Software
Efter at have installeret NAS'en (på forrige side), kan vi nu komme til at se softwaren i vores browser. Jeg lægger min CD i, som kommer med NAS'en og installerer de grundlæggende stykker software, som er med på CD'en. Det bedste og fornuftigste er, at gå på Thecus' hjemmeside og downloade de sidste opdateringer. Der er allerede en masse nye af dem. Her har jeg lagt en del skærmbilleder, så du kan se sammensætningen af brugerfladen:
Herefter går man til "Moduler" og "auto module installation" og installerer sine ønskede moduler, enten fra CD'en, eller det bedste, installerer de downloadede og opdaterede moduler fra Thecus' hjemmeside. Vær endelig opmærksom på, at du vælger den rette NAS. Der er forskel på softwarens kompatibilitet. Se herunder:
Nu begynder det virkeligt at ligne noget. Efter disse installationer kan man installere Twonky media, Dropbox, XBMC og meget mere. XBMC er den brugerflade, som man bl.a. kan benytte til sit TV via HDMI stikket på bagsiden af NAS'en.
Man kan tilkøbe en USB-dongle til TV-mediastreaming hos Thecus. Her er et hav af tilbehør, kig på deres side på dette link: http://www.thecus.com/product.php?PROD_ID=83 . Selvfølgelig er der en masse app. til mobilen også.
Jeg havde atter problemer under denne test og følte mig som en klovn. Thecus NAS SKAL have tilsluttet trådløst tastatur før at man kan se noget på sit TV. Det har jeg aldrig været udsat for før, så jeg var en del i dialog med Thecus, før vi fandt fejlen.. tror I at jeg var rød i hovedet, ups.
XBMC og en del af de ekstra faciliteter virkede lidt sporadisk under min test. Jeg tror, at når denne test bliver frigivet, så er der opdateret, så det virker bedre. Jeg kan også, hvilket er min fornemmelse, have haft en lille fejl på min NAS, som jeg testede. Thecus havde ikke før haft problemer med denne serie, så jeg endte da også med at få det hele til at køre hæderligt med denne software. Havde jeg ejet denne Thecus 4800eco, så ville jeg have haft tid til at eksperimentere mere.. og havde helt sikkert opnået et godt resultat. Hele denne procedure var dog lidt tricky, så jeg vil ikke anbefale nybegyndere at binde an med denne NAS, hvis man køber den med TV-streaming for øje. Som ren NAS er den uovertruffen, grænsende til formidabel og driftsikker.
Nedenfor lidt skærmbilleder af mine opsætninger og resultater af XBMC og andre faciliteter:
Som jeg har skrevet ovenover, så er konklusionen, at denne Thecus N4800eco ikke er for helt "grønne udi NAS-verdenen", men er man bare lidt rutineret, så er denne NAS formidabel.
Lad os komme til testen på næste side: