Test: Synology DS 213Air

NAS Server d.  06. december. 2012, skrevet af da9els 11 Kommentarer.  Vist: 15048 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: da9els
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2110,00
Produkt udlånt af: Synology
DK distributør: n/a

Software

På software-siden har Synology i lang tid været et skridt foran mange af de andre producenter på markedet. Deres DiskStation Manager er virkelig en fornøjelse at arbejde med. Den er hurtig, intuitiv, nem at vænne sig til og det er tydeligt at se at der ligger rigtig mange timers arbejde bag. Funktioner og vejledning er gennemtænkte og man bliver informeret om alle aktuelle hændelser undervejs.

Installationen af NAS'en sker nærmest af sig selv. Så snart maskinen er identificeret, bliver man sendt videre til firmware installation. Ud over identifikationen af NAS'en, som sker ved Synology Assistant, foregår det hele nu i selve browseren og den finder selv den nyeste version af firmwaren. Alt er meget, meget nemt at have med at gøre.
Jeg har valgt at komme nemt omkring installation og selve opsætningen da disse er dække adskillige gang i andre artikler. Synology har ikke ændret ret meget på måden hvorpå man sætter enheden op. 

   

DiskStation Manager (DSM) indeholder flere funktioner og programmer end jeg formår at gennemgå i dette afsnit. Synology har lavet en glimrende oversigt over de funktioner, programmer og muligheder DSM 4.1 byder på. Det er interessant læsning hvis du leder efter en NAS med et brugervenligt interface. Den er tilgængelig her.

Der er et utal af funktioner i DSM, og det vil ikke give mening at jeg plukker et par stykker ud og gennemgår dem, da det for det første er op til den enkelte hvilke features der er vigtige og for det andet, for ikke at fremhæve en feature frem for en anden.
Mange af de features, som er at finde i DSM, er også integreret i andre server-systemer. Men det er DSM, som helhed, der får den til at skille sig ud. Det er multi tasking i multi tasking, hvor du har et desktop-miljø i din browser og kan administrere alle funktioner on-the-fly.

En af de unikke features Synology har at byde på er deres Hybrid RAID, hvilket er deres bud på at fremtidssikre dit RAID-setup. Det giver muligheder for opgradering af diske og optimal udnyttelse af pladsen. SHR administrerer selv redundans på tværs af drevene, så det er en del af drevet som bliver udnyttet til redundans. Derfor kan man godt sætte diske sammen af forskellig størrelse og stadig beholde en vis form for sikkerhed i modsætning til JBOD.

SHR (Synology Hybrid RAID) er en teknologi der tillader flere forskellige diske (forskellige størrelser) at bindes i en RAID opsætning. Dette betyder at du kan installere 2x1TB (som vist her) og senere opgradere til 2 x 2TB imens du stadig kan beholde samme RAID konfiguration, i modsætning til traditionel RAID, hvor dette nemlig ikke muligt. SHR tilsvarer en RAID 1 opsætning, med henblik på størrelse og hastighed.

På ovenstående billede er størrelsen lettere overdrevet, men det illustrerer meget godt hvordan det fungerer i praksis.

 

Synology's DSM tilbyder desuden mulighed for at udvikle og integrere egne programmer. De har deres eget udviklingsværktøj, som kan hentes kvit og frit og bruges under GPL (GNU General Public License).

De fleste vil nok ikke mangle noget i daglig brug, men det er et godt tiltag at det er muligt at arbejde videre på produktet.

Som I nok kan læse er jeg svært begejstret for DSM. Det er virkelig et fantastisk stykke software, som uden tvivl er pengene værd. QNAP og Thecus har også deres styrker og er også med i samme boldgade, men når vi snakker ren NAS / server-administration, er DSM virkelig en genistreg.

Kig med når jeg tester nogle af funktionerne på næste side.

 

Fonneren-
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-12-2012 12:31:20
Svar/Indlæg:
2235/138
Som der bliver nævnt er deres software virkelig en fryd at arbejde med, har jeg intet imod at betale lidt ekstra for.

Havde selv overvejet denne, men valgte at undvære WIFI og smide 200 kr ekstra for deres 413j med plads til 4 diske.


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
06-12-2012 16:40:52
Svar/Indlæg:
4438/91
#1 .. Det er også en feature, som helt sikkert skiller sig ud og egentlig kun er attraktiv hvis man ikke har et godt WLAN i hytten i forvejen.
DS413j er også lækker 🙂


Knægten
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-12-2012 19:53:52
Svar/Indlæg:
145/2
Fin lille test....at man så kan tilføje wifi m. en dongle selv på 209-modellen er så underordnet 😀
forstår dog ikke at du giver den 2 i ydelse men stadig roser den?
Anyway - thumbs up for en fin test :yes:


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
12-12-2012 20:14:32
Svar/Indlæg:
4438/91
#3 .. Ifht. prisen yder den ikke voldsomt imponerende. At den så samtidigt med ligger noget under hvad den er opgivet til, pynter heller ikke på resultatet.
Men produktet, som helhed, er kanon godt stykket sammen. Jeg syntes det er et plus at man ikke skal ud og lede efter en WiFi-dongle, selv. Og at der samtidigt er muligheden for at bruge den som AP, klient og router, er en kanon feature.
Ydelsen fejler ikke noget, for jeg havde ingen problemer med at streame til flere enheder samtidigt eller downloade og kopiere på samme tid.

Tak 🙂 Rart at arbejdet bliver værdsat.


