Produktet er venligst udlånt af: http://www.zepto.dk
Produktet distribueres i DK af: http://www.zepto.dk
Link til producentens website: http://www.zepto.dk
Zepto bliver naturligvis bliver forhandlet af Zepto forhandlere over alt i landet. Nærmeste forhandler oplyses på 47371010 Testen
Vi starter testen med at gentage specifikationerne, samt at kigge på specifikationer for de systemer, som vi bruger som sammenligningsgrundlag:
Specifikationer Processor: Intel Pentium-M "Dothan" 765 2.1 GHz
Chipset: Intel i855PM chipset
Grafikkort: ATi Mobility Radeon 9700 PRO
Hukommelse: 2048 MB PC2700 DDR Kingston RAM
Harddisk: Hitachi 80 GB, 5400 rpm
Optisk drev: DVD-RW Dual Layer DVD-brænder
Skærm: 15" SXGA+ TFT skærm
Trådløst netværk: Intel PRO/Wireless 2200BG (802.11b/g)
Bluetooth: Ja, med intern antenne
Netværk: Realtek RTL8139 10/100 Mbps
Lydkort: Realtek ALC202 16bit
TV-kort: AverMedia AVerTV Cardbus TV-Tuner
Da vi har testet Znote 4200 før, bruger vi resultaterne fra sidste test, som sammenligningsgrundlag.
Specifikationer Processor: Intel Pentium-M "Dothan" 735 1.7 GHz
Chipset: Intel i855PM chipset
Grafikkort: ATi Mobility Radeon 9700 PRO
Hukommelse: 512 MB PC2700 DDR Kingston RAM
Harddisk: Hitachi 60 GB, 5400 rpm
Optisk drev: 24x CD-RW / 8x DVD-ROM
Skærm: 15" SXGA+ TFT skærm
Trådløst netværk: Intel PRO/Wireless 2200BG (802.11b/g)
Netværk: Realtek RTL8139 10/100 Mbps
Lydkort: Realtek ALC202 16bit
Vi bruger også et stationært system til sammenligningerne
Specifikationer Processor: AMD Sempron 3100+
Bundkort: MSI K8N-Neo3-FSR Socket 754 bundkort
Hukommelse: 512 MB GEiL PC4000 DDR-SDRAM
Grafikkort: Asus GeForce 6600GT 128 MB PCI-Express grafikkort
Harddisk: 160 GB Maxtor Harddisk, 5400 rpm.
Og sidst, bruger vi også et par resultater fra min egen bærbare computer.
Specifikationer Processor: Intel Pentium-M "Banias" 1.4 GHz
Chipset: Intel i855GM chipset
Grafikkort: Intel Extreme Graphics 2
Hukommelse: 512 MB PC2100 DDR RAM
Harddisk: Hitachi 40 GB, 5400 rpm
Optisk drev: 24x CD-RW / 8x DVD-ROM
Skærm: 14,1" SXGA+ TFT skærm
Trådløst netværk: Intel PRO/Wireless 2100 (802.11b)
Vi starter testen med Winstone 2004, som giver et billede af systemydelsen.
Ikke overraskende, er den nyeste Znote 4200 langt hurtigere end modellen vi testede tidligere, og det skal selvfølgelig ses i lyset af en hurtigere processor, og ikke mindst 2 GB RAM i 2.1 GHz modellen, mod kun 512 MB i modellen vi testede tidligere. Harddisken er også af en anden model, som i øvrigt virker mere støjsvag, end den tidligere testede Znote 4200, hvilket også kan have indflydelse på ydelsen.
AquaMark 3 giver en god forklaring på hvad der holder Zepto's Znote 4200 tilbage i 3D-spil. Vi har sammenlignet med en stationær computer, som er baseret på AMDs low-end processor, Sempron 3100+, samt nVidias GeForce 6600GT grafikkort, og det er ikke processoren der holder Znote 4200 tilbage - Intels Pentium-M 2.1 GHz scorer 25 % højere end en AMDs Sempron 3100+. Til gengæld står grafikkortet slet ikke mål med den hurtige processor, nVidias GeForce 6600GT er 167 % hurtigere end ATi's Mobility Radeon 9700PRO. Derfor er den samlede score for det stationære system også dobbelt så høj, som Zepto's Znote 4200. Til gengæld er Znote 4200 lysår foran den integrerede grafikløsning, som man finder på langt de fleste Centrino-baserede bærbare computere, Intel Extreme Graphics 2 - en løsning der kun formår at vise 3D som et dias-show.
Selvom Znote 4200 scorer hæderligt i 3DMark03, så er det tydeligt at ATi's Mobility Radeon 9700PRO ikke er det hurtigste på markedet længere. Til gengæld er det stadigvæk langt hurtigere end den grafikchip der findes på Intels chipsets, Intel Extreme Graphics 2. Det skal selvfølgelig bemærkes endnu engang, at GeForce 6600GT grafikkortet sad i en stationær computer.
I SuperPi, som er en ren talknuser, er det tydeligt at Intels Pentium-M 2.1 GHz er AMDs Sempron 3100+ overlegen - prisforskellen mellem de to er retfærdigvis også meget høj, og sidstnævnte processor er taget med, som et sammenligningsgrundlag. De reelle konkurrenter, AMDs Turion 64 og Athlon 64 Mobile, på 2 GHz, ville dog begge være langsommere end Pentium-M i denne test.
Vigtigt for en bærbar computer, er batterilevetiden, noget som Zepto også har slået på tromme for, når det gælder Znote 4200.
Scoren i Business Winstone 2004 Batterymark er lavere denne gang, og det kan skyldes at vi i mellemtiden er begyndt at benytte Windows Service Pack 2, noget som Batterymark ikke fungerer godt med, og den måling vi fik, kan derfor være tvivlsom - vi arbejder på at skaffe et alternativ.
Nyere drivere til grafikkortet, betød hardware-support for DVD-afspilning, og det betød at vi pludselig er tæt på 3 timers DVD-afspilning, da grafikkortet ikke skal bruge ret mange kræfter på at dekode MPEG2-signalet fra DVD'en - noget som processoren bruger flere kræfter på, og derfor også mere strøm - noget som man også bemærker på en anden måde, nemlig at køleren i computeren ikke kører, når man benytter grafikkortets hardware-support, noget som den gør, hvis processoren skal dekode MPEG2-signalet.