Test: Coolermaster Cosmos II

Kabinetter d.  16. marts. 2012, skrevet af martinta 6 Kommentarer.  Vist: 20209 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: martinta
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2618,00
Produkt udlånt af: Cooler Master
DK distributør: MMD.dk

Layout / Design


Så er vi kommet til den spændende del. Og som altid er design en smagssag, så jeg vil derfor i dette kapitel forsøge så objektivt som muligt at beskrive de forskellige dele af kabinettet, ligesom jeg i et vist omfang vil komme ind på materialerne som er brugt. Diverse detaljer jeg har bemærket undervejs i testen vil jeg også gøre opmærksom på her.

Til at starte med kan vi tage fronten. Foran er der nederst et støvfilter som ovenover gemmer plads til 2 blæsere, hvoraf en er 140mm. Disse er installeret ved leveringen. Selve støvfilteret kan tages af og renses, men dette bliver vist lidt senere. Øverst har vi 2 stk USB3 porte samt 4 stk USB2 porte, desuden er der 2 jack stik (mic samt højtaler) og en enkelt indgang til E-sata. Desuden er der en stor plastik klap som kan slides op og ned -  denne kigger vi også på lidt længere nede på siden.

 

 

Et lidt forstørret billede af portene som er i fronten. 

 

 

Hvis vi så lige slider den klap ned som dækkede den øverste del af fronten kan vi se kabinettets 5,25” slots samt 2 stk 3,5” slots. De 3 øverste slots er der ikke noget specielt over. Man åbner beskyttelses klappen ved at trække i håndtaget i venstre side,  hvorefter den enhed man nu vil have monteret skubbes ind. Hvis vi så kigger på 3,5” slots`ene, kan vi se at der er gemmer sig et par SATA porte inde bagved -  så hvis man har en harddisk man skal have noget kopieret ud fra mm. kan man ganske simpelt skubbe den ind der. Ved siden af de 2 x 3,5” slots er der mulighed for at låse klappen,  så det ikke er muligt at tage den disk man nu har monteret derinde ud. Dette lykkedes dog ikke at få til at virke på testkabinettet.

 

 

 

Fronten uden filter monteret. Som det kan ses er det muligt at montere 2 blæsere,  hvoraf en er 140 mm. Derudover er der ikke noget specielt spændende at kommentere ude foran.

 

 

Oppe på toppen af kabinettet er der igen en klap som kan slides bagud. Gør man det,  kommer man ned til start/sluk knap og reset knappen, ligesom styringen af alle blæsere og LED virker herfra. Alle blæsere kan sættes på 3 niveauer hvor blå er langsom/normal, blå og rød på samme tid er lidt hurtigere og rød er maks hastighed. Alt i alt virker det ganske godt. Det eneste problem jeg oplevede var at hvis man sidder og leger med det, kommer man lynhurtigt til at ramme reset knappen, og efter det var lykkedes mig en gang,  blev den ganske simpelt pillet fra. Når man trykker på en af knapperne kvitterer kabinettet med en ”bib” lyd som godt kan virke en anelse belastende. Dette er dog ikke et problem medmindre man sidder og trykker på dem hele tiden. Følelsen af knapperne er ganske fornuftige, og på trods af de er så tynde som de er, er man ikke i tvivl om man har trykket på dem.

 

Hvis vi lige tager et kig på resten af toppen kan man se der er et par bøjler. Disse 2 bøjler er rigtig gode at have når man skal løfte rundt på kabinettet -  for med en størrelse som dette kabinet har,  er det ikke ligefrem det allerletteste og handy at flytte rundt på.

 

 

Hvis vi så tager siden af kabinettet kan vi se dens fødder samt top bøjler. Under kabinettet er der monteret nogle gummi fødder så man ikke ridser gulvet og  i bunden af siden er der monteret et par køle indtag -  derudover er siden holdt helt sort uden noget andet halløj.

 

 

Bag på kabinettet kan vi se at der er forberedt til vandkøling, ligesom det giver et godt billede af hvor stort dette kabinet faktisk er. Strømforsyningen er monteret i bunden. Og i et kabinet som dette,  kan det godt kræve sit af en strømforsyning at kunne nå helt op til CPU strømstikket i toppen af bundkortet. 

 

 

Et hurtigt kig på den anden side viser ganske tydeligt at de ligner hinanden. Den eneste forskel er at der på højre side er lavet noget mere plads til at luften kan komme ud af kabinettet den vej.

 

 

Men hvis vi tager et kig på hvad der møder os inde i kabinettet så er dette et ganske godt billede. For Cosmos 2 er et stort kabinet med dertilhørende mylder af kabler. Og for at blæserstyringen skal virke,  kræver det et kabel derfra og ud til hver mulig blæser. Dette gør så at der hænger noget der minder om 6 stik til strøm til hver af de knapper i blæser styringen i toppen -  ligesom der er yderligere 6 stik til hver blæser, hvor de sidste 6 stik så er i tilfælde af man har LED blæsere monteret. Udover dette er der så de mere gængse kabler. Så alt i alt giver det en 100% garanteret kabelsalat.

 

 

Men et mere generelt billede af kabinettet indeni afslører et par blæsere i bunden i højre side, ligesom der er plads til 5 harddiske i fronten som vil få fuldt udbytte af den store frontkøler. 

 

Hvis vi så åbner den klap som er ved de 2 blæsere i bunden, kan vi se at der gemmer sig plads til yderligere 6 blæsere i bunden af kabinettet. Bemærk der her er designet til at den kan trække luft fra rillerne i døren, ligesom der på den anden side af kabinettet er tilsvarende riller så den kan blæse det direkte ud på en anden side igen.

