Test
Testmaskinen består af :
NAS: 2 Seagate Barracuda ST31000524AS
Stationær: Gigabyte GA-790FXTA-UD5 med en AMD Phenom II 1090T @ 3.7GHz. 16 GB Corsair Vengeance 1333 Mhz RAM. Windows 7 Pro 64 bit.
Router: Linksys E3200 Dualband router.
Programmer:
ATTO Disk Benchmark v.2.46
CrystalDiskMark 3.0.1 x64
NAS Performance Tester 1.3
Testmetode ved filoverførsler (Se diagrammet)
Alle benchmarks er kørt indtil de (i forlængelse af hinanden) - har genereret tre resultater uden nævneværdig forskel.
Udover de ovennævnte værktøjer er NAS'en hastighedstestet ved at kopiere filer internt på NAS'en og frem og tilbage mellem NAS'en og den stationære, for at give et ikke-syntetisk benchmark indtryk af ydelsen. Disse test er foretaget tre gange og timet med stopur, og der er testet med:
4096 filer a 4 KB = 16 MB
1024 filer a 64 KB = 64 MB
200 filer a 10 MB = 2 GB
1 fil a 2 GB.
Filoverførselstiderne er beskrevet i en graf nedenfor i afsnittet.
Der er testet som netværksdrev.
Herunder er et skærmbillede af CrystalDiskMark, som jeg brugte til første test af NAS'en, tilsluttet som netværksdrev, samt ATTO diskmark (i RAID1):
Jeg havde lidt problemer med at få lov til at køre Crystal Disk mark. Programmet gik hele tiden i en form for dvale, når det skulle tage de sidste 2 4K-test, men det lykkedes mig et par gange alligevel. Det er et normalt problem med visse NAS - så intet galt med Thecus'en her. Som man kan se, har den yderst flotte tal i skrivningen (Write). Hvad angår Atto, så ligger den på siden af de andre konkurrenter med tilsvarende hukommelse og processor, endda lidt højere end gennemsnittet. Når jeg skriver det foregående, så er det sammenligneligt, fordi jeg benytter de samme harddiske til testene, så det er temmelig præcist uden udsving for disk-forskelle o.l.
Her vil jeg gerne indskyde, at tænker man nærmere på "eco-delen" (økonomien på strømdelen), så kan jeg kun komme til den konklusion, at det er på grund af "Atom-processoren", at den sparer strøm. Jeg har ledt og ledet overalt - og kan simpelthen ikke finde én eneste begrundelse (Vist strømforbrug), udover "Atom-betegnelsen" for, at denne NAS har fået "eco" mærket og den "grønne" betegnelse. Når jeg måler med min "strømsluger-tester", så er der ingen væsentlig forskel på denne Thecus og alle andre Atom-modeller. Ihvertfald så lidt forskel, at jeg ikke har fintfølende udstyr nok til at fortælle om forskellen.
Alt det teoretiske holder dog ikke så meget vand. Jeg er tilhænger af, at flytte filer direkte mellem min PC, over netværket og til min NAS. Dét kan jeg bruge til noget og her er diagrammet over hastighederne for fil-overførslerne mellem PC til NAS og tilbage. Her er det testet med RAID1 og RAID0:
Her er Thecus N4800 Eco sammenlignet med QNAP TS-269L modellen. 2 meget værdige modstandere og disse 2 diagrammer viser, at her ikke er den store forskel i brugen til dagligt. Jeg må tilstå, at på NAS-delen virker Thecus en lille bid hurtigere end QNAP, så de tørre tal kan ikke altid sammenlignes med virkelighedens oplevelser.
Dette er ikke vist som en form for konkurrence mellem disse 2 NAS'er, det er blot et sammenligningsgrundlag. Læg ikke altid for meget vægt på tal. Det er den daglige brug, som jeg forsøger at illustrere, og her vinder Thecus på NAS-delen, hvor QNAP er en tand bedre i media-delen.. endnu. Jeg satser meget på, at Thecus får løst de små skønhedsfejl, som der er på media-delen til TV.
Du kan downloade over 20 forskellige tilføjelser til Thecus'en fra deres hjemmeside. Du modtager filerne i Zip-format og skal først udpakke dem, inden du kan installere dem. Der er bl.a. et Torrent-program, McAfee antivirus og meget mere. MEN efter mine resultater, opnået gennem testen, så har Thecus ikke bygget et "rigtigt" medie-center. Du kan ikke mere med Thecus'en, end du kan med din PC.. ingen sammenflettede faciliteter e.l., så vil du investere i den, så gør det for NAS-delens skyld, ikke for Medie-delen.
NAS performance tester skal i heller ikke snydes for. Den kommer herunder:
Her har vi Thecus N4800 Eco til venstre og QNAP TS-269 til højre.
Her ser det også umiddelbart ud til, at QNAP er hurtigst - men det er igen ikke mit indtryk ved dagligt brug. Som NAS føles (og virker) Thecus'en til at være den hurtigste.
Dette ér en lille løftet pegefinger til dem, som udelukkende køber efter tørre tal. Ind imellem får man et andet indtryk, når man bruger hardware dagligt. Jeg må tilstå, at jeg ér begejstret for min egen QNAP - men Thecus'en vinder alligevel, ligegyldigt hvad jeg så mener. (Her skal placeres en venlig smiley).
Hvor ville jeg gerne have tilføjet en masse testresultater, (vil du vide mere om media-afdelingen, så kig under software-afsnittet) men jeg må blot rose Thecus for en fornem præstation. Brugerfladerne ér en smagssag, nogle vil have datteren men smutter med fætteren ved nærmere bekendtskab, smag er uforudsigelig, ikke?
Lad os komme til karaktergivningen på næste side: