Test
Samsung Slate PC er en lidt sjov størrelse at teste, da det jo hverken er en tablet, som vi kender den, og heller ikke en almindelig computer. Da den er lidt større og tungere end andre tablets, er den lidt mere uhandy at sidde med i sofaen. For en voksen burde dette ikke være at fantastisk stort problem, mens den nok vil føles lidt for stor for at barn. I alle tilfælde er det dog nemmere at sidde med Samsung Slate end at skulle sidde med en bærbar computer.
Et lidt større problem ved at bruge Samsung Slate som tablet er i mine øjne softwaren. Selv om Samsung har forsøgt at lægge lidt ekstra software på, der gør det nemmere at bruge Windows 7 med touch, er det bare ikke helt det samme som et styresystem, som udelukkende er beregnet til at blive brugt via en berøringsfølsom skærm. Brugen af Windows 7 som styresystem gør dog, at man kan bruge Samsung Slate til de samme ting som en bærbar computer.
Takket være den indbyggede SSD-disk, samt den (relativt) hurtige hardware, starter Samsung Slate meget hurtigere på end en standard bærbar, og yder på et helt andet niveau end andre tablets. Det kniber dog lidt, når man roterer skærmen, for den er lidt langsom til at registrere dette og vende billedet den rigtige vej.
I brug fungerer Samsung Slate som enhver bærbar computer - dog i et lidt andet format. Til kontorarbejde og internet fejler ydelsen absolut intet, og man får udrettet noget mere arbejde, end det ville være muligt på en almindelig tablet. For at kunne udnytte mulighederne ordentligt, skal den dog sidde i den medfølgende docking station og være tilsluttet mus og tastatur (og eventuelt også en større skærm) - og så er det jo egentlig ikke en tablet mere.
Benchmark
Med Windows 7 indbygget har vi chancen for at bruge vores testsuite til bærbare computere, som består af følgende programmer:
-
Sisoft Sandra
-
3DMark03
-
3DMark05
-
PC Mark Vantage
-
Cinebench
-
SuperPi 1.5 MOD 1M
-
Batteryeater Pro 2.7
Til sammenligning har vi et par bærbare i den lettere ende:
Novabook Green Life
CPU: Intel Core i3 330UM 1.2 GHz
Grafikkort: Intel GMA 4500M HD
Ram: 4096 MB DDR3 1066 MHz
Harddisk: Intel 160 GB SSD G2
Sony VAIO E
CPU: Intel Core i3 330M 2.13 GHz, 3MB
Grafikkort: ATI Mobility Radeon HD 5650M, 1GB
Ram: 4096 MB DDR3 PC3-8500
Harddisk: 500GB SATAII, 5400 RPM, 8MB
CPU
Vi lægger ud med en række tests af processoren:
Det er kun i SiSandre Arithmetic testen, at Samsung Slate ikke står tilbage som vinderen. Resultatet er ikke overraskende, da begge konkurrenter er udstyret med processorer, der på papiret er et skridt ned fra den Intel i5 processor, der sidder i Samsung Slate. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at der var tale om en mellemklasse bærbar, men det er altså en tablet det her (selv om den ganske givet er lidt speciel),
3DMark
Den indbyggede Intel grafik i Samsung Slate lægger ikke op til den store ydelse i spil, men lad os alligevel lige tage en gang 3DMark:
Som ventet kan Samsung Slate ikke hamle op med det dedikerede grafikkort i Sony maskinen, men grafikmæssigt er der ikke noget, der skulle hindre små/ældre spil eller afspilning af videomateriale i HD kvalitet.
Overordnet ydelse
Den overordnede ydelse testes med PCMark og Cinebench:
I PCMark ser vi tydeligt, hvor meget en hurtig systemdisk kan gøre, og Samsung Slate vinder sikkert på det samlede resultat og også på de forskellige del-test. I Cinebench gentager billedet fra de tidligere CPU-tests, og i OpenGL grafik testen står Sony selvfølgelig som vinderen, dog med Samsung overraskende tæt efter.
Batterilevetid
For alle bærbare enheder er batterilevetiden en vigtig faktor, så den har vi selvfølgelig også testet:
Selv om Samsung Slate vinder komfortabelt over de to konkurrenter, er resultatet noget dårligere end det man ser på "rigtige" tablets. Samsungs Slate kunne holde til lidt over tre timers afspilning af film, hvilket jo isoleret set er ganske fint for en bærbar computer. Sammenlignet med forskellige tablets er det dog langt fra imponerende, da mange af disse har mindst den dobbelte batterilevetid - dog også med langsommere hardware.