Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: SDK

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 4264,00
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: DCS

Test

 

 

Følgende testsetup/maskine er benyttet til testen af kortet:

  Model

Hastighed/Driver

Operativsys. Windows 7 Ultimate 64-bit fuldt opdateret  
Processor Intel Quad Extreme 9650 3000MHz
Bundkort Gigabyte X48-DS5 333MHz FSB
RAM Kingston Value 4*1GB PC5300 333MHz CL5-5-5-15
Strømforsyning Zalman ZM850 850 watt
Kabinet Silverstone Raven RV-02  
Grafikkort    
Sammenlign. MSI R7970 Lightning  Catalyst v. 12.3
  KFA2 MDT GTX 580 ForceWare 296.10
  MSI N560GTX-Ti Twin Frozr ForceWare 270.61
  Inno3D GTX-570 ForceWare 263.09
  AMD HD 7870 Catalyst v. 12.2
  AMD HD 7850 Catalyst v. 12.2
  AMD HD 7970 Catalyst v. 12.2
  HiS HD 7950 Catalyst v. 12.2
  AMD HD 6970 Catalyst v. 11.4

 

Testsoftware:

  • 3DMark Vantage
  • 3DMark 2011
  • Stalker: Call Of Prypat DirectX 11 benchmark tool
  • FurMark 1.7.0
  • Call Of Juarez DirectX 10 benchmark tool
  • Heaven benchmark 2 tool
  • Colin Mcrae Drit 2 
  • Far Cry 2 benchmark tool
  • Crysis 2
  • Mafia 2

OBS:
Nvidia kortene er de eneste, der kan benytte PhysX teknologien, hvorfor de har en fordel i 3DMark Vantage. Derudover skal det nævnes, at Inno3D GTX-570 kortet er overclocket 68 MHz, at MSI 560-Ti Twin Frozr kortet er overclocket med 60 Mhz samt at MSI R7970 Lightning kortet er overclocket 150 Mhz.
Bemærk desuden, at grafikkortene er testet med forskellige drivers, da benchmarkene er kørt ved hver enkel anmeldelse, hvorfor der kan være afvigelser i den målte ydelse, kontra de tal der ville komme, hvis alle kort var testet med samme driver.

 

3DMark Vantage:

Benchmark fra finske FutureMark 3Dmark Vantage - finnerne kan andet end lave gode fiskeknive og woblere. Vantage er en "ægte" DirectX10 benchmark, som ikke er bagudkompatibel med DirectX 9.0c, så her er Windows Vista eller Windows 7 platformen den eneste mulighed for at afvikle testen. Vantage er flot at se på, men samtidigt også ekstremt hårdt mod grafikkortene. Stilen er ændret til en lidt mere cartoon-agtig type - hvorfor vides ikke. Jeg foretrækker selv naturtro tests, såsom Call of Juarez. Samtidigt kan jeg ikke se, hvorfor der er inkluderet CPU-tests, når det det drejer sig om, er test af grafik. Hvorom alting er, lad os se hvordan kortet klarer sig i denne test.
(Tallene opgivet er GPU scoren).

Så er vi igang med testen og der startes naturligvis ud med Vantage. Som man kan se er R7970 langsommere end den normale version, dette er sansynligvis et resultat af den nye driver. AMD er igang med at optimere driverne til deres nye 7000-serie, og nogle gange kan dette have en negativ effekt på visse benchmarks.



3DMark 2011:

3DMark 2011 er den nyeste version af futuremarks berømte benchmark program. Programmet tester i DirectX 11, og benytter blandt andet høj og lav tesselation, post-processing, belysning med skygger, fysik simulering med "hårde" og mange objekter samt fysik med bløde objekter beregnet med DirectCompute. Jeg har testet i de 3 forud konfigurerede settings Entry, Performance og Extreme.
Tallene opgivet er den samlede score.

