Test: AMD Sempron 3300+

CPU, AMD d.  21. juni. 2005, skrevet af System 3 Kommentarer.  Vist: 12845 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: http://www.amd.com
Produktet distribueres i DK af: http://www.techdata.dk
Link til producentens website: http://www.amd.com

Specifikationer


  • AMD Sempron 3300+
  • Clockfrekvens: 2.0 GHz
  • FSB: 200 MHz
  • Multiplier: 10x
  • Produktionsteknologi: 90nm

    Cache
  • 64 KB Level 1 Data Cache
  • 64 KB Level 1 Instruction Cache
  • 256 KB Level 2 Cache

    Integreret hukommelseskontroller
  • 72 bit DDR-SDRAM @ 100, 133, 166 & 200 MHz
  • Single Channel
  • Op til 3.2 GB/s hukommelsesbåndbredde

    HyperTransport
  • 16 bit link
  • Hastighed op til 1600 MHz eller 6.4 GB/s

    Understøttede teknologier
  • SSE
  • SSE2
  • MMX
  • 3DNOW! Professionel
  • X86 instruktioner
  • Forbedret virusbeskyttelse under Windows XP SP2





    Teknologien


    AMD har for nylig lanceret en ny revision af deres processorer, med ændret hukommelsescontroller og understøttelse for Intels SSE3 instruktionssæt - sidstnævnte for at få en bedre ydelse under især video-encoding. Den nye revision benytter fortsat AMDs succesfulde 90nm teknologi, og bliver fabrikeret på AMDs Fab 30 i Dresden.

    AMDs 90nm teknologi byder fortsat på lavt strømforbrug, en Sempron processor forbruger maksimalt 62 Watt, hvilket gør den til den mest energivenlige desktop-processor i øjeblikket. Samtidig har AMD formået at modne deres 90nm teknologi yderligere, hvilket betyder at de nyeste revisioner af AMDs processorer har potentiale til clockfrekvenser tæt på 2.8 GHz - det er derfor oplagt at vi snart ser processorer der benytter denne clockfrekvens, selvom AMD og Intel officielt har aflyst clockfrekvens-krigen, til fordel for Dual-Core processorer.

    Den testede Sempron 3300+ er ikke den nyeste revision, og har derfor ikke understøttelse for SSE3 instruktionssættet, ligesom overclockingspotentialet ligger omkring 2.5 GHz, altså et overclock omkring 25 %, da Sempron 3300+ kører med en clockfrekvens på 2.0 GHz fra standard.

    Selvom Sempron bygger på K8-arkitekturen, som Athlon 64, så må man kigge langt efter 64-bit understøttelse, i form af AMD64 - det er simpelthen forbehold de dyrere Athlon 64 processorer indtil videre. Om det så forsætter, skal man nok ikke sætte penge på, Intel har nemlig valgt at understøtte 64-bit med deres low-end processor, Celeron. Og selvom Sempron er hurtigere end Celeron, så er konkurrencen i dag så hård, at vi nok ikke skal vente ret længe, før Sempron også understøtter 64-bit.


    Der findes nu fem modeller i Sempron-serien, vi har testet de tre...


    Sempron processorerne fås nu i følgende udgaver, 2600+ og 2800+, med en clockfrekvens på 1.6 GHz, og henholdsvis 128 og 256 KB Level 2 cache. 3000+ og 3100+ med en clockfrekvens på 1.8 GHz, og henholdsvis 128 og 256 KB Level 2 cache. 3300+ med en clockfrekvens på 2.0 GHz og 128 KB Level 2 cache.

    Alle Sempron processorer er baseret på den samme kerne, nogle får deaktiveret halvdelen af Level 2 cachen, inden de når ud til forbrugeren. Sempron 3100+ har været på markedet i et stykke tid, og fås fortsat med 130nm teknologi, selvom udfasningen er begyndt. Introduktionen af modeller med SSE3 er begyndt, modelnummeret for disse slutter med bogstaverne BP, mens tidligere modeller baseret på 90nm teknologi slutter med bogstaverne BA.

    Den testede Sempron 3300+ er baseret på 90nm teknologi.
  • lsv
     
    Superbruger
    Tilføjet:
    21-06-2005 23:53:32
    Svar/Indlæg:
    4/4

    Bemærk venligst at testsystemet er opgraderet fra 512 MB GEiL til 1024 MB Kingston RAM, derfor er alle tests ikke direkte sammenlignelige.


    Det ødelægger jo faktisk hele testen efter min mening, hvad er grunden til ram skiftet?



    wolver
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    22-06-2005 01:06:07
    Svar/Indlæg:
    652/24
    #1 at han som alle os dødelige computer nørder opgradere en gang imellem, for at få noget mere ydelse.

    da det sikker er hans egen comp han tester på... :00



    KIJ
     
    Elitebruger
    Tilføjet:
    22-06-2005 15:23:40
    Svar/Indlæg:
    499/767
    #1 / 2 --> Grunden til RAM-skiftet, var at de RAM der blev brugt ved første test, ikke var tilgængelige ved den anden test. Der vil fremover blive brugt 1 GB Kingston RAM ved test af Sempron processorer - og som #2 rigtig nok skriver, så er det mit eget system der bliver brugt til testen... :00

    I øvrigt har mængden og hastigheden på disse RAM minimal indflydelse på de testprogrammer der bliver brugt...