Test: Crucial M4 128 GB SSD

Solid state disk d.  11. februar. 2012, skrevet af rehan09 12 Kommentarer.  Vist: 19386 gange.

Korrekturlæser: comicsdk
Billed behandling: rehan09
Oversættelse: rehan09

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1550,00
Produkt udlånt af: Crucial
DK distributør: Komplett.dk

Bag om SSD

 

Vi skal starte med at hitte hoved og hale i hvad det egentlig er for en størrelse sådan en SSD, for der er nemlig en verden til forskel på en HDD og en SSD.

Faktisk er de eneste lighedspunkter på en HDD og en SSD at de begge lagrer data, kan bruge de samme interfaces og at de har samme standardiserede størrelser.

Hvor en HDD bruger roterende magnetiske plader og et mekanisk læse/skrive-hoved, så har en SSD slet ingen bevægelige dele og er derfor meget mere modstandsdygtig og i det hele taget mindre latent for fejl. En HDD er faktisk bygget op efter de samme grundprincipper som et floppydrev med en diskette i. Dette design er så blevet optimeret og genopfundet en helt masse gange, førend vi er nået dertil hvor HDD teknologien er i dag. Men vi kan altså hurtigt blive enige om at idéen ikke ligefrem er helt ny.

Her er det så at man kunne foranlediges til at tro SSD så bygger på noget helt nyt - det gør den bare ikke.

En SSD er bygget op af hukommelseschip, der er forbundet parallelt, og disse chips er i bund og grund ikke meget anderledes end de RAM der har været en fast komponent i computere i endnu længere tid end HDD har været det.

SSD er dog stadig i sin spæde barndom, og derfor er det også rigtigt spændende at følge udviklingen netop nu, da det mere er menneskelig opfindsomhed og nye idéer, end det er fabrikationsstørrelse på selve chipsene der er en afgørende faktor. Så selv om teknologien faktisk har været ved hånden i mange år, så har de kloge hoveder ikke fået lov at udvikle ret mange nye idéer, simpelthen fordi der ikke har været penge i det pga. produktionsomkostningerne, hvilket ultimativt betyder for høje priser. Hvis priserne er så høje at ingen køber, er der ikke noget marked. Er der ikke noget marked, er der ingen penge der skifter hænder. Derfor har ingen for alvor brugt tid og energi på teknologien før idag.

 

 

 

Men nu er det heller ikke fordi de chips der sider i en SSD er helt "almindelige" som dem er sidder i en computer. Der findes to forskellige typer hukommelseschips: Volatil og non-volatil. Almindelige RAM er volatil, hvilket betyder at data kun kan lagres så længe der er strøm på. Fjernes strømtilførslen (slukker computeren), så forsvinder al data med det samme og kan aldrig genskabes. Man kan næsten sige de formaterer sig selv hver gang strømmen bliver afbrudt.

 

Den anden type - som er den der findes i SSD - er non-volatil, hvilket vil sige at data lagres i chippen, selvom der ikke er tilført strøm. Der findes rigtig mange forskellige typer af både volatil og non-volatil RAM, og dem der findes i en SSD hedder helt præcist NAND flash RAM.

NAND refererer til måden data lagres i chippen på, og i denne verden gælder det om at klemme så meget data som overhovedet muligt, ned på mindst mulig fysisk plads. Der hvor revolutionerne sker, er enten når selve fabrikations-størrelsen for chippen kan gøres mindre, eller når der findes en nyere og bedre måde at gemme data i chippen på. Vi kan sammenligne det med de forskellige måder at komprimere billede- og musik-filer på. Hvor .wav og .bmp kan komprimeres til .mp3 og .jpeg, kan en datachip også være "komprimeret" på forskellige måder - her kan der bare ikke indgåes nogen former for kompromis, ligesom med f.eks .mp3 og .jpeg.

 

Helt ned på celle-niveau..

En celle i en NAND flash SSD er enten bygget som 1-bit (SLC) eller som 2-bit (MLC). Rent fysisk er de lige store, men MLC kan indeholde dobbelt så meget data. SLC har dog den fordel, at det tager kortere tid at "læse" indholdet af cellen, da hver celle kun indeholder 1-bit data, hvor en MLC indeholder 2-bit data. Dette er fordi fremgangsmåden for at  "læse" indholdet, foregår ved at man tilfører en spænding og venter på svar, er cellen tom forøges spændingen hvilket gør den næste celle bliver spurgt og så fremdeles.

 

 

Altså skal en MLC-celle checkes med 4 forskellige spændingsniveauer, hvor en SLC kan nøjes med to.

Inde i en SSD sidder der ikke kun MLC el. SLC chips. Der er en anden meget vigtig komponentet, og det er controlleren. Controlleren er den der "styrer" al data der skal frem og tilbage, og en controller der skal håndtere MLC har op til 3x mere at lave end en controller der skal håndtere SLC. Derfor er netop denne komponent meget vigtig, specielt i MLC-baserede diske, hvor den kan have en afgørende indflydelse på ydelsen.

