Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: tatoo1956
Oversættelse: tatoo1956

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1039,00
Produkt udlånt af: Synology
DK distributør: Techdata

Interface

Software:

Synology benytter deres software - "Diskstation manager" på alle deres NAS. Det er en genial software med alle de hjælpefunktioner, som du kan drømme om indbygget. Denne test er min første Synology test og efter mange andre test af NAS, så er jeg imponeret af denne software. Den er intuitiv korrekt opbygget og lige til at gå til uden finurligheder og "krøllet sprogbrug". Jeg vil påstå at langt de fleste kan sætte sådan en NAS op, selv uden indgående kendskab til sådanne operationer. En af de fornemme funktioner er, at denne NAS også kan bruges på Mac og Linux platformen uden besvær.

En nævneværdig ting er at manualen er utroligt udførlig og meget let at læse og forstå. Alt er forklaret enkelt og hjælper med mange af de spørgsmål som en nybegynder i NAS-verdenen vil stå med.

Her er et skærmbillede af hvad der møder dig på NAS'en:


Ud fra denne menu kan du gøre hvad du ønsker uden problemer. Når du har oprettet hvad du ønsker, så er det i kontrolpanelet at det hele foregår. Kontrolpanelet er dejligt overskueligt og viser de muligheder, som denne NAS indeholder. Hvis du ser på nedenstående billede under "System", kan du se et menupunkt som hedder "DSM-opdatering". Eftersom der er en ny (og bedre) DSM4, så skal du opdatere ved at klikke på menupunktet:

       


Nu er det et ganske andet skærmbillede, som man møder. Log-in er, som sædvanligt "admin" og intet password - det skal man selv sætte op. Skrivebordet og velkomstskærmen ser også væsentligt anderledes ud:

      

Nu er der kommet en resource-overvågning og en logføring samt en helt ny brugerflade. Væsentlig pænere at se på og en masse nye menuer og muligheder.

Alle menupunkterne er tydelige og illustrerer klart hvad de er skabt til. Her er en oversigt over mulighederne som ses på nedenstående billede. Disse programmer ér installeret:


Her er en del af de programmer, som du kan installere. Du installerer dem ganske simpelt ved at downloade dem direkte til din Diskstation gennem menuerne her Dette kræver naturligvis forbindelse til internettet:

 

Så er der muligheder for en masse 3'partsprogrammer oveni, PLUS at NAS'en er "åben" for evt. programmeringer til eget brug (eller udvikling til andre). Der er phpMyAdmin, ekstra streaming-programmer som Logitech media-server, backup programmer, mail-station mm. Mulighederne er bare uendelige til Synologi's NAS servere. Det vil kræve meget lang tid at remse alle muligheder op, spændende er det men går du med et lille ønske i maven om en lille NAS, så er her en formidabel mulighed for en "rimeligt" billig investering til mange år frem i tiden.


Lad os så komme til testen på næste side, hastigheden ér jo spændende:

korben
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-06-2012 00:59:24
Svar/Indlæg:
1081/251
hahahaha.. "Den kan indeholde en enkelt harddisk på op til 4 GB og det burde være nok til den mindre (ikke "nørdede") hjemmebruger." ja måske i 1990

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af korben d. 01-06-2012 00:59:55.


Sønne
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-06-2012 06:58:51
Svar/Indlæg:
2263/135
Ja, jeg forstår heller ikke man laver sådan en med én disk.


Silent
 
Skribent
Tilføjet:
01-06-2012 10:32:29
Svar/Indlæg:
3223/205
-> #1 & #2 Det er en slå fejl, som er réttet 😛


Springer
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-06-2012 10:33:27
Svar/Indlæg:
765/28
Så skulle den stå som download server, i stedet for den strømslugende stationære.


Sønne
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-06-2012 10:56:36
Svar/Indlæg:
2263/135

Så skulle den stå som download server, i stedet for den strømslugende stationære.

Springer skrev d. 01-06-2012 10:33:27
Jo jo, det er skam også fint nok, men ingen sikkerhed på den og det er nok begrænset hvad den kan yde.

-> #1 & #2 Det er en slå fejl, som er réttet 😛

Silent Sniper skrev d. 01-06-2012 10:32:29
Det var skam ikke så meget med det at gøre, det kan ske. Men mere at de laver en NAS til én disk, hold i hovedet hvis man spørger mig.


Prebbish
 
Superbruger
Tilføjet:
01-06-2012 17:55:43
Svar/Indlæg:
648/5
Seriøst hvordan kan et produkt som kun får topscore i et punkt og ellers middelmådige karakterer få et "Product of the Year" stempel... 😕


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
01-06-2012 21:36:33
Svar/Indlæg:
1630/101
Hvis man kigger på målgruppen (efter min vurdering), så er det nok med én disk til backuppet. Hvem af jer, her i denne tråd (til nu), ville i det hele taget overveje at købe den - nok ingen. Tænk jer en lille familie, som ikke interesserer sig meget for IT generelt, mon ikke at den rækker dér. Min tastefejl med 2 GB - tjahh.. det er sket før men denne gang nåede jeg ikke at fange den 😀
#4 - Du har en god pointe dér.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af tatoo1956 d. 01-06-2012 21:37:24.


Prebbish
 
Superbruger
Tilføjet:
02-06-2012 14:44:23
Svar/Indlæg:
648/5
Jeg har selv en aldrende Synology NAS med kun en disk bay i og den klarer fint mine behov, jovist det går en smule langsomt med at skrive til den, men som studerende har man masser af tid og ingen penge 😀

Så jo, der er masser af mennesker som sagtens kan klare sig med denne NAS, men det ændrer ikke ved at jeg synes det er skørt den får et "Product of the Year" i en HWT anmeldelse...


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
03-06-2012 10:47:20
Svar/Indlæg:
1630/101
#8 - Dén snak om "Årets produkt" er ofte oppe at vende.. jeg forholder mig ikke til det udtryk, men kigger på de enkelte karakterer samt konklusionerne (ofte før jeg læser testene).
Rart, at du er én af "dem", som jeg retter alle mine test imod, målgruppen i stedet for "nørd-gruppen".
Man bliver ofte, for hurtigt fokuseret på hastigheder og kapacitet, i stedet for produkternes egentlige funktion og målfgruppe 😀 .


SuperflyDK
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-06-2012 09:39:04
Svar/Indlæg:
1503/128
De 5 point for "Software" er 100% berettiget. Synology laver noget helt fantastisk software, og jeg kan ikke forestille mig, at jeg nogensinde skulle få brug for noget som ikke allerede ligger i softwaren.

Det eneste jeg vil bytte min aldrende 209'er til, er en ny version med Gigabit LAN 🙂