Test: Buffalo Link Station Duo LS-WX2.0

NAS Server d.  16. februar. 2012, skrevet af tatoo1956 4 Kommentarer.  Vist: 26808 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: tatoo1956
Oversættelse: tatoo1956

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2271,00
Produkt udlånt af: Nova Data
DK distributør: Buffalo Tech

Test

 


Testmaskinen består af :
NAS: 2 Stk. Seagate ST 31000524AS på 1 terrabyte pr. stk.
Stationær: Gigabyte GA-790FXTA-UD5 med en AMD Phenom II 980 3.7GHz. 8 GB Corsair Vengeance 1333 Mhz. Windows 7 Pro 64 bit. Corsair Force3 SSD.

Programmer:
ATTO Disk Benchmark v.2.46
CrystalDiskMark 3.0.1 x64
NAS Performance Tester 1.3
 

Testmetode
Alle benchmarks er kørt indtil det - i forlængelse af hinanden - har genereret tre resultater, uden nævneværdig forskel.
Udover de ovennævnte værktøjer er NAS'en hastighedstestet ved at kopiere filer internt på NAS'en og frem og tilbage mellem NAS'en og den stationære for at give et ikke-syntetisk benchmark indtryk af ydelsen. Disse test er foretaget tre gange og timet med stopur og der er testet med:

4096 filer a 4 KB = 16 MB
1024 filer a 64 KB = 64 MB
200 filer a 10 MB = 2 GB
1 fil af 2 GB.

Der er testet som netværksdrev og RAID0 og RAID1.


RAID0:

Her er et skærmbillede af et ATTO Disk Benchmark, som jeg brugte til første test af NAS'en, tilsluttet som netværksdisk i RAID0:
 


ATTO Disk Benchmark viser NAS'ens evne til at læse og skrive filer i forskellige størrelser. Der er ofte meget stor forskel på læse- og skrivehastigheder på store og små filer. ATTO bencher med 256 MB filer af 0,5 til 8192 KB og laver en graf, så man kan se, hvordan pågældende testobjekt klarer sig i de forskellige områder. Set i forhold til ydelsen på selve disken - det øverste billede på siden, går der en stor del tabt ved at flytte disken ud af computeren. Specielt ved de små filer. Det skyldes bl.a., at en 1 Gbit forbindelse er begrænset af en lang række faktorer i forhold til en SATA-tilslutning - her i blandt søgetid, som har stor indflydelse, når der skal behandles små filer.

Kender man lidt til disse målinger, så er denne Link Station ikke én af de hurtige. Vi måler videre med Crystal Disk Mark og NAS-performance, stadig i RAID0 (Det "hurtige" RAID):


     


Stadig ikke en hurtigløber, men acceptable tal. Man skal (eller må) ikke kun dømme ud fra Benchmark's. Det vigtigste er, at maskinen fungerer til det, man ønsker.

RAID1.

Her kommer så tallene i RAID1:


   


Som det nu tydeligt ses, så er tallene i testene med RAID1 faldet med hastighederne. Nu spejler den diskene, (RAID1 = Identiske kopier af dataen på hver disk) i stedet for at sprede dataen ud over diskene (RAID0 = Halvdelen af dataen på hver disk). Jeg håber, at dette giver dig en forståelse af RAID-mulighederne og brugen af disse. Du vælger selv, hvad du ønsker, men sikkerhed koster. Diskstationen virker fint med begge dele, den kan, hvad den skal med begge muligheder. Med RAID1 har du så bare ved sammenbrud af én disk stadig den anden disk tilbage med alle dine data.

Herunder viser jeg en graf med "overall" ydelsen. Her sammenligner jeg alle hastighederne. Jeg håber, at du kan overskue disse tal. Diskene er monteret som netdisk og begge RAID-muligheder.



Jeg er fuldt ud tilfreds med disse målinger. Jeg har overført filer, selvfølgelig gennem testene men også derudover, det "kører" udmærket og til min tilfredshed. Og nej - denne Buffalo Disk Station ér ikke en "væddeløber", som er målrettet til "Bench-freaks" - den er rettet mod de dagligdagsbrugere, som gerne vil streame musik og film til deres tablets, smartphones og andet grej. Mulighederne er der masser af. Når man sidder og bruger Browse-interfacet (er tilsluttet NAS'en), så går det ikke så hurtigt, men det virker klippe-stabilt. Den kan udføre de backup, som du ønsker af den - på de tidspunkter, du ønsker det. Brugerfladen er virkelig veludført, du kommer ikke umiddelbart til at føle dig fortabt. Og ja, jeg kan godt lide denne Disk Station fra Buffalo.

Lad os komme til bedømmelsen på næste side.

bauner
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
16-02-2012 09:33:50
Svar/Indlæg:
853/71
Det er første gang jeg læser en NAS-test, hvor bedømmelsen ikke kun er lavet ud fra hastighed.
Har har sådan Linkstation, og den har kørt fejlfrit siden sidste sommer.
Bevares, den er ikke verdens hurtigste, men til husbehov er den helt fin.


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
16-02-2012 09:45:09
Svar/Indlæg:
4741/1690
Ja, og til den pris får du den jo "næsten" gratis, en 1TB harddisk kan godt løbe op i 7-800,- kr og dem er der to af her - så bliver det pludselig et rigtigt godt køb.

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af The Boss d. 16-02-2012 10:33:47.


Ciric
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-02-2012 10:27:29
Svar/Indlæg:
1881/22
Rigtig fin test, dog er der en ting som ville være rart.
En vurdering af hvordan nas'en opleves hvis den skal køre ting som f.eks sqeezecenter. (Kræver naturligvis at anmelderen har adgang til et sådant system).
De rent hastighedsmæssige ting ved filoverførsel er selvfølgelig fine, men de siger bare ikke nødvendigvis så meget om hvordan nas'en opfører sig ved en brug som mange nok vil have, nemlig når der køres en fom for mediaserver på den. (Er helt klar over at det kun kan blive en subjektiv vurdering, men det tæller også 😉 )


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
16-02-2012 12:34:16
Svar/Indlæg:
1630/101
Den streamer selvfølgelig, men som jeg skriver, så er det begrænset med kræfter til det. Video til TV kunne jeg desværre ikke teste da jeg ikke har udstyret til det endnu - men jeg vil vædde på at det virker "rimeligt". Dog har jeg kraftigt pointerert at denne udgave ikke er en "væddeløber" med tempoet 😀 .

Til prisen (incl. 2 diske), så ér den et fund af format.