Test: Intel Celeron G530

Bundkort, Intel d.  03. april. 2012, skrevet af freak_master 20 Kommentarer.  Vist: 10996 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: freak_master
Oversættelse: Verdenshersker

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 345,00
Produkt udlånt af: Nova Data
DK distributør: Techdata

Sandy Bridge


Nyt "Tock" er lig med ny arkitektur, så lad os lige få et overblik over, hvad der er sket siden, vi første gang stødte på core i3/i5/i7 for snart to år siden. Den første core serie bød på et brud med den gamle nordbro/sydbro konfiguration, der ellers har været gældende siden, de første 8086'ere kom på markedet. Intels Core 2 Duo serie er den sidste, der bruger nordbroen til at kommunikere med rammene. På core i3/i5/i7 blev memory controlleren flyttet ind i cpu'en, ganske som AMD har gjort siden deres Athlon64. Intel siger selv, at man ville vente til, det var moden med at implementere en så grundlæggende ændring af deres arkitektur, men siden da er det gået stærkt med at få flere og flere elementer integreret i cpu'en. Således kom de første cpu'er med indbygget grafikchip sammen med core i3 og i5 modellerne. Her er der dog tale om en skarp opdeling af selve cpu'en og grafikchippen, der er bygget på hhv. 32nm og 45nm teknik.


 
CPU på 32nm, plus grafikchip på 45nm


Intel har fået 32nm teknikken på plads i løbet af 2010, og både cpu og grafikchip er nu med Sandy Bridge fuldstændigt integrerede i en enkelt samlet processor, en såkaldt monolithic die. Det letter fabrikationen, men samtidig kan man selvfølgelig have et lidt mindre antal processorer på hver silicium wafer under fremstillingen, da grafikdelen også fylder lidt. Om det har en negativ effekt på prisen, må tiden vise. Næste trin i udviklingen er et "Tick", der varsler overgangen til 22nm produktionsteknik, og dermed øget transistortæthed og igen flere processorer per wafer.



Da grafikken nu er integreret som en del af cpu'en, har man også benyttet lejligheden til at give grafikchippen adgang til L3 cachen. Det skulle give et ret kraftigt boost i afviklingen af både 3D grafik og HD video, og selve grafikdelen er også blevet opgraderet. Den kommer i to versioner kaldet GMA HD 2000 og HD 3000. Begge modeller har 12 unified pipelines, understøtter DirectX 10.1 og Shader model 4.1, og skulle på papiret udradere de fleste mellemklasse grafikkort. Eneste forskel er clockfrekvensen, hvor HD 2000 kører med 650MHz standard og op til 1250MHz på turbo, så kører HD 3000 med 850MHz og op til 1100MHz på turbo.

 

 Part No Core
Freq
Turbo
Freq
Core
Thread
L3
Cache

Graphics
Freq/Turbo

Core i5 2500K 3,3GHz 3,7GHz 4/4 6 MB 850MHz / 1100MHz
Core i5 2500 3,3GHz 3,7GHz 4/4 6 MB 850MHz / 1100MHz
Core i5 2500S 2,7GHz 3,7GHz 4/4 6 MB 850MHz / 1100MHz
Core i5 2500T 2,3GHz 3,3GHz 4/4 6 MB 650MHz / 1250MHz
Core i5 2400 3,1GHz 3,4GHz 4/4 6 MB 850MHz / 1100MHz
Core i5 2400S 2,5GHz 3,3GHz 4/4 6 MB 850MHz / 1100MHz
Core i5 2390T 2,7GHz 3,5GHz 4/4 3 MB 650MHz / 1100MHz



Ydelsen skulle for HD 3000 svare til et Radeon HD5450, og HD 2000 skulle kunne sammenlignes med et Radeon HD4290 som vi kender fra AMD 890GX chipsettene. Især HD 3000 grafikken ser ud til at kunne revolutionere den måde, vi tænker i opbygning af mellemklasse PC'er. Intel lover, at du med de nye integrerede grafikkort vil kunne trække de fleste moderne spil i god opløsning, og populære titler som World of Warcraft, Star Craft 2 og Sims 3 vil kunne køre. Kun de mere hardcore 3D spil som Call of Duty og Crysis 2 og andre i den kategori vil stadig kræve et egenligt grafikkort for at kunne køre tilfredsstillende. Det er her Core i7 serien indtil nu har været kongen, men vi noterer os, at også de nye Core i7 modeller har integreret grafik. Vi genfinder tillige Intels gamle kending Hyperthreading på et par af de nye i7 cpu'er.



