 2 og nu er der fare for at jeg gentager mig selv. Forskellen mellem 7970 og resten af flokken er kun 7 Fps, dette er grafikkort som koster under halvdelen af HD 7970, med det sagt er Mafia 2 også en gammel grafikmotor. 
 
 

Overclocking


Som man kan se ovenfor er HD 7970 så nyt at GPU-Z endnu ikke kender kortets standard clockhastigheder. Dette ændre dog ikke på at HD 7970 overclocker rigtig godt, og som man kan se endte jeg på 1244 Mhz. AMD Overdrive tillader et overclock på 1125 Mhz, noget jeg tror alle HD 7970 kort kan nå uden problemer, faktisk var det ikke engang nødvendigt at hæve volten for at nå dette. 
Dog kan fabrikskøleren overhovedet ikke holde til disse overclock og kortet lukkede ganske enkelt ned af varme ved højere clocks. Man kunne have valgt og skrue yderligere op for køleren, men ved 3800 rpm er støjen simpelthen ubeskrivelig. HD 7970 skal nok blive overclockernes favorit men dette kræver nogle meget bedre kølere. MSI, ASUS og Co kan godt komme igang. 

GPU: Overclocket fra 925 MHz til 1244 MHz
RAM: Overclocket fra 1375 MHz til 1582 MHz

 

Dette bliver et overclock på 25.6% på GPU'en og 13% på RAM, lad os så se på hvad det gør: 

I 3DMark 2011 giver overclocket lidt over 800 points hvilket betyder at HD 7970 nu er hurtigere end 6990 ikke dårligt. 
Crysis 2 kvittere med 10 Fps ekstra. Sidst har vi Heaven som også spytter 10 Fps mere ud under overclock, og her klarer kortet sig igen bedre end 6990. 
 

Strømforbrug

Nedenstående målinger gælder for hele systemet ikke inklusive skærm højtalere mv. og måles fra kontakten og ikke strømforsyningen. 

 

Til trods for at HD 7970 under hjelmen har en masse power under hjelmen, sluger systemet kun sølle 111 Watt i idle. Samme fornuftige dyder ses under load hvor det store kort bruger mindre strøm end Nvidias GTX-560-Ti 448.

Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-01-2012 00:24:15
Svar/Indlæg:
3671/66
I fremtiden ville jeg synes det vil være interessant at se strømforbruget, når kortet er overclocket.
Og forresten, med hvilket/hvilke program/programmer er strømforbruget målt ?

Ellers en fin test.


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
12-01-2012 00:26:54
Svar/Indlæg:
6368/477
#1
Jeg har ikke hørt om at et program kan måle strømforbrug. Jeg går ud fra at SDK gør det på samme måde som jeg, med en strømmåler i stikkontakten.


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-01-2012 00:28:52
Svar/Indlæg:
3671/66

#1
Jeg har ikke hørt om at et program kan måle strømforbrug. Jeg går ud fra at SDK gør det på samme måde som jeg, med en strømmåler i stikkontakten.

freak_master skrev d. 12-01-2012 00:26:54


Du ved vel hvad jeg mente... 😉
Men okay, jeg omformulerer: Hvilke programmer er brugt, når der måles strømforbrug ved load ?


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
12-01-2012 00:31:16
Svar/Indlæg:
6368/477
#3
Ahh på den måde 😀

Igen, jeg ved ikke hvordan SDK gør det, men jeg bruger Furmark til at stresse GPU'en.


SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
12-01-2012 09:08:26
Svar/Indlæg:
573/108
Som Freak_master ganske rigtigt siger, måles strømforbruget med en lille gadget i stikkontakten.
Idle måles på skrivebordet uden programmer kørende, load måles i 3DMark vantage, 3DMark 2011 og Heaven som et gennemsnit. Peak er bare den højeste måling jeg noterer igennem testen, og kommer som oftest fra FurMark.
Ved 1125 Mhz overclock steg strømforbruget til 350 Watt men derover tog jeg ingen målinger. Jeg vil overveje at skrive OC-strømforbrug på grafen også.


mikam
 
Superbruger
Tilføjet:
12-01-2012 09:58:40
Svar/Indlæg:
873/25
Det er lidt ærgerligt at I har et så outdated testsystem. Det gør det lidt svært at sammenligne resultater med ens eget. Feks får jeg mere i Vantage & 3d11 med et gtx 580 end testen gør med et 7970.

