Test: XSPC Ray Storm 750 RX360 vandkølings kit

Køling d.  10. januar. 2013, skrevet af Lyngze 12 Kommentarer.  Vist: 17704 gange.

Korrekturlæser: Sheik3n^
Billed behandling: Lyngze
Oversættelse: Lyngze

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2099,95
Produkt udlånt af: XSPC
DK distributør: Coolerkit

Layout / Design

 

Kittet bygger op omkring 3 dele, radiator, reservoir/pumpe og kølehoved. Radiatoren i dette kit er en XSPC RX360 radiator, som med en tykkelse på hele 63mm byder på masser af køleflade til at køle dit kølervæske. Der kan samtidigt installeres hele seks 120mm blæsere på radiatoren, hvilket giver mulighed for en hæftig luftgennemstrømning.


    


Radiatoren er designet til brug med lavhastighedsblæsere og byder på sub 8fpi (finer per tomme), hvilket betyder, at radiatoren er effektiv selv ved lave blæserhastigheder, da luftmodstanden i radiatoren ikke er så stor.

Reservoiret er konstrueret i klar akryl, og kvaliteten er ganske god og det virker både som et solidt og gennemtænkt design. I reservoiret er der desuden installeret systemets pumpe, som kan pumpe 750 liter i timen op til 1,8m vandtryk, hvilket er ganske pænt. Samtidigit lover XSPC, at denne ikke larmer og vibrerer unødvendigt, maksimalt 42dB lyder støjniveauet på.


      


Reservoiret er forsynet med to frontplader lavet i henholdsvist sølv og sort børstet aluminium. Her er der lavet et vindue således, at man kan holde øje med væksestanden i systemet. Der medfølger desuden en blå, LED som kan sættes bag i reservoiret, hvis man kan lide lidt lir i PC'en. Dette virker dog temmeligt dårligt med rød væske, da denne ikke er gennemsigtig nok til at lade lyset skinne igennem. Akrylrammen lyser dog flot op, hvilket dog skjules af frontpladen når denne er installeret.
Nedenfor kan dette ses uden frontpladen.



Kølehovedet er XSPC's eget Raystorm kølehoved, som byder på en højydelses kobber base på 56x56x3mm samt værende desginet til CPU'er med flere kerner. CPU blokken kan desuden monteres på stort set alle Intels og AMDs sokler, både nye som gamle (tilbage til Intel 775 og AMD AM2).

    


Blokken byder desuden på lidt "eyecandy", ved at have et sæt blå dioder inkluderet, som kan indsættes i siderne på blokkens monteringsramme, der ligesom reservoiret, er lavet i klar akryl. Dette giver mulighed for lidt ekstra lir i PC'en.


     


De medfølgende blæsere er XSPC's egne Xinruilian blæsere på 1650RPM, som yder hele 65,2CFM samtidigt med ikke at larme mere end 29dB, hvilket giver godt med airflow til radiatoren kombineret med et behageligt lavt støjniveau.



På næste side ser vi hvad kittet dur til når vi får CPU'en kørt op i omdrejninger.


 

Grymok
 
Superbruger
Tilføjet:
10-01-2013 09:25:56
Svar/Indlæg:
656/40
Lækkert med test af komplet vandkølings systemer vs de lukket.
Dejligt!

Har du testet rx360 kittet med både RASA og Raystorm køleblokken?


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
10-01-2013 10:35:23
Svar/Indlæg:
4741/1690
Til jeres info - RX360 radiatoren udmærker sig ved at være kanon med lav RPM blæsere!


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
10-01-2013 11:56:11
Svar/Indlæg:
686/80
#1
Vi har tidligere testet XSPC's RX240 Raystorm, men nej ikke med RX360 radiatoren.


rosty
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-01-2013 15:13:16
Svar/Indlæg:
910/91
go test.. fik sådan et Raystorm kølehoved i julegave, og cpu blev 10 grader køligere end det gamle, dvs jeg clockede min 3930k 200 mhz op så jeg igen lå på 65 grader i load, så det 5 tal i ydelse er helt fortjent 🙂


Anonym2021815192642
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-01-2013 15:45:39
Svar/Indlæg:
2418/151
tja jeg har en I970 OC 4.6 med H100 + 4x corsair blæser det hjælper 😉 så prisen bedre


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
10-01-2013 17:42:03
Svar/Indlæg:
686/80
En H100 er bestemt heller ikke ringe, men vil nu påstå at du under alle omstændigheder ihvertfald vil kunne hive mere ud af et RX240/RX360 kølingsmæssigt, simpelthen på grund af radiatorens tykkelse (den er omtrent det dobbelte af H100'eren)

Men tvivler self ikke på at du har din I7-970 til at køre ved 4.6GHz, men det er temmeligt sikkert ved en anden spænding eller ved nogen andre temps?
Ikke alle CPU'er clocker ens og den her gamle I7-920 vil gerne have lidt volt for at kunne køre 3.6+ (det er self også kun med C0 stepping, så har også lidt at sige)


Grymok
 
Superbruger
Tilføjet:
10-01-2013 18:07:29
Svar/Indlæg:
656/40
#3 nu ikke for at rætte på dig, men det var rx240 rasa.
Jeg er lidt interesseret i at se om der kan hentes et par græder med raystorm cpu blokken i forhold til RASA.
Ellers må i lige linke :)


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
10-01-2013 19:05:22
Svar/Indlæg:
686/80
#7
Oh, ja self... jeg er åbenbart ikke helt vågen i dag :-p

Vi har desværre ikke nogen direkte sammenligning mellem raystorm og rasa kølehovedet (ikke hvor radiatoren ikke også er forskellig) ...

Umiddelbart lyder det dog på #4 som om der skulle være nogen forskel.


Fonneren-
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-01-2013 19:39:39
Svar/Indlæg:
2235/138
Det nye kit fra Swiftech er ret spændende hvis man overvejer noget i stil med H100 ....

http://www.swiftech.com/pr-1-3...




Samme layout pumpe/kølehoved som fra deres APD2, bare med max 3000 rpm, kontra 4200 rpm.

Rigtig gode blæsere også, og mulighed for at udvide hvilket IMO er en kæmpe fordel - Retail $139.95.


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
10-01-2013 21:02:44
Svar/Indlæg:
686/80
#9
Ja, ser da spændende ud, hvis de så ligesom corsair og diverse andre producenter garanterer at det er vedligeholdesesfrit medmindre man self åbner det eller udvider med flere køleblokke, så er det jo også ganske fint 🙂

Synes bare lidt ideen i et lukket vedligeholdelsesfrit vandkølingssystem forsvinder når man kan udvide det, for så ville det i min verden ikke være mere vedligeholdelelsesfrit end diverse andre custom builds?


ThomasH
 
Nørd
Tilføjet:
11-01-2013 02:35:28
Svar/Indlæg:
178/11
Der er nu ikke noget bedre end rigtigt vand istedet for alle de billige "vand" kits. Det er fandme noget fesen noget 🙂


Fonneren-
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-01-2013 09:16:18
Svar/Indlæg:
2235/138
#10: De giver ihvertfald garanti på det i 3 år hvis jeg husker rigtigt 🙂

Syntes selv det er et super lækkert kit, især grundet muligheden for at udvide det hvis man engang får lyst.

Swiftech har virkelig styr på gode kølehoved/pumpe løsninger, og deres blæsere levere også et ordenligt tryk.

Hvis prisen rammer rigtigt, evt fra Tyskland bliver det er kit som er værd at kigge efter.