Test: Grafikkortet Del 5

Jo flere jo bedre!

3dfx startede jo som et kompagni, der introducerede glide-3D-instruktionerne, som blev den herskende form for 3D i ca. 3-4 år. Allerede fra begyndelsen begyndte 3dfx at koble deres processorer sammen på en lidt mærkværdig måde. Deres kort havde flere processorer, der varetog hver deres opgave, og ved introduktionen af Voodoo2 kunne alle disse processorer kobles sammen med endnu et voodoo2. Med voodoo3 gik man tilbage og brugte en single-processor-løsning. Men da man nåede til voodoo4 og 5 der brugte VSA100-chippen, skete det igen.


Først 1 processor

Så 2 processorer og første grafikkort med påkrævet molex-stik

Ja, så kan man vel også med 4 processorer og egen ekstern strømforsyning.:-p

Og hvorfor ikke 8 processorer og op til 512MB ram?? :-o

3dfx var ikke kun fascinerende pga. deres multiprocessor-grafikkort, men også pga. deres tekniske snilde. Trods det at det faktisk er 4 år siden 3dfx blev overtaget af nVidia, er deres interne teknik stadig meget moderne. De benyttede teknologier, der faktisk først nu er dukket op i radeonX-serien og Geforce6-serien. bl.a. havde 3dfx voodoo5 den gang hardware-motion-blur. En teknik til at tvære genstande ud ved høj fart. Voodoo4/5 havde som det første grafikkort hardware-antialiasing, og ikke nok med det, det var også i rotated-jittered-grid, som først nu skal til at bruges af S3 GammaChrome. Og 3dfx's antialiasing er ifølge flere eksperter stadig den flotteste og mest perfekte metode til at udjævne de grimme hakker. Hardware-softshadows er en anden 3dfx-teknik som Geforce6-serien har taget til sig (Kan bl.a. ses på nVidia's havfrue Nalu) osv.

3dfx havde planer om at fortsætte med deres multiprocessorer og samtidig udvide konceptet, inden de blev overtaget. Efterfølgeren til Voodoo4/5, som skulle have droppet voodoo-navnet og være kaldet 3dfx Spectre, skulle ligeledes benytte sig af multiprocessorer. Men nu i en helt ny form, hvor man ville skille shader-effekterne ad, og lave en speciel chip, der sørgede for lys og polygonberegninger, samt at koble chipsene sammen med AGP-stikket. Dette ville gøre den enorm kraftig i forhold til konkurrenterne, og det blev spået at den ville holde som værende den stærkeste serie i hele 2001. Kortet nåede at blive færdigt, og den endelige fejlrettede chip var sendt af sted til den egentlige serieproduktion. I dag har man kun set den lille model med singlechip, kaldet 3dfx spectre1000. Men 3dfx og dermed nVIDIA har muligvis at par af topmodellerne liggende, der skulle indeholde både 2 og 3chips, hvor den ene er den specielle optimeret geometri-chip til lys og polygon-beregninger.


Et af de 3 kendte 3dfx Spectre1000-kort sammen med et af de ca. 50 fungerende 3dfx Voodoo5 6000 kort

Men det er ikke kun 3dfx, der er kendt for multi-chips. ATi har længe været en af de førende inden for det felt, og de gik for første og eneste gang mainstream med deres ATi Rage Fury Maxx.



Grunden til dette var i høj grad, at nVidia's Geforce256-kort med DirectX7 og T&L-engine var på vej på markedet. Og både ATi og 3dfx viste godt, at skulle de hamle op med nvidia på daværende tidspunkt med deres DirectX 6-teknologi, måtte der en heftig fillrate og båndbredde til. ATi sammensatte så 2 af deres topmodeller af Rage128pro-processorer og fik et af den tids mest heftige grafikkort, der trods manglen på DX7 godt kunne hamle op med de mindre modeller af Geforce256. Men Generelt har ATi's multi-systemmer været forbehold det professionelle marked. F.eks. til computersekvenser i filmbrug. Ifølge rygterne brugte man dette Radeon8500 Maxx4 til realtime-afspilningen af final-fantasy.



Det nyeste grafikkort, der benytter sig af multiprocessorer er det nyere mærke XGI.
Deres første serie af grafikkort skulle blive en seriøs konkurrent til Radeon9800pro i form af XGI Volari V8duo i slutningen af 2003. At det blev meget anderledes, er en helt anden historie. Det var det første nyere grafikkort der benyttede sig af mere end én grafikprocessor, og havde en imponerende polygon-count især ved mange lysberegninger. Dets største problem var nok pixelshaderen, der var endnu mere svag end GeforceFX-seriens der led under det samme problem. Dets directX 9.0-egenskaber var direkte elendige, og led af store startproblemer med fejlfyldte drivere, der samtidig med ikke levede op til de moderne standarder. Dette skyldtes især at firmaet er lille, og slet ikke har det samme crew som f.eks. nVidia, ATi og Intel.



Siden XGI har vi ikke set meget til multi-grafikprocessorer, før her for nyligt, da nVidia præsenterede deres SLI-teknik som slet ikke skal sammelignes med 3dfx's SLI.



Hele baggrundshistorien for den nuværende nvidia-SLI stammer helt tilbage fra da nvidia overtog 3dfx's ingeniører. NVidia tog folkene fra de to crew's og bad dem om, at fortælle om grafikkortenes svagheder og fordele hos deres tidligere konkurrent. Her kom bl.a. 3dfx's SLI op og vende, og lige siden har 3dfx- og nVidia-ingeniørerne arbejdet for at udvikle den måde, hvor man får størst udnyttelsesgrad ud af to grafikkort, og man endte op med Scaleable Link Interface (SLI) Foruden idéen med to grafikkort har den intet at gøre med 3dfx's tidligere Scan Line Interleaving (SLI) Måden de udnytter to grafikkorts samlede ydeevne er vidt forskellig. ATi er på vej med et lignende system de kalder AMR.

Renderingsnavn	Metode	Grafikkort
3dfx-SLI(Scan-Line-Interleaving)	Hver anden linie	3dfx Voodoo 2 og 5
AFR (Alternate-Frame-Rendering)	Hvert andet billed	ATi Rage Fury Maxx ATi R5xx og muligvis flere Geforce 6-series XGI Volari Duo*
SFR (Split-Frame-Rendering)	2 variable skærmhalvdele	Geforce 6-series
Tiled-based	Små firkanter af skærmbilledet deles mellem de enkelte chips	ATi R5xx-series, muligvis flere