Layout / Design
Gigabytes Titan kort kommer i reference design, og sådan som det ser ud lige nu, bliver alle Titan kort i dette design. Nvidia har forbudt producenter at lave deres egne kølere til kortet. Personligt syntes jeg al denne topstyring fra Nvidias side er latterligt. Og hvis det fortsætter på denne måde, spår jeg at mange power brugere skifter over til AMD, når næste generation ankommer ved årsskiftet.
Tilbage til kortet, hvis køleren virker bekendt så er det nok fordi design såvel som flere stumper køler er lånt fra GTX 690. Modsat GTX 690 er coveret lavet af plastik frem for metal, så kvalitetsfornemmelsen er ikke ligeså høj. Men kortet er stadig rigtig godt skruet sammen og vejer en tand mindre.
Et kig rundt på kortet afslører at det er udstyret med 2 Sli porte. Det er altså muligt at sætte 4 af disse kongekort sammen, dog kan man til samme pris få en ganske fin brugt bil. Et sådant setup bør derfor kun overvejes hvis man var en af de heldige vindere af 26 millioner.
Genbruget fra GTX 690 fungerer virkelig godt på et punkt: støj og mere specifikt manglen på det. Siden heatsinken benytter den meget effektive vapour chamber teknologi, er det ikke nødvendigt at blæse så meget luft gennem kortet og resultatet er mindre støj. Blæseren er af samme type som man finder på GTX 680 dog er Titan blæseren lidt større. Blæserstøjen fra kortet er meget minimal og de fleste almindelige brugere vil aldrig høre Titan kortet. I overclock testen blev kortet dog hørbart.
I fronten af kortet finder vi 2 styk DVI, 1 HDMI og 1 Display port udgang. Det er rigeligt med udgange til det 3 skærms setup du altid har ønsket dig.
Kepler arkitekturen er kendt for at være strømbesparende og selvom Titan chippen er enormt stor, nøjes kortet med et 6-pin og 8-pin strømstik.