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
12-12-2012 20:17:28
Svar/Indlæg:
4438/91
Som en opdatering til artiklen vil jeg lige smide et link til DSM 4.1 Live Demo, så man kan se hvad Disk Station Manager er for noget og hvorfor jeg er så begejstret for det.
Det er selve webinterfacet til NAS'en, hvor der er mulighed for at se funktioner og egenskaber. Endnu et smart tiltag fra Synology 🙂

http://kortlink.dk/synology/a7...
Bruger: admin
Pass: synology


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af da9els d. 12-12-2012 21:12:09.


sopax
 
Bruger
Tilføjet:
26-07-2013 07:25:57
Svar/Indlæg:
7/1
Jeg har et udmærket WLAN system, men kunne godt tænke mig en NAS med forbindelse til mit halvgamle Sony TV uden DLNA. Jeg har kigget på DS213J, da jeg alle steder ser Sonology anbefalet, men kan ikke finde nogen modeller med mulighed for kabel tilslutning til TV'ets HDMI port. Nogen forslag?


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
26-07-2013 08:46:14
Svar/Indlæg:
4438/91
#6 .. Det smarteste du kan gøre der er at købe en HDMI Android stick og streame via den. Du kan få en fornuftig en til omkring 500.
Men der findes NAS'er med HDMI-out. Der er du bare ofte begrænset af codecs ol.


sopax
 
Bruger
Tilføjet:
29-07-2013 16:57:13
Svar/Indlæg:
7/1
Tak for svar - og i øvrigt stor ros til redaktionen for den glimrende hjemmeside med mange gode informationer. Da jeg er helt ny mht NAS - og endnu ikke har købt den - kunne jeg godt tænke mig at høre dine kommentarer til følgende:

1. Vi har en W7, en iMac samt diverse iPads, iPods og iPhones i huset. Jeg har flere eksterne backup harddiske, men vil gerne have det samlet. Desuden gerne mulighed for at se alle mine filer over internettet.

2. NAS skal også samle en del musik, have mulighed for iTunes samt at man kan lytte til musikken fra NAS på diverse trådløse modtagere.

3. Jeg forstår, at den nævnte HDMI stick skal monteres på TV, så der ikke er specielle krav til indgange bag på NAS? Er det samme funktion som på en Apple TV boks?

4. Er der et sted på jeres side en generel beskrivelse for dummies om hvordan man bedst mulig udnytter en NAS?

5. Jeg er ude efter en NAS i god kvalitet og mest mulig fremtidssikret. Hvilken model vil du evt. Foreslå?

Ja, det blev til en del spørgsmål, men jeg håber du vil have ulejligheden med at øse lidt af din store viden og erfaring.


da9els
 
Chefredaktør
Tilføjet:
29-07-2013 21:50:44
Svar/Indlæg:
4438/91
#8 .. Uhh! Du kan evt. oprette en tråd i forum'et eller kigge dig omkring på de forskellige producenters hjemmesider og se hvad de egentlig tilbyder.


#10
1EaR
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-07-2013 01:56:08
Svar/Indlæg:
5750/124
#8 Jeg prøver lige at give lidt hjælp her, efter bedste evne (selvom jeg ligesom #9 vil anbefale dig at lave en tråd med dine spørgsmål, i forum -> opret tråd)

1: Jeg har en DS213 (ikke j eller air) hvor at jeg har samlet alt mit "skrammel", samt noget fra mine forældre, nabo(/delvis sambo), firma backup (krypteret) osv. Jeg har adgang til det hele over internettet via et program der hedder netDrive, inkl. mit musikbibliotek i mediaplayer.
Der er endvidere mulighed for at bruge den som en cloud-server, inkl. automatisk backup og deling/upload af nyeste version af filer på flere enheder (hvis du kender fx dropbox, så er det samme princip).

2: Se hovedsageligt 1, men kort fattet: jeg har på min DS213 kørt hvad du ønsker på WP8, W7 og Android 4.2 og ser ingen problemer for at det ikke skulle fungere på æbleprodukter.

3: Jeg vil klart kigge efter en anden løsning end en NAS med HDMI-udgang, grundet de ekstra omkostninger som jeg kun tror er store (har jeg ej undersøgt).

4: Bedst mulig udnyttelse af en NAS er individuelt. For mig er det primært backup's, streaming og have et versions filsystem ala dropbox.

5: Jeg vil til en hver tid foreslå min DS213. Jeg kører kun med en enkelt disk, men kan trække op mod 80MB/s på kablet netværk, og kan udenproblemer lave flere ting på dne, på én gang. Derudover er den utrolig let at arbejde med, også selvom man ikke er en haj til det hele. Derudover så er google en god ven, hvis man ikke er helt med på hvordan at man fx forwarder en bestemt port, så man kan komme i kontakt med sin NAS udefra internettet af osv. Men store dele af det er også automatiseret, og jeg tror også at der til mange routere, findes automatiserede løsninger igennem NAS'en til fx at åbne porte 🙂

Ellers, surf lidt rundt omkring på nettet, Synology og Qnap er to af de store spillere på markedet for lidt mere seriøse NAS-bokse og op efter, hvilket er hvad jeg tror du søger grundet dine mange enheder der evt. skal tilgå disken samtidigt.


sopax
 
Bruger
Tilføjet:
30-07-2013 14:12:10
Svar/Indlæg:
7/1
Tak for hjælpen - jeg opretter en ny tråd ang. NAS>TV-mulighederne.