Test: Raidsonic IB-120 dockingstation

Diverse d.  13. april. 2012, skrevet af tatoo1956 9 Kommentarer.  Vist: 17278 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: tatoo1956
Oversættelse: tatoo1956

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 326,00
Produkt udlånt af: RaidSonic
DK distributør: DCS

Test

Testmaskinen består af :

Stationær: Gigabyte GA-790FXTA-UD5 med en AMD Phenom II 980 3.7GHz. 16 GB Corsair Vengeance 1333 Mhz. Windows 7 Pro 64 bit. Corsair Force3 SSD.

Jeg har benyttet alle mine diske (5stk. ialt af 2½" og 3½") for at se kompabilitet og om der evt. ville være problemer med nogle af dem. Men alle test forløb fornemt.
Det skal pointeres at mine testdiske er SATA diske, men dog af ældre afstamning. Skrivehastighederne kan helt sikkert forbedres hvis man benytter nye og hurtige diske, men jeg syntes at testen er rimelig at udføre alligevel. Hvem har alligevel nye diske til rådighed hele tiden?

Hastighedstesten er foretaget ved at kopiere filer frem og tilbage mellem Docking-stationen og den stationære for at give et ikke-syntetisk benchmark indtryk af ydelsen. Disse test er foretaget tre gange og timet med stopur og der er testet med:

4096 filer a 4 KB = 16 MB
1024 filer a 64 KB = 64 MB
200 filer a 10 MB = 2 GB
1 fil af 2 GB.
1 Fil med 2 gange 2 GB = 4,2 GB.

Jeg er så priviligeret at have USB3 til rådighed allerede, i mit bundkort. Derfor var det såre simpelt at tilslutte strømforsyningen til Dockingstationen , USB3 kablet til PC'en og en harddisk i stationen, så var der forbindelse - og klar til testen. Kan du flytte filer med Windows Stifinder, så kan du bruge sådan en station.

Når du overfører filer med USB3, så betyder diskens hastighed en del. Som før nævnt, så er mine testdiske (til brug i docking-stationen) af ældre model, derfor varierer hastighederne mellem PC og docking-stationen (som en del af forklaringen på hastighederne). Min PC har monteret nogle væsentligt hurtigere diske indeni.



Som det ses på ovenstående graf, så går det hurtigt. En film på lidt over 4 GB, kan overføres på lidt over ét minut - det syntes jeg absolut er en rimelig hastighed. Havde det været MP3 eller lign. som musikfiler, går det også med et rimeligt godt tempo. Der er gået et pænt stykke tid, siden jeg testede min første USB3 - diskoverførsel, og det er dejligt at se at det begynder at blive standarden fremover. Det er godt nok også på tide.

Denne test er kort og let at udføre. Overførselshastighederne svarer næsten til de interne hastigheder mellem 2 diske, monteret i maskinen. Denne ICY BOX IB-120 Dockingstation fungerer perfekt i begge slot. Den er hurtig og let at benytte og man kan sagtens have den til at stå fremme uden at den skæmmer skrivebordet.

Den erstatter let en ekstern harddisk i et evt. dyrt kabinet og så flytter den filer hurtigt og elegant uden de store dikkedarer. Husk at der ikke er diske med i prisen.

Lad os komme til konklusionen på næste side:

Spriz
 
Superbruger
Tilføjet:
13-04-2012 22:28:12
Svar/Indlæg:
337/33
Sådan en kunne jeg faktisk godt bruge.. Har alligevel et par diske rundt omkring man kunne bruge til random stuff så.. 😛


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
14-04-2012 14:23:52
Svar/Indlæg:
1630/101
#1 - Ja, den er virkelig god i forhold til en ekstern - her bruger du bare de diske, som du har til at ligge ubenyttet hen.


whoa
 
Overclocker
Tilføjet:
14-04-2012 14:32:09
Svar/Indlæg:
428/18
Ligner lidt for meget et apple produkt IMO..


Dalum
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-04-2012 15:20:03
Svar/Indlæg:
53/17
Jeg har en tilsvarende på mit arbejde, godt nok ikke så fancy, bare en billig deltargo med eSATA og det er simpelthen noget af det bedste værktoj jeg har. Jeg arbejder som IT supporter, så når en af vores folk kommmer med en smadret bærbar man skal have filerne ud fra kan det bare ikke være nemmere.


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
14-04-2012 17:34:48
Svar/Indlæg:
1630/101
#3 - Det kan være at det ligner MEN det er så ikke et æbleprodukt for det kan bruges til næsten alle diske ❤ .. også æbleting 😀 . Det modsatte har jeg aldrig oplevet 😎


whoa
 
Overclocker
Tilføjet:
14-04-2012 18:25:32
Svar/Indlæg:
428/18
#5 haha nej men det er sku nok til at jeg ikke vil eje det! xD MAGTER ikke æble ting!! :s

Hehe


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af whoa d. 14-04-2012 18:25:42.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-04-2012 09:49:37
Svar/Indlæg:
23132/740
Det kunne godt ligne en af de ældre Mac Mini, det vil jeg give folk, men jeg synes nu den ser ganske fin ud. Det ligner i hvert fald ikke sådan noget plastik-skralder 🙂

Jeg har dog et par spørgsmål (måske også henvendt til #4), der går på, hvorvidt den føles solid nok? Når nu man piller diske ind og ud af den hele tiden, om det føles som om den kan holde til det?

Påregner nemlig at investere i sådan en fætter, som jeg kan bruge til backup af video o.lign., når min FireWire disk primært bruges til arbejdslager. Dermed ville jeg komme til at skulle bruge den ret ofte.

Det leder mig videre til næste spørgsmål: Findes der noget lign. bare til os der ikke har en så fancy computer med USB 3.0, men måske "bare" FireWire800? 🙂


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
15-04-2012 10:23:37
Svar/Indlæg:
1630/101
Denne diskstation virker utroligt solid, diskene "glider i" uden vrikken e.l. og den er solidt udført. Jeg var ikke bange for at lægge pengene til den - heller ikke selvom jeg endnu ikke havde USB3, du ved jo at alt er bagud-kompatibelt.. men så har man det i tilfælde af at man skulle få lyst.. 🙂


craZyfighter
 
Superbruger
Tilføjet:
15-04-2012 14:20:36
Svar/Indlæg:
358/21
Den er da meget fin UDEN diske i ellers er det ikke en man kan ha stående fremme!!