 

 

Den mindste håndterlige mængde af data på en SSD er 4 kilobytes, det er intet mindre end 32.768 bits. Det vil sige at computeren arbejder med mindst 32.768 bits af gangen på en SSD. Det lyder måske som rigtig rigtig meget, men det synes du måske ikke når du får det store perspektiv.

4 kilobytes hedder også en "page", og disse er igen grupperet i blokke. En blok indeholder 128 pages hvilket er 512 kilobytes eller 4.194.304 bits.

Når man har 1024 blokke kaldes det et "plane", der indeholder 512 megabyte eller 4.294.967.296 bits

512 megabyte er som regel størrelsen på hver enkelt chip der sidder i en SSD, men synet kan bedrage, fordi en enkelt chip kan faktisk indeholde helt op til 4 lag i ét (dvs. 2048 megabye (2 GB) pr. enkelt-chip).

 

Videre til SSD i praksis...

Fearless
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-02-2012 06:04:16
Svar/Indlæg:
4536/104
JEg er så bare mega meget i tvivl stadigvæk, om jeg skal snuppe sådan en M4 128gb crusical disk her, eller en 90gb Sandforce driven disk (Corsair/OCZ ForceGT/Vertex3) eller en Samsung 830 128gb.

Men hælder mest til samsung pt. ved ikk hvorfor, moske fordi jeg aldri har haft bøvl med det mærke.


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-02-2012 07:40:40
Svar/Indlæg:
3011/103
#1
Intel 520.


rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-02-2012 11:28:27
Svar/Indlæg:
1029/82
#1 Hvad siger din pengepung, dit behov og dine erfaringer?
Prisen dikterer jo ydelsen, og især med 4k random read/write, så hvis du vil have det bedste så skal du lede efter Toggle NAND SSD'er (Corsair Performance Pro), kan du 'nøjes' med synkron NAND, så er Marvell et rigtig godt bud.

Men for at være helt ærlig, så er skiftet fra SSD->SSD kun synligt i benchmarks, og mest bemærkelsesværdig fra HDD->SSD.


E2X
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-02-2012 14:24:46
Svar/Indlæg:
4018/217
Der bliver skrevet i testen at fx en 120GB SSD disk gerne relt har en kapacitet på imllem 128 og 160GB hvor den overskydende kapacitet bliver taget i brug hvis nogle flashceller skulle blive slidte.

Denne disk har kun 16 chips af 2*8GB hver hvilket vil sige 128GB til sammen. Disken er på 128GB så der er ikke noget overskydende kapacitet i denne disk. Betyder det så at når den bliver slidt så meget at flashceller bliver uarbejdsdygtige at der forsvinder plads fra disken?


rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-02-2012 17:49:51
Svar/Indlæg:
1029/82
#4 I kraft af at Crucial opgiver en MTBF på 1.2 mio. timer (ca. 137 år), så er det ikke særlig relevant for den almindelige bruger at tænke på med henblik på hvor lang tid en SSD kan holdes kørende i drift (MTBF er desuden også en teoretisk undersøgelse, som dog ikke er særlig anvendelig i praksis).

Crucial M4 har ikke over-provisioning, dvs. ingen ekstra celler der kan overtage slidte celler. Jeg skal dog ikke sige at SSD'en vil miste noget af sin plads, da det så at sige, skyldes slid (eller fejl) på NAND cellerne.

Men, grundet den gode garbage collection og TRIM, kan drevet sørge for at opretholde hastigheden, selvom pladsen bliver brugt. Jeg vil dog ikke anbefale at fylde denne SSD 100% op, da det vil give en nedgang i ydelsen.

Det er dog ikke noget man skal tænke så meget over, i realiteten, er controlleren og dens firmware, mere vigtig.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af rehan09 d. 12-02-2012 17:50:20.


Fearless
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-02-2012 18:31:22
Svar/Indlæg:
4536/104
Så tror jeg det blir samsung.

Samsung Max with 27nm Toggle NAND
= Samsung 830 Series

Set her.
http://forums.storagereview.co...



Sjakalen
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-02-2012 15:05:26
Svar/Indlæg:
1978/216
Hvad med nogle ordenlige screensshots af de testresultater?? det er jo helt skævt at man ikke kan se hvad der, der er hvad på dem... især på de sidste 4 shots.

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Sjakalen d. 15-02-2012 15:16:58.


Ali
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-02-2012 15:52:25
Svar/Indlæg:
638/78
#6 taak for nice link med reviews af samlet oversigt over tilgængelige SSD'er på markedet 🙂

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Ali d. 15-02-2012 15:53:32.


rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-02-2012 16:22:32
Svar/Indlæg:
1029/82
#7 Jeg ser på det. Under sidste artikel jeg lavede, skete det samme. Det er drøn irriterende, men jeg aner ikke hvad jeg gør galt 😕


Sjakalen
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-02-2012 11:24:45
Svar/Indlæg:
1978/216
#9 Ja ok, jeg føler med dig, og du er så tilgivet 😉 men ellers god test 🙂


rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-02-2012 11:45:24
Svar/Indlæg:
1029/82
#10 Jeg takker 🙂


rehan09
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-02-2012 10:34:39
Svar/Indlæg:
1029/82
Så er de rettet og skulle være tydelige 🙂