Installation:
Jeg tilslutter netkablet til min spritnye Linksys Cisco E3200 router og harddiskene er jo monteret så ind med installations-CD'en. Nedenstående kommer så frem i viste rækkefølge:
Du tilgår din NAS via den IP-adresse maskinen har fået tildelt eller med Synology Assistant som lægger sig på skrivebordet. Let og problemfrit.
Alt dette gik jo meget let. Så kommer der et problem som jeg ikke var forberedt på, det er jo det sædvanlige "problem" med "mænd versus manualer". Jeg fik tilsendt 2 nye og ens harddiske. De skulle køre i RAID så vi kunne teste alle mulige tilslutninger - MEN kompabilitetslisten havde vi ikke checket hos Synology. STOR fejl eftersom denne NAS er temmelig pivet med diskene. Jeg nåede til nedenstående menu:
Som det ses, så er diskene ved at blive formateret og jeg ventede og ventede. Så bad / fortalte opsætningen at jeg skulle tilslutte NAS'en til routeren med kabel (og det havde jeg jo) samt tilslutte den til min PC med kabel (det havde jeg også) samt at jeg skulle sætte (frigive) min routers port 23 til NAS'en.
Det gjorde jeg men ligemeget hvad, så kom jeg aldrig videre med installationen. Min opsætning blev checket igen og igen - ingen fejl så til slut kiggede jeg efter "kompabilitet" med harddiskene og BINGO - mine 2 fornemme og nye harddiske fra Western Digital var ikke på listen over kompatible diske til denne NAS. Var numrene sluttet med et "S" i stedet for et sølle "X" så havde de passet. Heldigvis havde jeg en kompatibel disk liggene så testen kunne fortsætte, ikke så optimalt som jeg håbede på men dog alligevel!
Efter skiftet til min kompatible disk kørte hele installationen problemfrit så husk: ved køb af Synology DS712+ så check diskenes kompabilitet hos Synology. Benyt gerne dette link: http://www.synology.com/support/hd.php?lang=dan&bays_id=2&product_id=20.
Så kunne jeg endelig tilrette min opsætning - det første er at checke disken for fejl, dette ønsker opsætningen at gøre og det tager laang tid at gøre. Med min 500 GB. disk tog det ca. 1 time at efterse disken for fejl hvis man vælger dette. Denne mulighed sikrer dine data ved sektorfejl men du behøver ikke nødvendigvis at gøre det. Hvis og såfremt du vælger "sikre data" gøres dette dog kun én gang så det er til at leve med, det sikrer en rimeligt imod at der opstår fejl senere. Se nedenstående illustration:
Denne installation er faktisk ganske enkel - som jeg håber fremgår af det skrevne. Jeg begik blot den fejl under testen at jeg ikke sikrede mig at diskene var kompatible. Vores testdiske er ellers "standard-diske" til både desktop og industri-maskiner men som skrevet, denne model af NAS ér lettere hysterisk med kompabiliteten. Følger man blot Synologys kompabilitetslise over harddiske skulle man være på sikker grund.
Vi går videre til brugerfladen på næste side.