Det kunne være vi skulle lave en indsamling på hwt til en ny rig til crew 😲


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af mikam d. 12-01-2012 09:59:57.


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
12-01-2012 11:07:13
Svar/Indlæg:
4741/1690
#6
Det er under overvejelse.

Ulempen ved at skifte test rig, er at alle vores nuværende benchmark resultater til sammenligning falder på gulvet - OG det er et kæmpe arbejde tidsmæssig at lave nye og SDK skal også have tiden til det - men det overvejes.


myrizzle
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-01-2012 13:18:49
Svar/Indlæg:
1895/41
Glæder mig også til at se nogle test hvor en skam clocket 2600k sammen med et skamclocket 7970 på vand.. For at se om der skal skiftes ud i HW 🙂


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-01-2012 15:16:32
Svar/Indlæg:
3671/66

Som Freak_master ganske rigtigt siger, måles strømforbruget med en lille gadget i stikkontakten.
Idle måles på skrivebordet uden programmer kørende, load måles i 3DMark vantage, 3DMark 2011 og Heaven som et gennemsnit. Peak er bare den højeste måling jeg noterer igennem testen, og kommer som oftest fra FurMark.
Ved 1125 Mhz overclock steg strømforbruget til 350 Watt men derover tog jeg ingen målinger. Jeg vil overveje at skrive OC-strømforbrug på grafen også.

SDK skrev d. 12-01-2012 09:08:26


Tak for det.
Du kører ikke Prime95 sammen med Furmark for at komme nærmere på maksimale resultater ?


Fearless
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-01-2012 15:17:57
Svar/Indlæg:
4536/104
#0/#7 jeg undrer mig over hvorfor test af kortet i BF3 ikke er med, samt hvorfor lidt ældre kort (som mange af os stadig har) ikke er med i sammenligningen @ HD48xx/58xx og GTX28x/29x osv korts.

Jeg ku godt bruge at i gjorde noget mange af de andre sites ikke gør @ sammenligner i nogle spil med eksembevis HD5850 eller 5870 korts.

Gerne også med oc på 5xxx serien og HD79xx serien.

+ Det andet foreslåede af flere med nyere test system ville også være nice.


Galvatron
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-01-2012 15:18:06
Svar/Indlæg:
650/57
Se på GPU scoren i stedet for den samlede... så er den sammenligning overstået !.


#12
Reno
 
Overclocker
Tilføjet:
12-01-2012 15:23:15
Svar/Indlæg:
256/15
#6 - Det synes jeg lyder som en Rigtig god idé! (I'm in) 😀 Der er selvfølgelig den hage ved alle de gamle test - Men på Èt eller tidspunkt må man jo ligesom "komme videre" på en eller anden fornuftig måde =)



Salty
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-01-2012 15:42:46
Svar/Indlæg:
330/33

#6
Det er under overvejelse.

Ulempen ved at skifte test rig, er at alle vores nuværende benchmark resultater til sammenligning falder på gulvet - OG det er et kæmpe arbejde tidsmæssig at lave nye og SDK skal også have tiden til det - men det overvejes.

The Boss skrev d. 12-01-2012 11:07:13


Den type arbejde skal jo desværre blot medregnes hvis det skal være seriøst.

Denne test er ikke retvisende i forhold til konkurrende sites - Da de bruger highend testspande 🙂


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
12-01-2012 15:55:04
Svar/Indlæg:
4741/1690
#13

Det er vi klar over, men det er stadigvæk frivilligt arbejde fra skribenternes side - og mange gange løber de ind i projekter/ eksamen i forbindelse med deres uddannelse, så det kan være svært at rive en uge ud til kun at sidde og benche 24/7.

