Layout / Design
Farverne har Asus holdt i de kendte blå, hvide og sorte farver, som også kendetegner deres billige P serie bundkort. Kortet har fået formfaktoren ATX hvilket også er den mest udbredte formfaktor i dag.
Der sker en smule omkring CPU soklen. Men det er til at leve med, der er plads nok til at montere en CPU, hvilket også er det vigtigste. Man skal næppe bruge kortet her til minus grader på CPU'en, så at der sker en smule gør ikke så meget. Bundkortet har fået et 8-pin CPU strømstik, som efterhånden er ved at være standard på disse ATX bundkort.
RAM pladserne har fået to forskellige farver for at indikerer hvilke der høre sammen. Ved siden af RAM pladserne er der kommet en MemOK! knap, som hjælper hvis der er problemer med understøttelse af de RAM der er sat i kortet, og som oftest vil man kunne BOOT. Der er også en USB 3.0 udgang til fronten af kabinettet.
PCI portene er placeret strategisk godt. Man har gjort plads til et evt. lydkort eller netkort via den øverste PCIe x1 port, og et stort grafikkort der kan fylde op til hele 3 PCI pladser, hvor der stadig er plads til 2 grafikkort mere, dog er der kun plads til 2 grafikkort der fylder 2 PCI pladser, hvis nummer 2 grafikkort fylder 3 PCI pladser vil man ikke kunne have 3 grafikkort i bundkortet her. Alle PCIe x16 kører PCIe 3.0 og PCIe x1 kører PCIe 2.0. I bunden ser vi endnu en USB 3.0 udgang til fronten af kabinettet, sammen med 4 USB 2.0 udgange. Vi ser også BIOS FlashBack knappen, men ingen start/sluk og restart knap desværre, hvilket Asus heller ikke har på de andre bundkort i deres P serie.
Asus har smidt hele 8 SATA port i bundkortet, men vi ser ingen eSATA port ved I/O pladsen. De lyseblå porte kører 3Gb/s igennem chipsettet, de hvide kører 6Gb/s igennem chipsettet og de sidste mørke blå kører 6Gb/s igennem en ASMedia PCIe controller på bundkortet. Der er mulighed for RAID 0, 1, 5 og 10 på portene der kører igennem chipsettet.
Liste over ind- og udgange:
1 x PS/2 keyboard/mouse combo port(s)
1 x DVI-D
1 x D-Sub
1 x DisplayPort
1 x HDMI
1 x LAN (RJ45) port(s)
4 x USB 3.0
2 x USB 2.0
1 x Optical S/PDIF out
6 x Audio jack(s)
1 x WLAN connector(s) for ASUS wireless module
På næste side kigger vi på BIOS'en.