Her kommer de ekstra Mhz til sin ret, R7970 scorer 200 points mere end standardkortet og der er nu ikke langt op til HD 6990. 



Stalker: Call Of Pripyat:

Stalker:Call Of Pripyat benchmark er et DirectX 11 benchmarktool fra GSC Game World i Kiev, Ukraine. Firmaet står bag STALKER: Shadow of Chernobyl, STALKER: Clear Sky og STALKER: Call Of Pripyat. Denne benchmark er baseret på den sidstnævnte og presser igennem 4 deltests, grafikkortenes evner til det yderste. De 4 deltests består af en test, hvor grafikmotoren kører om dagen, en om natten, en i uvejr med regn og torden og mange reflektioner i materialer og en i høj solskin. Dette sikrer, at grafiktesten bliver yderst omfattende, da alle kortets evner testes igennem. Da testen kører under alle de forhold man vil møde i et spil, synes jeg at det er en af de mest retvisende grafiktests der findes pt. I denne test er højere fps bedre, end lavere. I referencetestgrafen har jeg kun medtaget værdierne for Day-delen af testen, da vi ellers skulle se på 12 små billeder. Jeg har indsat graferne fra testen i Ultra Mode for alle 4 kort til sammenligning.

Både i DirectX 10 og 11 testen, kan man tydeligt se effekten af de ekstra MHz MSI har smidt på kortet. Specielt i DirectX 11 kan vi se, at der ikke er langt op til HD 6990.


 

FurMark 1.7.0:

FurMark er en meget brugt benchmark på flere forskellige testsider - og det er med god grund. For FurMark indeholder både en benchmark, samt en burn-in/stability testfunktion. Den kan endvidere tage screenshots undervejs ved at trykke på F9, hvilket er meget praktisk. Samtidigt skriver den løbende en temperaturgraf over GPU'ens varmetilstand og det er endnu et plus ved at benytte denne test. Ydermere er det testens eneste OpenGL-benchmark og derfor den eneste der siger noget om, hvor godt producenterne har integreret OpenGL optimeringer i GPU'erne. Dette er vigtigt at vide for dem der kører Linux, eller anden Unix eller har brug for at rendere OpenGL professionelt i applikationer, hvor selve renderingen smides ned på GPU'en. Oveni så er FurMark klart den benchmark der brænder grafikkortet allervarmest hurtigst muligt. Og det er også en fordel, når man skal finde et grafikkort's præcise smertegrænser for overclockning. Desuden er FurMark en OpenGL 2.1 benchmark og da GTX-285 kun kan køre OpenGL 2.1, mens AMD/ATI-kortene kan køre OpenGL 3.0 er denne test valgt udfra det parameter for, at kunne give en retvisende og valid sammenligning.

Selv med ekstra Mhz er R7970 ikke meget bedre til OpenGL beregninger og GTX 570 er stadig hurtigere. Grunden til GTX 580 lave score, er kortets Furmark downclock funktion, der sørger for at det ikke trækker for meget strøm. 


 

Call Of Juarez:

Call of Juarez er et af de få spil der er skrevet til direkte, at udnytte flere CPU-kerner end to. Der er brugt Call of Juarez benchmark tool, 32-bit udgave, sat til maximum DirectX 10 settings, 1920x1080, Shadowmap 2048x2048, Shadows High, SSAAx4, Sound On.

Igen er R7970 hurtigere end standardkortet, dog er forskellen en del mindre i denne test. 


 

Unigine Heaven benchmark 2 tool:

Heaven benchmark er den første benchmark, til at benytte DirectX 11 - få dage efter udkom STALKER: COP, og de tilhørende nye features som Tesselation og Shader Model 5.0. Testen er baseret på Unigine-motoren og kan tvinge alle de testede grafikkort i knæ. I testen er der brugt DirectX 10/DirectX10.1, da ingen af de testede referencekort, eller det testede kort understøtter DirectX 11.

