Produktet er venligst udlånt af: NZXT.com
Produktet distribueres i DK af: www.conta.dk
Link til producentens website: www.nzxt.com
Indvendigt
Det første man støder på, ud over ledninger, er designet indvendigt.
I bunden mod front, monteres 3,5" enheder med bagsiden ud imod en. Denne måde at montere harddiske på er set før, og fungerer rigtig godt. Man er ikke hæmmet af monteret hardware (udvidelseskort), strømkabler osv. I disse pladser ligger noget af det gode.
Der er på forhånd skruet en lille kasse ind. I denne kasse ligger skinnerne til montage af 5,25" enheder, 3,5" enheder og diskettedrev.
I rummet ovenover ligger manualerne og et stykke brunt papir. Dette papirs funktion har jeg ikke gennemskuet, men ifølge påskriften modvirker det korrosion, så måske en slags anti-fugt-papir?!
Bagerst i kabinettet sidder 120mm blæseren. Under denne en smart lille ting NZXT er kommet op med.
Hele deres design er skrueløst, dog kan man selv vælge det. Dette gør sig også gældende for deres valg af montage til udvidelseskort. Man vipper simpelthen bare armen tilbage, sætter sit kort i, og vipper armen frem igen. Desværre kan bøjlen gå imod selve PCB'et på kortet. Med lidt nænsom vold kan man godt lukke bøjlen, men ikke desto mindre er det en lidt træls ting.
Montage af hardware foregår ved, at man sætter de respektive skinner på sin harddisk, CD/DVD-drev osv. Meget genialt og nemt. Det virker ikke lallet, selvom det er lavet af plastik. Modsat andre løsninger jeg har set (hvor disse har været i metal). Metal mod metal lyder ikke godt, det tror jeg NZXT er klar over, har derfor valgt plastik.
Til harddisken i bunden fungerer det uden problemer.
Men, det er straks en anden sag med de eksterne enheder. Fronten skal nemlig pilles helt af, inden man kan montere dem. Hullerne i fronten passer nøjagtig med dimensionerne på ens hardware, bare ikke med skinner på.
Man piller fronten af, ved at tage fat under bunden og fast, men insisterende, blive ved med at hive fremad. Det er relativt nemt, men går lidt imod princippet med, at montage med skinner, skulle være nemmere. Lidt en lallet ting, men designmæssigt til at leve med.
NZXT's skinneløsning kommer fra fabrikken med små splitter. Disse splitter passer i de respektive huller på hardwaren. Men som man kan se på billederne, så er der flere en to huller. Der er faktisk en hel masse. Dette skyldes, at ikke al hardware skyder lige langt frem i kabinettet (fancontrollers f.eks.). Man kan flytte splitterne, uden problemer, og endda pille dem ud og erstatte dem med konventionelle skruer. Det eneste der skal monteres med skruer, er faktisk kun bundkort og strømforsyning. Nice touch.
En gennemført og smart detalje, der ikke ødelægges af en dum fehler ;)
Generelt set kan siges om kabinettets indre, at det minder lidt om et LianLi. Følelsen er den samme. Dog er der flere småfejl. Enkelte skarpe kanter, og den altoverskyggende. Øverst i siden sidder langs siden en kraftig "stang". Den er muligvis med til at afstive, men deres indre design gør det svært at montere et bundkort. Specielt når der er monteret 5,25" enheder, og endnu mere pga. den dumme stang. Som de fleste ved, så skal man som regel "rokke" lidt med bundkortet for at få det ned i. Det er sjældent at det falder på plads med det samme.
Her kunne NZXT scoret billige point, ved at have brugt et skuffesystem alá LianLi's.
Overordnet set, er kabinettets indre af en fin kvalitet. Den gennemgående ting her er, at gode idéer og løsninger ødelægges af småfejl. Blæserne i front, side og bag er LED-oplyste.
Som man kan se på billederne, så er blæserne gennemsigtige. I stedet for et bredt grønt bånd rundt om plastikken, har producenten valgt at bruge små ledninger der følger stiverne. Denne løsning fungerer rigtig godt og er en af de få 100% gennemførte ting ved dette kabinet. Synd at der ikke står "NZXT" på blæseren. De lyser op i et klart og blåt skær. Dette giver kabinettet en indre glød, om end farven er blå.
Når man åbner for kabinettet, mødes man af en stor mængde kabler. Stort set alle sammen udspringer fra kassen i toppen.
Der er tre temperatursensorer. En til CPU, en til HDD og en til "SYS", hvor NZXT selv nævner, at denne kan evt. bruges til grafikkortet.
På 3pins blæserstikkene er der en spøjs lille detalje jeg ikke selv har set før. Der er på hanstikkene monteret en lille "dymmy". Hermed sikres, at stikkene ikke går i imod chassiet eller anden hardware og forårsager kortslutning. Ud over disse, er der stik til USB, lyd, FireWire og strøm.
Boksen er en lille fancontroller. Den kan programmeres (vha. af de tre knapper) til at styre blæserne (surprise), men også til at fungere som vækkeur.
Det eneste der medfølger som manual til denne boks, er den lille "quickstart"-guide, som er et lille A5-papir med billeder og tekst på begge sider. Der står alt hvad man behøver at vide om denne controller. Selve boksen kan afmonteres med en enkelt skrue. Dermed efterlades to "store" huller i toppen. Dette er nok til at leve med, hvis man eksempelvis vælger en løsning med ekstern vandkøling.