Test
Testmaskinen består af :
NAS: 1 Western Digital WD5000AACS 500GB
Stationær: Gigabyte GA-790FXTA-UD5 med en AMD Phenom II 980 3.7GHz. 8 GB Corsair Vengeance 1333 Mhz RAM. Windows 7 Pro 64 bit.
Programmer:
ATTO Disk Benchmark v.2.46
CrystalDiskMark 3.0.1 x64
NAS Performance Tester 1.3
Testmetode
Alle benchmarks er kørt indtil det - i forlængelse af hinanden - har genereret tre resultater, uden nævneværdig forskel.
Udover de ovennævnte værktøjer er NAS'en hastighedstestet ved at kopiere filer internt på NAS'en og frem og tilbage mellem NAS'en og den stationære, for at give et ikke-syntetisk benchmark indtryk af ydelsen. Disse test er foretaget tre gange og timet med stopur og der er testet med:
4096 filer a 4 KB = 16 MB
1024 filer a 64 KB = 64 MB
200 filer a 10 MB = 2 GB
1 fil a 2 GB.
Der er testet som netværksdrev.
Her er et skærmbillede af et ATTO Disk Benchmark samt CrystalDiskMark, som jeg brugte til første test af NAS'en, tilsluttet som netværksdrev:
Her har jeg testet med NAS performance tester:
Her er så overførsels-hastighederne vist på en graf og nej, den ér ingen væddeløber. Det tager tid med overførsler af mange små filer:
Her har jeg fremvist en masse tal og grafer. Det er ikke let at drage en konklusion uden et sammenligningsgrundlag mod en anden NAS. Denne DS122j ér ikke en lynhurtig NAS - men det lover Synology jo heller ikke. Den er til hjemmebrug og der burde man have "tiden til det hele". Et backup kører fint i baggrunden, den kan sagtens hoste (servicere) en hjemmeside, hvis du ønsker det. Streamingen går godt med musik o.l. sammen med f.eks. en IB-3011 media streamer. Igen skal jeg minde om, at det ikke er en superhurtig NAS med en processor på "kun" 1 Ghz og 128 Mb DDR2 RAM.
Den kan acceptere / benytte en 4 TB. harddisk, (HUSK at checke om den accepterer din disk her: http://www.synology.com/support/hd.php?lang=dan&bays_id=1&product_id=101 ) så der er rimelig plads på den, hvis du investerer i sådan en disk.
Længere oppe af Synology-skalaen finder vi DS212j, som har en processor med en hastighed på 1.2 GHz og 256 MB DDR2 RAM, oveni kan den rumme to harddiske og endelig DS212+, den har en hastighed på processoren på 2 GHz og 512 Mb DDR3 RAM og også to harddiske.
Prisforskellen er: DS112j koster ca. 1039 , DS212j koster ca. 1385,- Kr. og DS212+ koster ca. 2215,- Kr. hvis jeg var en "hjemmebruger", som dem jeg kender en del af - så kan jeg anbefale denne Synology DS112j til dem. Selvfølgelig kan de betale nogle hundrede kroner mere og opnå bedre hastigheder. Men hvor skal de stoppe og hvor stort er deres behov? Er behovet backup og andet i dén retning og måske en smule streaming af musik, så er denne 112j fin til dem. Er behovet streaming af HD-film og større opgaver, så skal de en bid højere op i Synologys skala.
Her er f.eks. NAS-tester sammenligningen mellem DS112j og DS212+. DS212+ er væsentligt bedre i sammenligningen:
Som altid gælder devisen at "du får hvad du betaler for", jeg vil gerne anbefale DS112j - til hjemmebrugeren som ikke stiller krav til de store hastigheder.
Lad os komme til karaktergivningen på næste side: