Test: AMD RadeonT HD 7970 GHz Edition

Grafikkort, AMD/ATI d.  04. juli. 2012, skrevet af Kosire 9 Kommentarer.  Vist: 12371 gange.

Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: Kosire
Oversættelse: Kosire

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: AMD
DK distributør: n/a

Innovation/Teknologi

 

Hvis vi skal namedroppe tekniske termer, kan vi hurtigt nævne de 4,2 milliarder transistorer på 28 nanometer, 2048 streamprocessorer, DirectX 11.1, PCI-Express 3.0, 3 GigaByte GDDR5 hukommelse, samt et overclockingpotentiale på den onde side af de 1000 MegaHertz.
 
 
 
Som skemaet angiver, er grafikchippen, kaldet "Tahiti", vokset med utrolige 63%, i forhold til forgængeren. 4,2 millarder transistorer er fuldstændig vildt. Selv GPU'en på nVidias GTX 580, der er kendt for at kræve et halvt kraftværk, er på bare 3 milliarder til sammenligning. Standardfrekvensen på HD 7970 er på 925 MHz – og AMD har realiseret et overclockingpotentiale i chippen på denne version, hvor core clock er på 1050 MHz, mens hukommelses galoperer derud af ved 1500 MHz.
 
Heldigvis er AMD gået over til 28nm procesteknologi, hvilket betyder, at HD 7970 ikke er den strømsluger, som konkurrentens er. Firmaet selv siger at strømforbruget ligger på linje med HD 6970, mens foreløbige tests dog indikerer, at forbruget ligger ca. 20W højere end HD 6970. Dermed ligger det på linje med GeForce GTX 570.
 
 
Til gengæld er idle forbruget faldet, bl.a. takket være Zero Core-teknologien: Går skærmen på standby eller bruger man kortet i et multi-GPU setup, vil HD7970 altså lukke helt ned for GPU'en, slukke for blæseren og dermed bruge mindre end 3 Watt – Samtidig med at det er lydløs, som en ninja.
 
På hukommelsessiden er rammene med 1375 MHz, hastighedsmæssigt identiske med HD 6970. Til gengæld har AMD taget skridtet videre fra en 256 bit bus til 384 bit, hvilket skulle give en ydelsesforbedring på hele 50% - til 264 GB/s. Tilmed er der nu hele 3GB på kortet.
 
 
Ydelsesmæssigt har AMD angiveligt forbedret Tessalation med op til 400%, hvilket skulle betyde et ydelsesspring i Unigine Heaven-benchmarken på hele 140%. Eller 80% i Crysis 2. Præcis hvordan ydelsen er, kommer vi til senere i artiklen.
Kilimanjaro
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-07-2012 07:05:26
Svar/Indlæg:
247/38
Fin test, men ærgeligt at man ikke holder AMD's topkort op mod Nvidia's topkort 680.


Anonym20219355916
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-07-2012 09:32:14
Svar/Indlæg:
6181/270
Hvordan performer kortet i Battlefield 3?
Kunne ikke se nogle charts med Battlefield 3?


PearsonDK
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-07-2012 10:14:23
Svar/Indlæg:
763/46
#2 Se en test med et 7970 som er OC.

Det er jo det samme kort som tidligere. Blot med en lidt højere clock frekvens.


kvist1992
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-07-2012 10:53:38
Svar/Indlæg:
3565/372
Kortet ér kraftigere end GTX680 overall, hvilket både Anandtech, Guru3D samt Techpowerup er nået frem til.


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
04-07-2012 12:30:01
Svar/Indlæg:
686/80
Er jeg den eneste der studser over at kortet bruger mindre strøm når det er overclocket? 😲


PearsonDK
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-07-2012 14:24:06
Svar/Indlæg:
763/46
#5 Ja det ser da lidt mærkeligt ud. I andre test jeg har set, så bruger det lidt mere end et standart HD7970


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
04-07-2012 14:58:34
Svar/Indlæg:
686/80
#6
Ja, var også min tanke, men kan være de har optimeret kortet nok til at strømforbruget også bliver en tand mindre end det oprindelige kort?


Kosire
 
Superbruger
Tilføjet:
04-07-2012 16:56:28
Svar/Indlæg:
540/29
#1
Agree, jeg har bare endnu ikke kunne få et 680 til test.. Kun SDK har haft en til test hurtigt. 😕

#2
Nok fordi der ikke blev testet i Bf3 🤡

#5 + #6
Kommer jo også an på hvor meget kortet er overclocket med og hvor meget volt man giver osv.. 🙂 Men ingen tvivl om at AMD nok har "optimieret" det lidt mere i strøm afdelningen.


martinbg
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-07-2012 22:18:43
Svar/Indlæg:
2076/119
hvor kan man købe den henne? :)