Test
Så er det blevet tid til at se om CPU'en kan noget, når det kommer til arbejdet. Her er det især spændende at se hvordan den klarer sig op imod sin bror 3770K, som byder på endnu mere kraft og store overclocking muligheder på grund af dens ulåste multiplier.
Testmaskinen består af :
Shuttle XH61V barebone
Intel 3770S
Intel HD 4000
8GB Kingston KVR1333D3S9/4 1333MHz
500GB Seagate 5200RPM
Programmer:
SuperPI 1M
wPrime
3Dmark03
3Dmark05
3Dmark Vantage
7 Zip
Call of Juarez
Stalker: Call of Pripryat
Cinebench 10
Cinebench 11.5
Sciencemark
PCmark Vantage
PCmark 7
Fritz Chess
Handbrake
Til sammenligning har vi lillebroderen 3770T kørende i samme system som 3770S, samt storebroderen 3770K, kørende i følgende system.
Gigabyte G.1 Sniper 3
Intel Core i7 3770K CPU
G.Skill Ripjaws PC3-17000 2133Mhz 9-10-9-28
CoolerMaster Silent Pro Gold 800Watt
Western Digital Caviar Black 500GB
Her skal det gøres opmærksomt på at der er forskellige ram hastigheder i de to systemer, og da den interne GPU bruger systemram som hukommelse, kommer dette til at spille ind på ydelsen i systemet.
SuperPI 1M:
I SuperPI bruges kun en enkelt af CPU'ens kerner, hvilket betyder at CPU'en vil køre med en høj turbofrekvens. Dette kan også ses, da 3770K ligger en smule foran 3770S grundet dens højere standard hastighed, 3770S ligger dog ikke langt efter, hvilket også er at forstå når CPU'en har en turbofrekvens på 3,9GHz, altså samme hastighed som 3770K. 3770T halter noget bagefter med den noget lavere processorhastighed.
wPrime:
I wPrime kan alle kerner og tråde benyttes. 3770K har dog stadig fordel af den højere frekvens, men også af nogle hurtigere ram og et bedre bundkort. Derfor ser vi også en vis forskel mellem 3770K og dens småbrødre. Der er dog også et ganske nydeligt spring fra 3770S ned til 3770T som klarer sig over 1 sekund dårligere i 32M testen og over 30 sekunder i 1024M testen.
3Dmark:
I 3Dmark er forskellen ikke helt så iøjnefaldende. Vi ser dog igen at 3770K har ligger stærkt forrest, givetvis grundet systemets ram, men selvfølgeligt også på grund af processorhastigheden. 3770S har dog stadigt et lille spring ned til lillebroderen 3770T, hvilket bliver til et par hundrede point i 03 testen og omkring 100 point i 05 og vantage testene.
7 Zip:
I denne benchmark benytter vi os af 7 Zip's indbyggede benchmark som tester komprimerings og dekomprimeringshastighed for systemet. Her måler vi gennemsnitshastigheden i et minuts test.
Her ligger 3770K igen i spidsen. Ganske vidst hjælper det bedre system en del i nogle applikationer, men her er der ikke det store spring ned til 3770S som også denne gang ligger et pænt stykke over 3770T.
Call of Juarez:
I egentlig spilydelse er der ikke megen forskel på de 3 CPU'ers ydelse, faktisk er 3770T den der klarer sig bedst i denne test, men kun med ubetydelige 0,2FPS i forhold til 3770S og 3770K hvilket faktisk er rigtigt pænt, når man tænker på at 3770K CPU'en kører med noget hurtigere ram.
Stalker: Call of Pripryat:
I Stalker ser vi et resultat der er lidt mere mod det forventede. Der er en sejr til 3770K CPU'en, men når det kommer til spil er forspringet ikke på mere end 2~4FPS mellem de 3 CPU'er, hvor dette forspring i høj grad skyldes ramhastigheden. Imellem 3770T og 3770K finder vi 3770S som klarer en ganske god præsentation.
Cinebench 10:
I Cinebench er det rimeligt klart hvor forskellen i ydelse ligger, i single CPU ser vi ikke den store forskel, men dog et lille forspring til 3770K, grundet den højere standardhastighed. I multitask begynder det at se lidt anderledes ud, da alle CPU'ens kerner skal på arbejde, og det bliver derfor sværere at gøre brug af CPU'ens turbo mode.
I OpenGL er forskellen også meget lille, hvilket skyldes at den samme GPU chip er brugt i alle 3 CPU'er, dog med hurtigere ram i 3770K systemet.
