Test
På samme måde som man ikke skal skue en hund på hårene, skal man ikke dømme en køler på størrelsen af dens heatpipes! Tiden er kommet til at Zalman CNPS10X Optima skal flexe sine heatpipes, og det vil vise sig om, den semi-konservative konstruktion har medført semi-konservativ ydelse.
Prime95 er blevet brugt til at belaste alle fire kerner 100% ved brug af "Blend" settings, og Realtemp er brugt til at måle temperaturen. Da Realtemp viser temperaturen for alle fire kerner er disse værdier lagt sammen og divideret med fire, det noterede resultat er medianen heraf. Rumtemperaturen er 24*c.
For at undgå uheldige udsving i testresultaterne forårsaget af PWM-blæserstyringen har jeg valgt at indstille blæseren til 100% styrke konstant, da der derfor ikke skal tages højde for blæserstyringsprofiler.
Testmaskinen består af :
Asus Maximus IV Gene-Z m. BIOS version 0902
Intel Core i5 2500k
Inno3D GTX 570
2*4gb Corsair Vengeance 1600mhz
Cooler Master Silent Gold 800
Corsair Force GT 120gb SSD
Dataen taler sit eget tydelige sprog, og til trods for et konservativt design og en low-noise blæser. så yder Zalman CNPS10X Optima køleren ganske fremragende. Den klarer uden problemer at holde en Intel i5 2500k særdeles kølig ved standard frekvens. Når der bliver skruet godt op for processoren og spændingen til vcore øges betragteligt, så bliver temperaturen dog lige det højeste, men her skal man have i baghovedet, at TJ max for den brugte processor er 98*c, og der var derfor ingen ustabilitet eller throttling. Resultaterne er meget flotte, specielt taget i betragtning, at denne køler er rettet mod den støjbevidste forbruger.
Støjniveau
Da denne køler ikke er tiltænkt det ekstreme performance segment, men derimod er rettet mod de entusiaster, som søger en effektiv, men støjsvag køleløsning, så er det selvfølgelig nødvendigt at tage et kig, eller måske rettere sagt, en lytter til støjniveauet!
Hvad angår støjniveauet, så er det virkelig et fantastik produkt, når man benytter sig af PWM-styring og blæseren bliver reguleret alt efter temperatur, så er det en yderst støjsvag køleløsning! Grafikkortet i testsystemet larmer mere ved idle end køleren, og selv når cpu'en blev belastet, forholdt køleren sig meget støjsvag, så Zalman CNPS10X Optima køleren kan bestemt bære sin CNPS titel.
Følg med på næste side for den endelige domsafsigelse.