Smartphone/tablet d. 03. april. 2013, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer. Vist: 11207 gange.
Så er det tid til lidt benchmarks for at teste ydelsen. Til sammenligning bruger vi følgende tre tablets:
SunSpider javaScript Benchmark (lavere er bedre)
Archos ligger sig på en pæn andenplads efter Toshiba AT300. Resultatet er som man måtte forvente, da Archos på papiret er bedre end de to tablets fra Samsung og Intenso.
HTML5
I Microsofts HTML5 hurtiglæsnings-test, står Toshiba igen tilbage som den klare vinder. Intenso, som ellers er den billigste af de tre, tager andenpladsen mens Samsung og vores Archos tablet deler de sidste pladser.
Linpack (højere er bedre)
Igen klarer Archos sig rigtig fint og er hurtigst af de fire når kun en enkelt kerne udnyttes, hvilket selvfølgelig skyldes at dens processor har højeste clock af de fire på hver enkelt kerne (1,6 GHz). Toshiba vinder med sine fire kerner, når flere tråde benyttes, og igen indtager Archos andenpladsen.
Quadrant (højere er bedre)
Quadrant tester lidt forskelligt, og igen klarer Archos sig fint i konkurrencen. Den må dog med en lille margin se sig henvist til tredjepladsen når det gælder processor og 3D-ydelse.
AnTuTu Benchmark
Igen pæne resultater over hele linjen, især når det gælder 3D-grafik er Archos helt i en klasse for sig selv - heldigt, når det nu er en tablet beregnet til at spille på.
Spil benchmark
Igen fine resultater, hvor vi i begge test kommer næsten op og ramme "de magiske" 60 billeder i sekundet. De to valgte tests er ikke nok til at få Archos i knæ.
An3DBenchXL
I endnu en grafik-test viser Archos GamePad, at den lever op til sit navn. Over hele linjen leverer den pæne resultater. I de lidt tungere tests presses fremraten lidt ned, uden dog at blive kritisk lav.
CF-Bench
I denne test er sammenligningsgrundlaget lidt mindre, på grund af manglende testresultater.
Archos GamePad klarer sig ganske fint, og ligger lige lidt foran Intenso. Den dyrere PadFone 2 har den dog ikke en chance imod, og i flere tests er Archos langt efter.
Anmeld
Information