Nu fik jeg skrevet, at grafikken ligesom selve cpu'en kører med turbocore mulighed. Turbocore er Intels indbyggede automatiske overclocking system, der sørger for at justere antallet af aktive kerner og deres hastighed efter arbejdsbealstningen, så længe den maksimale varmeudvikling ikke overstiger processorens TDP. Med introduktionen af endnu en kerne i form af grafikprocessoren (gpu) er turbocore systemet blevet tilpasset lidt, så det også tager højde for effekten, der afsættes i gpu.



Du kan med andre ord opleve, at din 3.3GHz processor med 850MHz på grafikken, midt i Sims 3 clocker sig selv op til 3.5GHz på to cpu kerner og 1GHz på grafikken, hvis der pludselig sker meget på skærmen på en gang.

Det springende punkt for mange entusiaster vil nok være overclocking potentialet på den nye arkitektur. For hvad nytter det at skifte platform hvis den gamle Core i7 920@4.2GHz kan lammetæve alt det nye. Intel er allerede begyndt at udgive ulåste udgaver af deres nuværende processorer, der kendetegnes med et K i modelnavnet. Denne trend fortsætter, og vi skal nu til at lære endnu flere bogstaver at kende for at skille de enkelte typer ad. Eksempelvis er der hele 4 forskellige Core i5 2500 modeller, alt efter om de kan overclockes, og hvor meget strøm de trækker. Den lille T model er nede på 45W TDP, hvilket må siges at være meget lavt for en quadcore cpu med indbygget grafikkort, der stadig kan rende 3.3GHz med turbocore slået til.

 

Modelnr Frekevens Turbo        kerner/tråde L3 Cache TDP
Ci5 2500 3.3GHz 3.7GHz 4/4 6 MB 95W
Ci5 2500T 2.3GHz 3.3GHz 4/4 6 MB 45W
Ci5 2500S 2.7GHz 3.7GHz 4/4 6 MB 65W
Ci5 2500K 3.3GHz 3.7GHz 4/4 6 MB 95W



Det var kort fortalt om Sandy Bridge arkitekturen. Nu skal vi se nærmere på dagens testobjekt, nemlig Celeron G530 cpu'en.

(Tak til polarfar for ovenstående afsnit)

 

På næste side kigger vi på specifikationerne.

Gormmg
 
Superbruger
Tilføjet:
03-04-2012 07:49:51
Svar/Indlæg:
159/57
WOW, Celeron har altid været noget skidt men synes da den klare det okay af den kun koster 350 kr. :)


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-04-2012 09:51:26
Svar/Indlæg:
3011/103
Fin CPU, hvis budgettet er stramt.


adennehy
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-04-2012 12:20:27
Svar/Indlæg:
82/17
Nogle der kune foreslå en super billig bundkort til denne?


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
03-04-2012 13:29:18
Svar/Indlæg:
6368/477


Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-04-2012 18:42:11
Svar/Indlæg:
8947/160
I skulle da have testet lidt flere cpu intensive ting, og evt spil med et rigtigt gfx, det kunne være sjovt at se hvordan den "fodrer" et moderne gfx. 😉 Det skulle ikke undre mig om den lille cpu gjorde det ganske godt.


morra19
 
Moderator
Tilføjet:
03-04-2012 20:27:56
Svar/Indlæg:
2672/468
Jeg synes denne test er mangelfuld, i og med den ikke viser hvad cpu'en kan i et rigtigt spil med dedikeret grafikløsning. Når der testes bundkort med integreret grafik, så tester man da også med et rigtigt grafikkort.


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
03-04-2012 20:29:22
Svar/Indlæg:
6368/477

I skulle da have testet lidt flere cpu intensive ting, og evt spil med et rigtigt gfx, det kunne være sjovt at se hvordan den "fodrer" et moderne gfx. 😉 Det skulle ikke undre mig om den lille cpu gjorde det ganske godt.

Shutdown skrev d. 03-04-2012 18:42:11


Det ville nok have sat en stopper for den der "Man SKAL have en 3960x @ 99999Ghz før man kan trække et 7970!!!" frase der.

