Smartphone/tablet d. 20. oktober. 2012, skrevet af Capiz 1 Kommentarer. Vist: 11708 gange.
Nu er det ikke den første Lumia telefon, jeg har prøvet, så jeg var lidt inde i, hvordan man brugte den. Jeg har rodet en lille smule med Lumia800 tidligere, og jeg kunne staks mærke en seriøs forskel i kvaliteten. Skærmen er træg, og coveret giver en klar følelse af en billig telefon. Skærmen er af Gorilla Glass typen, og ved første øjekast og føling, syntes jeg slet ikke den føles som gorilla glasset på Lumia800. Glasset er "tørt", så fingeren glider trægt, modsat Lumia800, hvor fingeren glider nemmere og glasset føles også mere lækkert. Man kan sikkert ikke udelukkende konkludere om det er gorilla glass eller ej ved nemheden af en glidende finger, men jeg tænkte de havde videreført "glasset" fra Lumia800. De buede form på Lumia800 gjorde også det føltes mere eksklusivt.
De tre knapper indikerer virkelig også, at der er sparet alle steder hvor der kan spares. En detalje jeg er ked af man har sparet væk, men passer rigtig godt til brugergruppen.
Der er dog ikke lutter lagkage alt sammen. Man skal jo altså lige vænne sig til at navigere rundt i Windows Phone systemet. Som nævnt tidligere, er de basale funktioner meget intuitivt tilpasset. Det gør, at man hurtigt får styr på det. Hvis man vil kunne noget mere med telefonen, skal man lige have en hjælpende hånd, for opsætning af E-mail osv. kræver en smule viden omkring dette.
I forhold til programmer og spil, har Nokia deres egen App store, og den er meget mangelfuld. Der er ikke nær så mange apps, som android market (Google play), eller App Store fra Apple. Det betyder måske ikke så meget, når man er ny og har købt sin første smartphone, men dette gælder jo også for de andre Nokia Lumia 800/900/920, og de er jo i hvert fald ikke i same prissegment som denne. Én ting som jeg syntes er underligt, er at der faktisk ikke er nogen gratis udgaver af Angry Birds, Wordfeud eller nogen af de andre gratis applikationer, som ses på Android eller App Store. Angry Birds koster 19kr, og det samme gælder for Wordfeud, hvilket jo også gør, at man måske ikke vil bruge så mange penge på noget man måske ikke vil syntes om – en ond cirkel, hvis jeg lige skal komme med min mening.
Telefonen har heller ikke rigtig nogle widgets som vi har set på Android eller iPhone telefonerne. Vi har set trådløse hotspots, som deler data-forbindelsen med andre mobile enheder, men det er en funktion der endnu ikke er blevet tilføjet på Lumia telefonerne.
Dog har Nokia i samarbejde med Microsoft fået integreret Microsoft Office, hvor man kan åbne, redigere og gemme word, excel og one note dokumenter. En helt usædvanlig feature, som jeg helt sikkert vil mangle i mange sammenhænge fremover. Dette er klart en feature, der i samspil med Exchange programdelen gør Lumia telefonerne helt unikke og meget attraktive for personer, der ønsker muligheden for direkte kontakt og redigering alle steder, hvorend de er.
Der er dog noget, som jeg syntes rigtig godt om, og det er Nokias egenudviklede apps, hvor den jeg finder mest interessant, er den app til Kort og Navigation. Den minder meget om Google Maps. De fungerer utrolig godt, og er meget nemme at bruge. Den er måske en del mangelfuld, i forhold til informationer om turen, hastighed osv. Det kan være det bliver implementeret på et senere tidspunkt. Navigationen kan bruges, så længe telefonen er tændt, der kræves ikke noget telefon-net for at navigationen virker. Det eneste man selvfølgelig ikke kan, er at søge på placeringer, som Tivoli osv, da det kræver en internetforbindelse. Lækkert at man kan bruge telefonen, og dens funktioner, selvom man ikke har noget "aktivt" simkort.
Som low-end smartphone, findes der mange at sammenligne med, men jeg har lige til dette eksempel valgt Samsung Galaxy Ace 2, som ligger i nogenlunde samme prissegment. Ace kommer med dual-core, hvor Lumia 710 kun har én enkelt kerne. Kerne-typen er den samme som ved Lumia800, og dengang var man noget bekymret over, at man kun havde én kerne. Men hastigheden ved denne kerne er på 1,4GHz, hvor Ace kun kører 800MHz pr. kerne. Man skulle tro Nokia havde valgt at gøre som mange af de andre Smartphone producenter på markedet, men de har trofast valgt at beholde deres større 1,4GHz enkeltkerne processor. Det kan stadigvæk ikke rigtig mærkes, at den kun har én kerne, men alligevel har jeg oplevet at den godt kunne halte lidt, når jeg pressede telefonen en smule – en anden ting, er at den ”hakker” i det, når der skrives sms’er, hvilket slet ikke er tilfældet med den Lumia800 jeg har ”lånt” af min frue. Hvad det lige skyldes, har jeg svært ved at kunne konkludere rent teknisk, men jeg vil måske tro, det kan have noget med ”touch” delen at gøre, at den ikke har så hurtig et opdateringsfrekvens.
Telefonen fanger signal rigtig fint 3G delen bedre end på min iPhone 4S, men lige så godt som Lumia800. Lyden er god under samtaler, og når man aktiverer højtaleren i forbindelse med samtale, er lyden lidt lav, men klar bedre end at skulle sidde med den ved øret, hvis det er det eneste alternativ. Headsettet som jeg nævnte tidligere, syntes jeg er meget nymoderne og føles rigtig lækkert. Lyden er rigtig god, og man får ”adskilt” lydene udefra, ved hjælp af de fine gummidutter der sidder på selve øre-delen. Jeg ville sagtens kunne bruge det headset til dagligt, men sidder man og hører meget musik i løbet af dagen, ville jeg måske vælge et større headset, som sidder uden på ørene. Det bliver meget varmt i længere tid at have dem siddende inde i øret.
Nu når vi alligevel snakker musik og headset, vil jeg tage en sidste del af den software jeg syntes skal med i testen. Det er Nokias Musik og Video program, og det er meget nemt at bruge. Samspillet mellem musik/video biblioteket er fortrindeligt. Det er træk og slip, og mappen man har valgt fungerer som træk og slip deling. Man kan have ALLE filer man ønsker delt mellem den ene lumia, eller hvis der er flere i familien. Man trækker bare de filer over, som man ønsker delt mellem telefon og pc. Utrolig nemt, og meget sjovere og hurtigere end hvad mit nuværende system, iTunes. Videoer bliver afspillet perfekt, og det ser rigtig godt ud på den ellers så simple skærm.
Batterilevetid
Som vi tidligere har været inde på med testen af Lumia800, var der overraskende lang batterilevetid, og det kan jeg kun sige det samme om for Lumia710. Om det er fordi, man ikke sidder og spiller eller hører musik fra Lumia710, der gør at man får en så meget bedre batterilevetid, kan jeg kun gisne om, men min ærlige mening vil være ja absolut. Den holder snildt 2-3 dage, men så har jeg selvfølgelig også kun tjekket lidt mail, og været en smule på nettet.
Dette er selvfølgelig uden nogen ændringer i synkroniseringsindstillingerne, så push delen var ikke slået til på e-mail programmet, hvilket sikkert også havde sparet en del strøm.
Anmeld
Information