Cinebench 11.5:
Endnu engang ser vi at forskellen i ydelse ligger på CPU siden, hvor der er over 13% ekstra at hente på 3770K og 3770S yder hele 26% mere end dens strømbesparende broder 3770T. Grafikdelen er derimod rimeligt tæt, med knapt 2FPS imellem de 3 CPU'er, hvilket skyldes de hurtigere ram 3770K benytter sig af.
Sciencemark:
I Sciencemark ser vi også et forspring til 3770K, hvilket også er at forvente med den hurtigere processorhastighed.
PCmark Vantage:
PCmark testen er i denne sammenhæng en smule misvisende, da testen kommer ind på næsten alle tænkelige arbejdsområder og alle systemmets dele spiller en rolle i den endelige score. Her er der tale om 2 forskellige systemer, hvor 3770T systemet kører med langsommere ram og en 5200RPM HDD, samtidigt kører dette også på Intels H61 chipsæt op imod det noget mere professionele Z77 chipsæt.
Ydelsen mellem 3770S og 3770T er derimod direkte sammenlignelig og det er tydeligt at se hvilken af de to der er bygget til ydelsessegmentet. Kun i music og gaming er der en spinkel sejr til 3770T som givetvis er noget i stil med det vi så i Call of Juarez testen, hvor den lille CPU klarede sig en smule bedre på trods af den lavere processorhastighed.
PCmark 7:
Ligesom før er direkte sammenligning lidt unfair til 3770K CPU'en, da systemmerne er forskellige.
I PCmark 7 ser vi dog kun et meget lille forspring på små 15 point til 3770S op imod den mindre 3770T.
Fritz Chess:
I denne test, hvor der skal udregnes træk i skak, handler det også meget om CPU kraften. Her ser vi også et pænt forspring til Intels 3770K, stærkt efterfuldt af 3770S.
Handbrake 0.9.5:
Det er endnu engang til at se, hvilken af CPU'erne der er topmodellen. Det bliver dog ikke til mere end et godt 6FPS forspring til 3770K. Derimod er der knap 10FPS ned til lillebroderen 3770T som jo er en placering, der er som forventet, lidt efter 3770K, men også et pænt stykke over 3770T.
Alt i alt viser Intels 3770S CPU en meget hæderlig præstation. Der er nogle eneklte steder, hvor jeg synes CPU'en falder igennem, blandt andet i PCmark 7 testen, hvor forskellen mellem 3770S og 3770T kun var små 15 point. Derudover klarer CPU'en sig dog rimeligt godt, og der er i nogle tests ikke langt op til 3770K som udover at have en højere hastighed kører med hurtigere ram, hvilket øger ydelsen i grafiske opgaver.
Strømforbrug:
Vi skal selvfølgeligt også kigge på strømforbruget. Her sammenlignes også med 3770K og 3770T. Strømforbruget er målt med en strømmåler ved stikkontakten, og der måles derfor på hele systemet og ikke kun den testede del. Derfor kan der måske være en smule afvigelse fra den egentlige forskel mellem 3770K og de andre CPU'er.
Idle testen foregår ved at den laveste strøm er blevet aflæst når systemet ikke laver noget og kun viser skrivebordet i Windows. Load testen foregår ved at køre en stresstest på den testede del og herefter aflæse strømforbruget for systemet.
I idle testen kommer 3770S faktisk næsten lige så langt ned i forbrug som dens strømbesparende lillebror, kun 19,5W er utroligt flot. I load ser tallene lidt anderledes ud og der er nu over 30W i forskel mellem 3770S og 3770T, hvilket selvfølgeligt også er beregnet i CPU'ernes TDP. Op til 3770K er der en god slat. Her kan der dog være tale om et forbrug der afviger fra de andre CPU'er, da systemerne ikke er identiske.
Men kan det i det hele taget betale sig at købe en strømbesparende CPU fremfor den helt store model? Hvis vi tager udgangspunkt i en elpris på 2,2kr pr. kWh, kan vi stille følgende tabel op over pris og besparelser for en enkelt dag og et helt år ved forskelligt forbrug.
Ved små 4 timers brug på dag er der allerede penge at hente hjem i besparelser. Bare på CPU'en alene bliver det for en 3770S til 131kr om året i forhold til den store 3770K. Hvis man bruger PC'en mere end de 4 timer om dagen bliver besparelsen kun større endnu. Ser vi f.eks. på en PC der kører 24/7 som nogen har det for vane at gøre, bliver tallet noget højere. En besparelse på hele 786kr om året, hvilket hurtigt løber op i mange penge og efter et par år har man faktisk råd til en lille opgradering med de penge man har sparet.
På næste side konkluderer vi på hvad vi har set igennem testen.