Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1194,00
Produkt udlånt af: Archos
DK distributør: Archos

Layout / Design

Det ses hurtigt, at der ikke er tale om en helt almindelig tablet. På hver side er der nemlig en mængde knapper, som man med tommelfingeren på kan bruge til at kontrollere sit spil med: Fire styre-knapper, et lille joystick, R2/L2 og to små grå knapper - select og start. Til sidst er der to knapper i toppen, som kan betjenes med langefingeren. Til forveksling minder denne konfiguration meget om den, som findes på en playstation- eller Xbox-gamepad.
 


På grund af alle knapperne ligner Archos Gamepad ret meget en forvokset udgave af en PSP, men er på trods af det stadig en fuldt ud fungerende Android tablet. Knapperne på hver side gør dog, at den føles lidt akavet at holde på højkant, som man jo ellers ofte vil holde en tablet. Archos skaber med GamePad noget designmæssigt anerledes end de talrige konkurrenter, der ellers ligner hinanden ret meget. Dog vælger man nok ikke en GamePad fordi den ikke ligner alle de andre, men fordi man vil gøre brug af de ekstra knapper.  
 

På bagsiden er der ikke så meget, ud over et stort Archos-logo. Kvaliteten føles som sådan rimelig, og i siderne giver plastikken ikke efter når man trykker ned på den - hvilket den dog gør på bagsiden.

 

  

 

Her ovenfor har vi et par nærbilleder af knapperne på hver side. Nøjagtig som på enhver gamepad, er der trykt pile på knapperne i venstre side - og bogstaver/symboler på knapperne i højre side.

 



 

Gemt diskret i bunden er der plads til udvidelse af den indbyggede lagerplads med et micro-SD kort.

 


 

I toppen finder vi den obligatoriske indgang til et micro USB-kabel (strøm/data), tænd/sluk-knappen, jackstik til headset samt den kombinerede op/ned knap til lydstyrken. Desuden finder vi også en mini-HDMI udgang, så man kan slutte en ekstern skærm til. På billedet ses også tydeligt de to knapper, en i hver side, som med fordel kan betjenes med langefingeren.