Test: HIS Multi-View+Sound

Tilbehør d.  08. februar. 2012, skrevet af KeeZor 1 Kommentarer.  Vist: 15586 gange.

Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: KeeZor
Oversættelse: KeeZor

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 695,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Test

Jeg har testet under to forskellige scenarier, fælles for dem begge er, at enheden er tilsluttet til en USB 2.0 port.

I den første test skal jeg have en bærbar uden HDMI udgang tilsluttet til et fladskærms TV. Softwaren er installeret forud for testen, og det skal selvfølgelig kun gøres en enkelt gang, på hver computer enheden benyttes.

Enheden tilsluttes til computeren med det medfølgende USB kabel, og til TV'et med mit eget HDMI kabel. Øjeblikkeligt kommer der billede på TV'et, og det er automatisk indstillet til at være udvidet billede, til højre for den allerede eksisterende skærm. Jeg kan nu flytte billedet rundt, eller vælge TV'et som min primære skærm. Jeg kan dog ikke spejle skærmene, da de ikke har samme opløsning.

Jeg sætter en BluRay film på, og ser den i fuld skærm på TV'et. Der overføres nu ca. 30-35 Mbps (Mængden af billeddata som sendes til TV'et) via adapteren. Filmen kører perfekt hele vejen gennem, og der er heller ingen problemer med lyden.

Anden test foregår på min stationære computer. Her er der igen kun USB 2.0 til rådighed. Enheden udfordres yderligere af at være tilsluttet i en USB 2.0 hub, hvori mus, tastatur, dvd-drev, printer samt både min kindle og telefon er monteret. Hubben er forbundet til en enkelt USB 2.0 port på computeren, via et 10m kabel. Dette er efter min mening en værdig test for enheden.

Oplevelsen er den samme som før, så snart enheden og skærmen tilsluttes, kører det bare som det skal. Jeg har her mulighed for at spejle skærmene, hvilket også fungerer problemfrit.

Jeg smider et par spil på maskinen, og alt kører uden hakken eller reducering i billedkvaliteten. På HIS produktside, synes jeg de tegner et billede af, at enheden gør din computer bedre til afvikling af spil. Det er ikke tilfældet, grafikken bliver stadig beregnet af computerens grafikkort, og sendes derfra til enheden, som så konverterer det til et HDMI output.


Enheden klarer sig godt i begge test, og der er oplevelsesmæssigt ingen forskel at se, på om skærmen er tilsluttet med multiview, eller direkte til grafikkortets udgang. Selv under anden test, hvor enheden udfordres med en langt fra optimal tilslutning til computeren, klarer den sig perfekt.

Spriz
 
Superbruger
Tilføjet:
08-02-2012 23:28:00
Svar/Indlæg:
337/33
Smart....