 

 

Er man ikke interesseret i at have ekstra blæsere tager det ikke mange sekunder at pille den ”låge” af som blæserne sidder i. 

 

 

For at montere en 3,5” harddisk skal den blot skubbes ned i de harddisk skuffer som der er vist her på billedet, hvorefter skuffen skubbes ind igen. Simpelt princip som vi efterhånden er vant til at se fra Coolermaster. Hvis man vil installere 2,5” diske kræver det dog montering med 4 skruer fra bunden.

I toppen af kabinettet er der mulighed for 3 120mm. blæsere eller plads til en radiator hvis man skulle være interesseret i vandkøling

Et billede af fronten set indefra. For at få noget til at sidde fast oppe i de store 5,25” slots, placerer man enheden hvor den skal sidde og trykker på knappen -  så bliver det vist ikke meget nemmere. Desuden kan vi her se de stik som skal monteres hvis man er interesseret i at bruge de 2 sata porte som var på fronten ved de små 3,5” slots.

Tager vi så et kig på pladsen til strømforsyningen kan man svagt ane på billede,  at den bliver trukket en anelse ud bagved i kabinettet. Strømforsyningen kommer til at ligge og hvile sig på et lille plastik skuffe. Herunder gemmer der sig et filter så støv osv ikke kommer ind i strømforsyningen. Kablerne fra strømforsyningen kan trækkes bagom i kabinettet.

Så er vi nået til bagsiden af kabinettet. På bagsiden er der fornuftigt med plads til at trække diverse kabler, ligesom der er her er mulighed for at stripse kablerne fast på kabinettet. 

Skulle man ikke have et behov for at 6 ekstra harddiske i kabinettet er der mulighed for at pille disse ud. Dette gøres ved at fjerne 3 diske af gangen. På bagsiden af kabienttet er der to skruer - så snart de er løsnet kan man pille disse harddisk holdere ud. Uden at have rodet med vandkøling vil jeg vove den påstand at det kunne være et fornuftigt sted at placere et resevoir hertil.

 

Så er vi nået til toppen af kabinettet - også her er der et filter. Og når dette er afmonteret mødes man af dette syn. De blæsere man vil montere i toppen af kabinettet skal skrues fast herfra. For at komme herned til kræver det man løsner en skruer, herefter er det bare at klikke klappen af. 

Men lad os gå direkte videre til selve hardware installationen.

bamselinen
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-03-2012 08:58:55
Svar/Indlæg:
2145/218
Jeg har købt dette kabinet og fortryder det ikke et sekund alt på kabinettet virker perfekt, placering af kølere, måden låger og diverse ting kan afmonteres.

Tja da et kabinet er noget man har i virkelig lang tid synes jeg egentlig ikke 2600 er mange penge, når jeg tænker på hvad jeg ellers er nødt til at smide efter min pc for at holde den gamer klar.

Blæser styringen fungerer også perfekt har endnu ikke ramt reset knappen, dermed ikke sagt at det aldrig vil ske men jeg har dog endnu ikke ramt den. Så elsker jeg at det er en låge man åbner når engang i mellem skal ind og støvsuge og ikke en side.


xkalibur
 
Superbruger
Tilføjet:
16-03-2012 15:48:10
Svar/Indlæg:
739/62
overvejer seriøst dette kabinet, og overvejelserne er ikke blevet mindre efter denne anmeldelse.

rart at se der stadig bliver lavet pæne kabinetter til os med sans for kvalitet, og alle de konfirmand towers i billigt plastic og grimt design :)


martinta
 
Senior Skribent
Tilføjet:
17-03-2012 22:40:10
Svar/Indlæg:
2826/100
#1

Det skal man jo altid se i perspektiv, synes helt igennem at kabinettet er gennemarbejdet, men så igen er 2600 stadig mange penge i mine øjne 🙂

#2

Tror ikke du vil fortryde det, jeg var ikke meget for at skulle demontere mit hardware igen efter at have testet det 😛


bamselinen
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-03-2012 16:54:25
Svar/Indlæg:
2145/218
#3 det er sandt men stadig det her er et kabinet jeg kommer til at have i 4-6 år i hvertfald er jeg sikker på og set i forhold til det så synes jeg stadig ikke det er mange penge.

#2 du vil aldrig fortryde det det er et suverænt kabinet og bare så godt at arbejde i. Jeg har efter monteret diverse dele efter jeg samlede det første gang og hvergang er det bare så rart at du bare åbner sidelågen og har så meget plads til at monterer og trække kabler.


Kejser11
 
Overclocker
Tilføjet:
01-04-2012 12:37:32
Svar/Indlæg:
35/0
Sidder og savler i lårfede stråler. Dette bliver helt sikkert mit næste kabinet! 😲


Gamer_Kate
 
Nørd
Tilføjet:
13-01-2013 09:10:54
Svar/Indlæg:
304/3
Helt sikkert mit næste kabinet, tror bare jeg skal dyrke noget styrketræning for mine svage arme, bare for at kunne løfte det ned i kassen. Men det er dælme stort og dyrt, et gang vandkølingssæt med en gang Noctua blæssere, ville gøre det komplet for mit vedkommende.

Det er skønt, når der stadig laves kabinetter af denne kaliber for kvalitet osv. Alle de konfirmands kabinetter er heller ikke lige mig. De er for flashy og grimme. At der også er så meget plads til, at trække kabler er jo lækkert, plus alle de blæsere man kan putte i. Bliver nok en dyr omgang med de blæsere og vandkølingssættet XSPC Raystorm 750 RX360, vil prøve noget andet vandkøling, nu der er mega meget plads i det her flotte kabinet. 🙂