Men omvendt er der også nogen derude der vil se hvad GPU'en kan, og det blev alt for omfattende at gøre begge dele, også fordi jeg har helt utrolig travlt lige i tiden 😕


shoutcaster
 
Superbruger
Tilføjet:
03-04-2012 22:42:46
Svar/Indlæg:
347/20
Det kunne være sjovt at sætte den sammen med et 5770.
Eller noget i den klasse. Og se hvordan det klare sig i moderne spil. Og i hverdags opgaver 🙂


Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-04-2012 23:03:47
Svar/Indlæg:
8947/160
7# Det ville nok have sat en stopper for den der "Man SKAL have en 3960x @ 99999Ghz før man kan trække et 7970!!!" frase der. Nemlig, ikke at jeg selv holder mig tilbage med hurtigt HW, men mange overdriver ekstremt når snakken kommer til cpu. Fakta er at en phenom2 eller en af de "gamle" I7 stadig gør det glimrende i spil, og hvis man lavede en blindtest ville 95% ikke kunne mærke forskellen. 😉


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
03-04-2012 23:48:54
Svar/Indlæg:
6368/477

7# Det ville nok have sat en stopper for den der "Man SKAL have en 3960x @ 99999Ghz før man kan trække et 7970!!!" frase der. Nemlig, ikke at jeg selv holder mig tilbage med hurtigt HW, men mange overdriver ekstremt når snakken kommer til cpu. Fakta er at en phenom2 eller en af de "gamle" I7 stadig gør det glimrende i spil, og hvis man lavede en blindtest ville 95% ikke kunne mærke forskellen. 😉

Shutdown skrev d. 03-04-2012 23:03:47


Præcis. Der er så mange der anbefaler en overkill af en CPU når der bare skal spilles. Den celeron med et 7970 kan måske godt lige gå sammen 😉


VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-04-2012 10:00:29
Svar/Indlæg:
331/7
Ja kunne være rart at se den også testet med et mid-end GFX, som et 560TI eller 7850, for at se hvor meget flaskehals den er.


NielsPeter
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-04-2012 22:37:01
Svar/Indlæg:
248/42
Har brugt den nogle gange når jeg har bygget en "surf og skriv mail" pc til folk, den føles hurtig når man sidder med den.

Synes den fortjener et 5-tal i prisvurdering, da det er en af de billigste dualcores på markedet for tiden og den svinger endda under 300,- til tider og fordi man skal op over 450,- for at få noget der er bare lidt hurtigere.


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-04-2012 22:46:47
Svar/Indlæg:
3854/175
Lur mig om der ikke var andet end 2-5 FPS op til 2500k hvis man testet med et 7970 😲


NielsPeter
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-04-2012 00:47:19
Svar/Indlæg:
248/42
Det er garanteret Intel der har forbudt at teste den med et ordentligt grafikkort, så fik de ikke solgt de dyre cpu'er 🙂


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
05-04-2012 01:48:30
Svar/Indlæg:
6368/477

Det er garanteret Intel der har forbudt at teste den med et ordentligt grafikkort, så fik de ikke solgt de dyre cpu'er 🙂

NielsPeter skrev d. 05-04-2012 00:47:19


Intel har intet sagt om at jeg ikke måtte bruge noget som helst i sammenhæng med denne CPU, eller andre CPU'er vi får for den sags skyld.


Nic-hlas
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-04-2012 01:19:19
Svar/Indlæg:
1248/162
Ubrugelig test for de fleste. Test dog Cpu'en som en CPU med et "eksternt" GFX. :no:


TheReazepter
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-06-2012 16:02:54
Svar/Indlæg:
772/49


Shadowhunter
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-06-2012 18:48:53
Svar/Indlæg:
5474/39
#17
hvad er scoren i vantage.
Jeg holder på cpuen godt kan blive svageste led.
husker det tilbage i gamle pentium 3 tider med gwforce 4xx ti med 128 mb ram. hvordan den lille cpu på 500 mhz kom på arbejde, når den skulle tage fat i tunger cpu krævende spil.

Det var også dengang, hvor kammarterne og veninderne sad ude i ørnebogen spillede D&D. Nøj mange år siden før krigen, som kammarat tog til blev underlig...
Det var også dengang, at jeg og en veninde blev uvenner over noget laterligt nu... Utroligt, at det kunne fylde så meget... Nu har veninderne fået børn mere eller mindre alle sammen, så er lidt mærkeligt. Jeg har selv fået kørt min liv i retning, hvor kunne have gjort meget for ændre på...


Svaret blev redigeret 4 gange, sidst af Shadowhunter d. 18-06-2012 18:59:37.


TheReazepter
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-06-2012 19:18:23
Svar/Indlæg:
772/49
#18 Tabere giver op, Vindere bliver ved med at tabe. 🙂

Mhs. til hvorvidt der er bottleneck et sted skal jeg ikke kunne sige, men mere at CPU'en ser ud til at fungere fint med større videokort.


Swayde
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-06-2012 19:27:04
Svar/Indlæg:
2246/14
kig på THG ?
http://www.tomshardware.com/re...
g630 yder kun 5-10% mere end g530...
en g530 svarer til en e8500, så man kan sagtens game med den, men det er jo ikke noget man smider i sammen med et 7970....