Innovation/Teknologi
Nvidia er atter på banen i highend segmentet med GeForce GTX-580. Forgængeren GTX-480, som også var/er et ganske kraftigt kort, havde et lettere blakket ry. Mange – inklusive os på redaktionen – mente at GTX 480 var et varmt larmende monster, der var lidt af en fejlsatsning. En fejlsatsning, der ikke desto mindre havde sine fordele, med den store Level2-cache, der gjorde chippens egenskaber i bl.a. Tesselation helt fabelagtige. Kort sagt, en GPU med en meget stærk, og måske lidt for stor og avanceret arkitektur.
Man kunne derfor frygte, at GT110-chippen på GTX 580 er endnu mere af samme skuffe, blot med flere kerner og endnu højere clocks – med højere strømforbrug og endnu højere støjniveau til følge. Man kunne med andre ord frygte et nyt kort i stil med det hedengangne GeForce FX 5800, med det tvivlsomt ærefulde alias: Støvsugeren.
Sådan er det heldigvis ikke.
Nvidia har denne gang haft stor fokus på køleren, der nu er en heftig køleblok med et stort "Vapor Chamber" – lidt ala en forvokset heatpipe – som vi kender det fra AMD's Radeon HD 5970, som gør at varmen fordeles bedre fra GPU til køler, og derfor burde resultere i et mere støjsvagt kort, end det støjende GTX-480. Strømforbruget og den dertilhørende varmeudvikling skulle som hos forgængeren fortsat ligge på ca. 250 Watt. Helt præcist 244 W, kontra 250 W for GTX-480. Og det er rart at se, at strømforbruget, trods de kraftigere specifikationer, skulle være faldet en smule; 250 W må siges at være noget nær smertegrænsen.
Når vi snakker arkitektur, har Nvidia naturligvis også optimeret her. GT110-chippen er blevet hurtigere til at håndtere FP16 teksturfiltrering, hvilket burde give et ydelsesafkast i teksturtunge applikationer. Derudover er chippen blevet bedre til Z-culling – hvilket skal øge ydelsen, hvor der sker rendering af tunge skjulte overflader, således at pixels der alligevel ikke er synlige, ikke renderes.
Disse optimeringer skulle alene give 5-10% merydelse pr. clock end en tilsvarende GT100 (GTX 580) chip ved samme clock. De højere clocks på GTX-580, samt de 32 ekstra kerner – der i øvrigt var fysisk til stede på GT100, men var deaktiverede - skulle desuden give ca. 15-20% merydelse. Samlet set lover Nvidia altså et ydelsesspring på 20-30% - og det er ellers ikke så lidt.
|
nVidia GeForce GTX 480
|
nVidia GeForce GTX 570
|
nVidia GeForce GTX 580
|
Procesteknologi
|
40nm
|
40nm
|
40nm
|
GPU clock
|
700MHz
|
732MHz
|
772MHz
|
Kerne clock
|
1401MHz
|
1464MHz
|
1544MHz
|
RAM (type, størrelse)
|
1536 MB GDDR5
|
1280 MB GDDR5
|
1536 MB GDDR5
|
RAM hastighed
|
3696 MHz (Quad Data Rate)
|
3800 MHz (Quad Data Rate)
|
4008 MHz (Quad Data Rate)
|
RAM bus
|
384 bit
|
320 bit
|
384 bit
|
Kerner
|
480
|
480
|
512
|
ROPs
|
48
|
48
|
48
|
Teksturenheder
|
60
|
60
|
64
|
Strømforbrug
|
250 Watt
|
225 Watt
|
244 Watt
|
Clockmæssigt er GTX 580 som sagt bedre end forgængeren med sine 772MHz på GPUen og 1544MHz for kernerne. Rammene har med sine 4008MHz(QDR) ligeledes fået et nøk opad – stadig på en særdeles bred bus på 384 bit. Der er stadig 1,5 GB hukommelse; og det er også relativt meget, selvom konkurrenten nu kører med op til 3 GB.
Tager vi et kig på de øvrige specifikationer, er der også noget at komme efter her. Som på den tidligere topmodel er der f.eks. understøttelse for HDMI 1.4a, med integreret 7.1 surroundsound og hele pibetøjet, og hvad der vel næsten er implicit, er der selvfølgelig fuld understøttelse af DirectX 11, som skulle være GeForces kæphest med seriens robuste arkitektur. Der er selvfølgelig også CUDA, så man kan bruge regnekraften til andet end spil, og 4-vejs SLI, hvis man har ALT for mange penge, og gerne vil sætte 4 styks GTX 580 sammen i ét system. Af andre spændende ting byder Nvidia på PhysX og 3D-Vision, så man kan få en ultimativ spiloplevelse med forbedret spilfysik og 3D-briller.
Ydermere understøttes 4. generation af PureVideo, NVidias videohåndteringsteknologi, der tilfører hardwaredekodning af både MPEG2 og MPEG4, således at CPU'en i store træk ikke belastes ved afspilning af disse formater.
Samlet set virker det som om, at GTX 580 er et rigtig godt kort; et kort med en stærk GPU og en god køler. Strømforbruget på de 244 W er dog stadig ikke noget at prale af; men holder Nvidia hvad de lover, med en merydelse på 20-30% over GTX-480, skal det da også ses i lyset af denne kraftige ydelse.
Om Nvidia holder hvad de lover i alt fra strømforbrug til støjniveau og ydelse, kigger vi på på de efterfølgende sider.
(Tak til Emillos for ovenstående afsnit)