Test: Synology DS712+ NAS

NAS Server d.  13. februar. 2012, skrevet af tatoo1956 7 Kommentarer.  Vist: 23019 gange.

Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: tatoo1956
Oversættelse: tatoo1956

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 3300,00
Produkt udlånt af: Synology
DK distributør: Techdata

Layout / Design:

Er en NAS pæn eller ej, det kan man vel diskutere men denne Synology DS 712+ er ganske nydelig i designet, efter min smag. Jeg ville ikke være ked af at have den stående fremme på reolen eller lignende. Bedøm selv på nedenstående produktfoto:





Kabinettet er solidt udført i aluminium, skufferne er i plast men virker alligevel solide. Samlekvaliteten er i top og udseendet borger for kvalitet. Der er lamper som viser alt hvad der sker i NAS'en. Der er lamper for Status, LAN 1 & 2 samt selvfølgelig "On-Off" knapperne. Der er plads til to harddiske, men denne NAS kan udvides med fem diske med en ekstra-station, en Synology DX 510 som tilsluttes med et eSATA kabel.Dette giver en kapacitet på maks. 21 TB.


 

Som det ses på ovenstående foto er skufferne let tilgængelige. De låses op med et "kliklås-system" og det er let at sætte harddiskene i, hvad enten du vil benytte én eller to diske. Diskene monteres med skruer - et system som er enkelt og funktionelt, ikke noget med gummitappe som falder af eller lignende. Et stort plus hertil. Alle kan finde ud af det.


 

 

Som det ses her på ovenstående foto så er der masser af friplads til luftgennemstrømningen. Stikkene passer perfekt og glider meget let i når man skubber harddiskene ind på plads. Som før nævnt så er harddiskene monteret solidt med skruer så her er ingen slinger i valsen - fint arbejde fra Synology på dette punkt også.


 

Bagsiden af NAS'en er også enkel. Der er to USB 2.0 stik til printere mm., to LAN-porte samt et stk. eSATA til bl.a. ekstra kapacitet (Synology DX 510). Der er også reset knap samt DC-strømstik og selvfølgelig blæserudgangen. Nedenfor ses illustration for betjening og lamper:

 


Lad os så få installeret NAS'en på næste side...

Sønne
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-02-2012 10:52:47
Svar/Indlæg:
2263/135
Bare det var mig som havde testet den.. 😩


Reno
 
Overclocker
Tilføjet:
13-02-2012 14:54:01
Svar/Indlæg:
256/15
- Uha. Top lækker sag; hvis man dog havde 5.000 man ikke vidste hvad man skulle bruge på. 😉 Hvis dén sagtens kan klare en mindre virksomhed, så burde den også godt kunne klare mit "hobby-behov" 😛


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
13-02-2012 16:26:12
Svar/Indlæg:
1630/101
Ja, den hoster den ene af mine websider www.kurtboegh.dk samt er mailserver. En fantastisk NAS ❤

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af tatoo1956 d. 13-02-2012 16:27:03.


PumbA
 
Superbruger
Tilføjet:
13-02-2012 17:27:19
Svar/Indlæg:
29/2
jeg er ved at undersøge disse cloud drives men dette lyder bedre så har lige et spørgsmål håber i kan hjælpe er det sådan at man kan sætte den til at automatisk synkronisere en bestemt mappe på computerne og at flere kan have en fil åbent samtidig og lave så kun nogle kan se bestemte mapper og andre se andre mapper og sådan okay det var flere spørgsmål men håber der er en venlig sjæl da jeg leder efter sådan noget til mit firma med flere ansatte på forhånd tak


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
13-02-2012 17:38:35
Svar/Indlæg:
1630/101
Det siger de at man kan, jeg har lige checket og du kan tildele rettigheder til mapper versus brugere som det passer dig. Med denne funktion, kan flere arbejde med de filer, som du har tilladt dem at røre ved 🙂 .

Har du et specielt spørgsmål senere (når denne tråd er "gammel"), så tag kontakt til mig med en "privat besked", så svarer jeg gerne. Desuden er Synology kommet her i Forum som bruger, der kan du også spørge dem.


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af tatoo1956 d. 13-02-2012 17:40:51.


E2X
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-02-2012 23:13:19
Svar/Indlæg:
4018/217
Det er alt for mange penge at bruge på en kasse med nogle diske i.
For de samme penge kan man bygge et mediacenter som samtidigt kan fungere som nas server som også har et lavt strømforbrug.


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
15-02-2012 14:25:34
Svar/Indlæg:
1630/101
#6 - tro mig, det er ikke det samme. jeg er lykkelig for min NAS, software og faciliteter er virkeligt fantastiske 😀