I begge tests kan vi se, at R7970 klarer sig betrageligt bedre end standardkortet og i DirectX 11 er der sølle 1.5 fps op til HD 6990. 


 

Colin Mcrae Dirt 2:

Colin Mcrae Dirt 2 er den næst nyeste version af Codemasters rallyspil, opkaldt efter den afdøde rallykører Colin Mcrae. Det første Dirt var et utrolig flot og krævende spil, en tradition de ikke har brudt, da toeren er et af de første spil på markedet til at benytte DirectX 11-grafik. Og selvom det kun benyttes få steder, så er det derudover et meget flot spil fyldt med imponerende detaljer.

I Dirt 2 falder R7970 kortet bagefter igen skyldes dette sansynligvis den nye driver. 


 

Far Cry 2 Benchmark tool:

Far Cry 2 er Ubisofts fortsættelse på Cryteks first person shooter. Spillet forgår I Afrika og med enorme landskaber, og tonsvis af detaljer overalt, er det et spil, der virkelig kan presse selv de dyreste grafikkort.

Så er kortet igen tilbage på sporet og smider 4 fps mere af sig sammenlignet med referencekortet.


 

Crysis 2

Spillet der i sin første inkanation blev berømt for sin banebrydende grafik og vanvittige hardware krav er vendt tilbage. Denne gang har Crytek skruet lidt ned for kravene til hardwaren men dette skal da ikke ændre på grafikken, som med den nye 1.9 patch, DirectX 11 patchen samt HD texture pakken gør grafikken til det mest imponerende jeg har set. 
 

I Crysis 2 ser vi samme billede som tidligere, R7970 er med sit overclock 6 fps hurtigere end referencekortet. Som man kan se på High testen, scorer kortet også betragteligt bedre i lave opløsninger. 

 

Mafia 2

Mafia 2 er udviklet af den Tjekkiske afdeling af 2K, spillet fik en god modtagelse af anmelderene og blev også rost for den flotte grafikmotor. Jeg har af hensyn til AMD ikke testet med PhysX aktiveret.
 

Igen ser vi at R7970 kortet falder lidt ned på grafen. Dog kan man notere sig, at kortet i den lette og mellemste test scorede højere end referencekortet, som man ville forvente det gjorde. 

Overclocking

Nå så er vi nået til at overclocke kortet. R7970 Lightning er bygget til at slå verdensrekorder og overclocke med tøris køling, her på redaktionen nøjes vi med standardkøleren. Jeg har overclocket kortet med den almindelige BIOS, efter længere tests har jeg konkluderet, at den specielle BIOS på kortet til ekstremoverclock ikke giver fordele ved normal overclocking. Jeg nåede efter en smule tweaking op på 1220 Mhz, herefter kan man give chippen så meget ekstra volt man lyster, det laver artifacts alligevel. Nu vil den skapsindige læser nok huske, at jeg faktisk overclockede referencekortet højere, men i dette tilfælde er det ganske enkelt chippen, der sætter grænsen for hvor højt vi kan clocke og denne chip kan ikke komme højere. Ikke destro mindre er det et flot overclock, og MSI kortet larmer betragteligt mindre end referencekortet ved disse hastigheder.
Jeg prøvede for sjov at hive GPU Reactoren fra, dette gjorde dog ikke nogen umiddelbar forskel og denne feature er da også lavet til ekstrem overclocking. Jeg vil gerne lige sige, at kortet muligvis kan clockes højere ved hjælp af den specielle BIOS og længere tids tweaking, og at dette grafikkort da også for nyligt slog verdensrekorden med 1800 Mhz core clock.

GPU: Overclocket fra 1070 MHz til 1223 MHz
RAM: Overclocket fra 1400 MHz til 1477 MHz

 

Dette bliver et overclock på 8% på GPU'en og 5,5% på RAM, lad os så se på hvad det gør: 

Som man kan se har de ekstra Mhz gjort en stor forskel. Kortet er i 3DMark testen ligeså hurtigt som et HD 6990, de gode takter fortsætter med 3 fps ekstra i Crysis 2 og 6 fps mere i Heaven testen. 

