Test: Corsair TwinXP1024-3200XL XPERT

RAM d.  01. juni. 2005, skrevet af Lockheed 1 Kommentarer.  Vist: 9131 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: .
Produktet distribueres i DK af: .
Link til producentens website: .

Testen


Indledningsvis kan nævnes at der ikke var nogen problemer med at installere RAM modulerne. LED modulerne fungerede uden problemer og softwaren dertil var nem at benytte. Det kan i den forbindelse nævnes, at den temperatur udlæsning, som LED modulerne kan give faktisk passer inden for en grad, ifølge vores IR termometer. RAM modulerne lå og svingede mellem 32 og 40 grader alt efter hvor meget og hvor hårdt de blev belastet.



Corsair modulerne er blevet testet på følgende platform:

Test setup:
  • Windows XP SP2.

  • AMD Athlon 64 FX-53.

  • Gigabyte GA-K8NXP-SLI på nForce4 Standalone Kit 6.53

  • Corsair XMSP1024-XL XPERT 2x512MB PC3200 RAM @ 400MHz (2.0-2-2-5-1T og 2.5-4-4-7-1T timings).

  • Maxtor 40GB PATA harddisk.

  • Sapphire X800XL Ultimate PCI-E, 256MB.


  • RAM til sammenligning:
  • Geil 2x256 PC4400 (2.5-4-4-7-1T).

  • OCZ 2x256 PC3500 EL (2.5-4-4-7-1T).


  • RAM klodserne er blevet testet med SiSoft Sandra Lite 2005 10.50.

    Undertegnede glemte desværre at få et screendump fra CPU-Z ved standard hastigheder, men det kan oplyses, at alle RAM har kørt ved præcis 201MHz (indstillet til 200MHz i BIOS).


    SiSoft Sandra Memory Bandwidth


    Corsair klodserne runder uden problemer de 6000MB/s og ligger sig en smule foran de andre RAM. Som man kan se har timings ikke den store indflydelse, på hvordan modulerne yder.





    Overclocking


    Overclocking er foregået på den gammeldags måde via BIOS. Spændingerne er blevet hævet til max. på det benyttede bundkort eller 2,8V ifølge LED modulerne.

    LED modulerne har ikke været monteret under overclocking.

    FSB og RAM frekvenserne er holdt synkrone hele vejen igennem for at opnå den bedste ydelse og der er ligeledes testet ved højeste stabile CPU hastighed for at opnå bedste ydelse.

    Den nyeste udgave af Memtest86+ er blevet brugt til at teste stabilitet - mindstekravet har været 2 passes uden fejl.

    Først blev der overclocket ved 2.0-2-2-5-1T timings:



    214MHz ved strammeste timings, ikke vildt imponerende. Lad os se hvad der sker hvis man slapper timings til 2.5-4-4-7-1T:



    244MHz, absolut et bedre overclock og slet ikke skidt for et sæt PC3200 RAM. Der er dog stadig et stykke op til de hastigheder, som de helt vilde RAM moduler rammer med lidt ekstra spænding. CPU-Z viser 240MHz - dette skyldes, at dette var den højeste hastighed, hvor CPU'en var stabil uden at skulle justere multiplieren for denne en tang ned.

    Til sidst overclockes der med de slappeste timings 3.0-4-4-8-2T:



    258MHz, lidt ekstra blev det til ved at have de slappeste timings, men overall leverer Corsair XMS Expert modulerne ikke nogen forrygende overclocks, men ganske godt alligevel.

    Undertegnede prøvede også at se hvad der skete, hvis LED modulerne blev sat på igen og Memtest86 derefter sat i gang; en stribe af fejl indtraf straks og det er ikke så underligt endda, da LED modulerne udelukkende trækker strøm via RAM slottene.

    En oversigt over ydelsen i overclocket tilstand:



    Som det kan ses yder Corsair modulerne bedst ved 240MHz og ikke den højere hastighed på 258MHz. Dette skyldes udelukkende forskellen på command raten 1T/2T.

    Andy.
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    03-06-2005 01:18:41
    Svar/Indlæg:
    1536/33
    Meget skæg/sjov test :e Meget sjove billeder du har taget :D

    Enig med at prisen er måske lidt overdrevet