Test: Zalman CNPS10X Optima køler

Køling d.  14. maj. 2012, skrevet af Sheik3n^ 8 Kommentarer.  Vist: 12622 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Sheik3n^

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 190,00
Produkt udlånt af: PCB.SE
DK distributør: PCB.SE

Layout / Design

Zalman CNPS10X Optima køleren er et stykke godt konstrueret cpu-køler, som benytter sig af en gennemtestet og gennemprøvet formular. Det er en helt klassisk "tower" konstruktion bestående af en række aluminiumskøleribber og fire heatpipes, som forbinder disse finner til kølerens bund. Køleren vejer 630g med den påmonterede blæser og måler 153mm i højden, og er derfor hverken den største eller tungeste køler. Køleren understøtter dog op til to 120mm blæsere, og det tilføjer da også en smule ballast.

 

Det er altid fedt, når producenter vælger at kræse lidt for detaljerne, og Zalman har valgt at påstemple hver eneste køleribbe med CNPS10X og lidt grafik i siderne. Det er kræs, og det kan vi godt lide, når vi skal vise indmaden frem!

Som det ses på de følgende billeder, så benytter køleren sig af DTH - Direct Touch Heatpipe-teknologien, hvor processoren er i direkte kontakt med de fire heatpipes. Dette skulle give en suveræn varmeoverførsel kontra den mere gængse "sandwich" køleflade, som man ser på andre kølere af "tower" typen.

 

Køleprofilen fortæller nu kun halvdelen af historien, da en kæde ikke er stærkere end sit svageste led, og en fremragende køleprofil er i sig selv ikke nødvendigvis en god performer, hvis den ikke parres med en matchende blæser. Køleprofilen kommer med en 120mm blæser, som benytter sig af "Shark's Fin Blade", hvilket er de små finner, man finder på blæseren. Dette skulle angiveligt reducere både vibration og støj. Blæseren benytter sig af PWM-styring, hvilket altid er et særdeles kærkomment syn, og blæseren giver generelt et godt indtryk af kvalitet.

Det gennemprøvede og velkendte design fortsætter, når vi kommer til installationsdelen. Zalman har valgt at benytte sig af en bagplade, som monteres på bagsiden af bundkortet og de medfølgende AMD/Intel beslag monteres på køleren afhængigt af, hvilken platform man benytter sig af, og disse to boltes sammen. Systemet er ganske ligetil, og køleren sidder som lænket til cpu'en.

 

Følg med på næste side for at se om, køleren består sin manddomsprøve!

VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-05-2012 14:48:11
Svar/Indlæg:
331/7
Tror den blive en giver Coolermaster 212 EVO hård konkurrence med en lidt billige pris.


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-05-2012 15:15:38
Svar/Indlæg:
3671/66
Nah, EVO larmer mindre.


Freedom
 
Superbruger
Tilføjet:
14-05-2012 20:07:26
Svar/Indlæg:
978/63
Nej det gør den sådan set ikke.. Evo's standard blæser går op til 31dba


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-05-2012 20:08:48
Svar/Indlæg:
3671/66

Nej det gør den sådan set ikke.. Evo's standard blæser går op til 31dba

Freedom skrev d. 14-05-2012 20:07:26


...og ned til 9dB.


Freedom
 
Superbruger
Tilføjet:
14-05-2012 21:16:28
Svar/Indlæg:
978/63
ah skidt, du har ret. jeg kører også med mine blæsere på 100% hele tiden

Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Freedom d. 14-05-2012 21:23:13.


Bowler
 
Overclocker
Tilføjet:
17-05-2012 16:28:08
Svar/Indlæg:
132/26
God anmeldelse!
Men hvor finder man den til 190,- ??


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Bowler d. 17-05-2012 16:29:19.


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-05-2012 23:14:57
Svar/Indlæg:
3671/66

God anmeldelse!
Men hvor finder man den til 190,- ??

Bowler skrev d. 17-05-2012 16:28:08


Tryk på prisen der er angivet. Så bliver du omstillet til Pixmania.
Prisen er endda lavere btw.


Bowler
 
Overclocker
Tilføjet:
18-05-2012 22:38:12
Svar/Indlæg:
132/26
Tak for svar! 🙂

Nu er det bare lige, at ingen af de 8 forhandlere har den på lager.

Det billigste sted jeg kan finde den er hos CineMagic A/S til 418,- og det er den næppe værd.
Så hellere en CoolerMaster Hyper 212 Evo til 268,-


Svaret blev redigeret 4 gange, sidst af Bowler d. 18-05-2012 22:44:42.