Test: Sonos Play 3

Test

Testopstillingen, Sonos Play 3 ser ikke ud af meget foran husalteret. Men meningen er jo netop også at den skal være lille og fiks, evt. kunne smides over et køkkenskab eller hænge på væggen under et køkkenskab. Men nu skal der lyttes, og så er det altså en stol foran og lidt god musik.

Referenceanlægget består af :

Bowers & Wilkins 804 Signature
Lyngdorf SDAI2175
Lyngdorf CD-1
Taralabs Helix 8
Van Den Hul The Orchid XLR

Kombatant

Sonos Play 3

Køling:

Sonos Play 3 er drevet af 3 små digitale klasse D-forstærkere som udvikler meget lidt varme - der er kun passiv køling.

Programmer:

Sonos IOS App for Ipad og Iphone

Overclocking

Play 3 har ikke mulighed for nogen former for tweak - men ejer man en Connect er det muligt at tilkøbe en forbedret DAC (Digital Analog Converter), dog er det ikke noget hifiklubben sælger, og løsningen er en 3.parts installation hvor man mister sin garanti. Jeg vil langt hellere anbefale en ekstern DAC hvis man ønsker bedre lyd.

Selve testen

Jeg starter stille ud, ved almindeligt lytteniveau med Alicia Keys - Empire State of Mind. Mødet med musikken er behageligt, og på ingen måde anstrengt, sangerindens stemme står klart og fint. Den kritiske vil nok mene der er en tendens til for lidt mellemtone - muligvis en konsekvens af at højtaleren som standard spiller med loudness slået til. Loudness gør selvfølgelig at både det høje og det lave område får et ekstra nøk, og det gør at mellemtonen forsvinder en lille smule. Loudness kan sammenlignes lidt med at gå i ned i en fona butik og se på fjernsyn, og Hr. og Fru Danmark synes det fjernsyn der har allermest smæk på farverne er bedst - det samme gør sig lidt gældende med Loudness.

Inden jeg lader mig løbe ud af et sidespor bliver der sat Muse - Knight of Cydonia live from Wembley på, og vi er i gang. Tempoet er skruet i vejret, og Play 3 følger fint med og gengiver roligt den pirrende guitar i mellemstykkerne og Bellamys let skæve stemme træder klart frem. Der er fint bund i musikken, og ved dette lydniveau spiller Play 3 væsentligt mere bass end mine egne B&W højtalere.

Til slut bevæger jeg mig over i den elektroniske verden, og forsøger med Avicii - Levels (Radio Edit) som må siges at være basstung musik. Ved dette niveau er der ingen problemer, bassen er lidt voldsom grundet Loudness funktionen, men jeg vil ikke kalde den for meget, men lidt mere kontrol kunne være ønsket. Dette er nuancer, og hvis man skal være ærlig, som de færeste vil bide mærke i.

Det er tid til at skrue lidt op for blusset, og skille fårene fra bukkene, og det står hurtig klart, at blot et moderat lydniveau begynder at trække spor fra Play 3. Play 3 er så elegang opbygget, at softwaren selv går ind og regulerer både lydniveau men også frekvenser, så man aldrig kommer til at brænde en højtaler af ved at skrue helt i bund. Dette er jo reelt en smart feature, men det gør også at den bass der før var meget fremtrædende pludselig er rykket mere i baggrunden, og nok af god grund, for de små enheder skulle vandre helt enormt for at opretholde det bass niveau de tidligere underholdte med. Play 3 bliver aldrig en højtaler der spiller højt, den kan godt lidt - men dens forcer er klart i de mere kontrollerbare lydniveauer.

Jeg pakker testopstillingen ned igen, og sætter højtaleren ud på sin plads over køkkenskabet - jeg ville gerne have den stående på køkkenbordet, men der står så meget andet. Herude er sammenligningen med stueanlægget glemt, og højtaleren spiller fantastisk. Loudness funktionen gør at anlægget spiller bass ved lave niveauer, uden at blive anmasende - baggrundsmusik med lidt umpf.

Det er tid til en konklusion på næste side.