I forhold til konkurrende sites - som bruger highend testspande, så ligger vi desværre ikke inde med den type hardware i spandevis.
Nu er det jo heller ikke alle bruger der sidder derhjemme med highend grej - vi prøver på bedste vis at afspejle, hvad en alm. bruger kan have i eget sit setup og ikke hvad en overclocker med ubegrænset midler har råd.

Men vi har taget det til os og overvejer situationen.


Svaret blev redigeret 3 gange, sidst af The Boss d. 12-01-2012 21:09:53.


Salty
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-01-2012 16:21:40
Svar/Indlæg:
330/33
#14 - Får i ikke "sponsor" gaver, og keepers af nogle af produkterne?

det behøver jo heller ikke være en i7 3960X, men en gængse i5/i7 ville klart hjælpe en del på det hele.. Men rart at det er i planerne! 🙂


Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-01-2012 16:22:51
Svar/Indlæg:
8947/160
HWT´s testrig er da ok, ikke det nyeste men ok. Man kan jo stadig sammenligne de forskellige gfx sålænge det er på samme platform. Og hvis man vender det lidt på hovedet så er der nok mange der er glade for at testen ikke er lavet med det vildeste vilde, netop fordi det langtfra er alle der sidder med en 2600K ved 5ghz. Og hvis man tager feks gpu score i diverse 3d mark kan man sagtens sammenligne, ligeledes hvis man bencher heaven osv osv, der er masser af gode test/spil der ikke er specielt cpu afhængige. 😉 Og derfor brugbare på en "ældre" platform.

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Shutdown d. 12-01-2012 16:24:25.


kvist1992
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-01-2012 16:25:23
Svar/Indlæg:
3565/372
Resultaterne er jo ikke så brugbare igen, i og med at CPUen er flaskehals. Ydelsen svarer jo til en AMD A8-3870K.

Men ellers fin test :)


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
12-01-2012 16:31:26
Svar/Indlæg:
5258/240
#15

Du må da meget gerne sponsere et setup til test.


Salty
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-01-2012 17:03:22
Svar/Indlæg:
330/33

#15

Du må da meget gerne sponsere et setup til test.

unnamet skrev d. 12-01-2012 16:31:26


Såvidt jeg kan se stillede jeg et spørgsmål, og ikke et tilbud 😉

Du må også gerne sponsere mig en million-villa på Strandvejen og en Privat Jet.. Jeg var såmænd nysgerrig da jeg ved at flere udenlandske sites må beholde en masse forskellige ting 😉


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-01-2012 17:11:07
Svar/Indlæg:
3854/175
Det er da altid noget at I ikke forventer at vi tester dem i 4-Way CF 🤣

Men det undre mig at den støjer så meget.. De 20 watt ekstra den skulle bruge mere end 6970, burde jo ikke give den kæmpe forøgelse af støjen?
Iøvrigt, er der jo den mulighed at selve køleelementet på de første udgaver er dårligt lavet/mangler optimeringer, så måske vi ser nogle på et noget bedre niveau når de får finpudset kortet. Når det ikke udvikler mere varme end det gør, så kan det ikke være sådan en kæmpe udfordring at køle det. Var vi på varme/strøm niveau med GTX 480, så forstår jeg at det ville støje 😀


Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-01-2012 19:23:34
Svar/Indlæg:
8947/160
Om ikke andet så kunne den jo clockes lidt, og kvist1992 17# Sådan en Q9650 er jo stadig hurtigere clock for clock end noget amd nogensinde har lavet, så den holder ikke.


kvist1992
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-01-2012 21:45:00
Svar/Indlæg:
3565/372
#21 Hold nu ;) Det er den ikke, har med stor sandsynlig haft langt flere CPUer mellem hænderne end dig, ved hvad jeg snakker om 🙂


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-01-2012 23:11:33
Svar/Indlæg:
3671/66

#21 Hold nu ;) Det er den ikke, har med stor sandsynlig haft langt flere CPUer mellem hænderne end dig, ved hvad jeg snakker om 🙂

kvist1992 skrev d. 20-01-2012 21:45:00


Jeg vil egentlig gerne se et link eller anmeldelse.
"Flaskehals" er et vidt begreb.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Anonym202158143552 d. 20-01-2012 23:12:29.