Strømforbrug

Nedenstående målinger gælder for hele systemet ikke inklusive skærm højtalere mv. og måles fra kontakten og ikke efter strømforsyningen. 

Ikke overraskende er strømforbruget steget, fabriksoverclocket får strømforbruget til at stige og som man kan se her, er stigningen 19 watt under load. Kortet er dog stadig meget mere økonomisk end GTX 580, og AMDs ZeroCore teknologi bringer idleforbruget ned på 95 watt, når kortet slukker sammen med skærmen. 

Audane
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-04-2012 07:23:41
Svar/Indlæg:
461/31
5,5% OC på ram - ikke en halv :)

Fin anmeldelse.

En ting der måske kunne være til overvejelse i jeres anmeldelser kunne være kortets understøttelse igennem I/O til store opløsninger og 120Mhz skærme.
Der var en mindre diskussion i en tråd på MSIs vedr. netop dette til lightning kortet ( kun én DVI-port) hvor det ikke levede op til forventningerne.


Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-04-2012 09:18:08
Svar/Indlæg:
8947/160
Mon det "lille" OC kan skyldes den lidt ældre platform der er brugt til testen.? Bare en tanke. 😉


Audane
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-04-2012 09:43:18
Svar/Indlæg:
461/31
Nej det burde det faktisk ikke være.
Der er adskillige der har meldt om 7970 lightning oc der kun lever op til standard køleren på kortene og ikke præsterer højere clock end alm reference kort.
Det jeg har kunnet læse mig frem til på overclock.net er at det lader til bl.a. At være temperaturen der giver en begrænsning på oc og ikke kun chippen.
Har læst om folk med kortet der oplever artifacts mm allerede i de lave 80'ere.

Smid vand/ekstrem køling på og det rykker alt i stykker dog


SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
11-04-2012 09:53:19
Svar/Indlæg:
573/108
Damn jeg regner godt for tiden 😛

Problemet om man vil, med DVI forbindelserne er at de ikke er dual link. Så kortet understøtter ikke opløsninger over 1920x1200 gennem DVI, det kan så fixes ved at benytte DP eller en aktiv konverter.
Har desværre ikke en skærm med de opløsninger, så kan ikke teste på det.

Forklarer bare ikke, at jeg kunne overclocke et reference HD 7970 højere på samme system 😉
Meen det gamle testsystem skal også snart på efterløn 😛


BRS
 
Superbruger
Tilføjet:
11-04-2012 10:46:52
Svar/Indlæg:
273/9
Temperaturer? Temperaturer er yderst interessant idet din test er blevet lavet i et rv02 kabinet. Alle andre test er lavet i en test rig eller et normalt orienteret kabinet.

Hvad med larm?


SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
11-04-2012 10:58:16
Svar/Indlæg:
573/108
Temps og støj er som det plejer beskrevet i design layout. Alle mine tests er da iøvrigt lavet i det kabinet.


BRS
 
Superbruger
Tilføjet:
11-04-2012 11:32:53
Svar/Indlæg:
273/9
Er som det plejer betyder jo ikke at det ikke burde kunne tages med og diskuteres. Bare tage det som positiv kritik.



SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
11-04-2012 11:44:35
Svar/Indlæg:
573/108
Du kommer lige til at forklare nærmere. Alle mine tests lige siden 2009, er lavet i et Raven RV02 kabinet, så jeg ved ikke hvad du vil have mig til at diskutere.

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af SDK d. 11-04-2012 11:45:02.


BRS
 
Superbruger
Tilføjet:
11-04-2012 11:50:31
Svar/Indlæg:
273/9
At du slet ikke har temperaturer på kortet med, og ej heller støj, selvom det selvfølgelig godt kan være svært at måle. Og at du skriver at de ligger inden for værdierne i design layoutet siger jo ikke særlig meget.

Det er kun fedt at du laver dem i et raven rv02, og fint at du altid har gjort det. Jeg siger bare at på DETTE kort er der ingen andre der har lavet et review i et lign kabinet og derfor et det interessant for DETTE kort hvor meget larm det trækker i idle, load og oc load og temperaturer i idle, load og oc load.

Ydermere fordi andre tests der har oc'ed kortet melder om et ret larmende kort når man oc'er.


#10
SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
11-04-2012 12:27:04
Svar/Indlæg:
573/108
Der er temperatur og støj med, som jeg skrev tidligere står dette i Design/Layout afsnittet:
"I idle når vi kun sølle 39 grader, og under load i diverse benchmark programmer stiger temperaturen kun til 64 grader.
Under overclock testen nåede jeg op på 78 grader, hvilket absolut ikke er problematisk. På støjsiden er der også gode nyheder, mens kortet ikke er ligeså stille som nogle af sine mindre brødre, er det alligevel meget støjsvagt. Under load kan køleren høres som en dyb men meget lav summen, denne bliver dog en smule høj under overclocking, men dette var også ved enormt meget volt på coren. I idle kan kortet ganske enkelt ikke høres."

Kortet støjer ligeså meget som et std 7970 under overclock, hvilket i min verden er lidt for meget.


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-04-2012 13:06:07
Svar/Indlæg:
3854/175
#9 Hvad er det helt præcist der er galt eller ikke godt nok?


#12
BRS
 
Superbruger
Tilføjet:
11-04-2012 14:42:37
Svar/Indlæg:
273/9
Alt er fint, jeg missede de 2 linjer i teksten hvor alt omhandlende støj og temperaturer blev nævnt.


#13
SDK
 
Redaktør
Tilføjet:
11-04-2012 15:00:16
Svar/Indlæg:
573/108
Fair nok 🙂


#14
dryz
 
Superbruger
Tilføjet:
12-04-2012 16:28:25
Svar/Indlæg:
519/32
Nu har jeg kun skimmet artiklen, så måske er det forklaret et sted, men ville det ikke være nærliggende at sammenligne med et GTX 680?
Ellers en god artikel ^^


NicklasAPJ
 
Skribent
Tilføjet:
12-04-2012 16:46:40
Svar/Indlæg:
1893/88
Godt nok et sølle OC i har fået ud af det kort 😢


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
12-04-2012 17:33:02
Svar/Indlæg:
5258/240
#14

Der er desværre ikke kommet noget GTX680 til redaktionen endnu så derfor er det ikke sammenlignet med det. Desværre


Audane
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-04-2012 18:09:38
Svar/Indlæg:
461/31
#15 læs#3 ^^

Omend jeg forventer at netop du læser oc.net 😉


NicklasAPJ
 
Skribent
Tilføjet:
12-04-2012 18:11:39
Svar/Indlæg:
1893/88
#17 Har set andre sider der har kunne oc det kort langt mere 😛

Derfor jeg siger sølle, lad mig se om jeg kan finde det.


Audane
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-04-2012 20:17:15
Svar/Indlæg:
461/31
Mine sparsomme resterende hjerneceller mener at kunne huske omkring 1275-1300 som maks jeg har læst om på luft.
Selvsamme celler accepterer fuldt ud at blive husket på andet!


Kejser11
 
Overclocker
Tilføjet:
14-04-2012 13:23:05
Svar/Indlæg:
35/0
@ diverse: Måske man skulle læse HELE testen grundigt INDEN man kaster sig ud i kritik og brok 🤡 . Og synes man, at testerens setup er forældet, så husk lige, at det jo ikke er gratis at sætte en ny rig sammen 😕 . Fin test, der giver et godt indtryk af produktet 🙂


poulsen48
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-09-2012 01:39:34
Svar/Indlæg:
2885/268
åh i brokker jer og nu brokker jeg mig over at i brokker jer 🤡 🤣