Test
Testen udføres med følgende hardware:
Lydkilder:
-
Asus Xonar DS med OP-Amp LM4562NA
-
Asus Xonar DS SP/DIF optisk passthrough
-
Samsung Galaxy S2
Har erfaringer med følgende lydenheder, som jeg sammenligner med:
-
JBL TLX-8 (gulvhøjtalere) - Stereolyd, god til sammenligning i især basområdet
-
AKG K-240 Studio (monitor-headset) - Mit udgangspunkt for hvordan lyd cirka skal lyde
Subwooferen og diskanten har 19 indstillingsmuligheder hver. Fra -9 til 9. Det antages at 0 er standardindstillingen.
Musik:
Rock
Jeg starter ud med at høre noget rock i form af Allen/Lande duetten gennem mit Asus Xonar DS. Med både subwoofer og treble på indstillingen 0 lyder anlægget en smule fladt. Jeg fik ærligt talt propper i ørerne af det.
Efter lidt roden med lydindstillingerne på forstærkeren sætter jeg mig til rette med subwooferen på indstillingen 3, og diskanten på 2. Det giver nogenlunde det samme som at trykke på 'Loudness' knappen på ældre anlæg. Jeg vil gerne påpege, at det er usandsynligt svært at få mellemtonerne til at blive livlige med de givne indstillingsmuligheder, da man hiver diskanten med op i samme indstilling, og den formår at blive ubehagelig før, mellemtonerne vågner op.
Da der kun er én enhed til at lave bassen eksisterer stereo-bas altså ikke, hvilket er at forvente. Det fjerner en del af dybden i akustisk/semi-akustisk musik. Det er ikke noget de fleste vil generes af, men det er værd at notere. Dette gør sig især gældende, hvis man kommer fra et stereoanlæg til et sæt som dette - der mangler simpelthen 'scenebredde' i lyden.
Min umiddelbare oplevelse med rock i testperioden er, at det er til at lytte til, hvis man lige sætter indstillingerne rigtigt. Det er ikke noget, jeg vil anbefale til folk der hovedsageligt lytter til rock eller mere ekstremt akustisk musik. Satelitterne bliver simpelthen for ubehagelige, og subwooferen gengiver kun et mono bas-spor.
Glitch hop/Dubstep
Efter dette milde nederlag i rockens verden begiver jeg mig over i noget elektronisk musik. Jeg sætter nummeret Starfish på af kunstneren Savant, og pludseligt bliver anlægget levende! Subwooferen leger pænt, og bliver ikke for boomy. Den gengiver selv de dybeste lyde vel at mærke uden at danse rundt på gulvet, da den vejer lidt. Satelitterne vågner også op og gengiver nemt rene toner. Jeg bed dog mærke i, at satelitterne er en smule følsomme over for, hvordan de vender, da man hurtigt taber en stor del af lydspektret, hvis de ikke peger præcist mod en.
Alt i alt en overraskende oplevelse. Anlægget lægger altså op til dans med alment pop, rap, dance og måske endda techno, som dets stærke side i musikverdenen.
Musik som sådan er ikke dette sæts spidskompetence. Jeg går derfor rask videre til film og andre medier med lyd, da dette anlæg mere er tiltænkt multimediebrugeren end den kræsne musiklytter.
Film:
Da filmtesten påbegyndes, skrues der godt op. Et normalt lytteniveau ligger på omkring indstillingerne 24 til 28. Volumen vil ikke gå en dag over indstillingen 50. Lydniveauet på denne indstilling er relativt højt, bassen kan da mærkes i gulvet, men det er intet overvældende. Bevares, det spiller højt, men som tidligere ejer af et Logitech Z-5500 ville jeg gerne kunne mærke bassen i kroppen - især når jeg ser film.
Jeg tester med filmen Resident Evil Apocalypse. Omkring 1 time og 5 minutter inde i filmen er der en meget larmende kampscene, som har fået mange enheder til at forvrænge i mit hjem. Det er en personlig klassiker. Ved højeste lydniveau forvrænger satelitterne en del, det er på grænsen til ubehageligt at høre på. Subwooferen bliver en tand slap og har svært ved at finde fodfæste. Da det er et uretfærdigt højt lydniveau for anlægget, skruer jeg lidt ned og oplevelsen bliver straks meget bedre. Bassen lader ikke til at komme i vejen for dialog, men det gør satelitterne. De lyder hule, og stemmer bliver svagt mudrede.
Gaming:
Mine oplevelser med sættet hvad gaming angår er, at det er usandsynligt svært at høre hvorfra tingene kommer. Tag en klassisk shooter som Counter Strike som eksempel. Når man spiller vil man meget gerne kunne høre fodskridt, og man vil meget gerne høre, hvor de kommer fra. Det er usandsynligt svært, da dette anlæg af en eller anden grund centrerer lyden helt vildt meget. Jeg får en følelse af, at lyden er påklistret mine ører, i stedet for rundt omkring mig.
Bilspil er en helt anden snak. Subwooferen får de grummeste drøn fra bilerne til at lyde kanon, og små detaljer som småsten, der rammer bilen i rallyspil er heller ikke svære at høre. Hvis man ikke har brug for retningsbestemt lyd, virker dette anlæg fortrinligt.
Hvis man ikke kræver det store af lydbilledet, er sættet altså ganske fint.
Andet:
I testperioden har jeg også brugt anlægget en del timer i skype samtaler. Stemmer går umiddelbart udemærket igennem, men bliver igen holdt tilbage af mellemtonerne i satelitterne. Folk lyder svagt mudrede, men dog ikke ligeså slemt som i filmtesten. En stemme kan let gå ned i subwooferen og runge helt vildt, hvis overgangen i delefiltret mellem satelitter og subwoofer er indstillet til en for høj frekvens. Dette lader dog ikke til at være tilfældet her.
Den optiske indgang understøtter umiddelbart intet andet end helt almindeligt PCM signal. Man skal altså ikke forvente nogen former for Dolby afkodning, da der kun understøttes helt basal lydstreaming. Anlægget lyder en smule fladere, og man kan af naturlige årsager ikke ændre lydsignaturen på lydkort eller lignende mellemled, da det blot vil fungere som passthrough. Det er dette, man betaler ekstra for over lillebror C2X, og det giver da en ekstra inputmulighed om ikke andet, så man kan have 3 enheder tilsluttet på samme tid i stedet for 2.
Hvis man er mere end en almindelig lytter vil jeg anbefale at putte noget hardware mellem anlægget og lydkilden, som kan få lidt mere styr på frekvensgangen end 'treble' og 'subwoofer' indstillingerne på forstærkeren, f.eks. i form af et lydkort. Onboard lydkort er i mine ører ganske fint til dette anlæg.
Anlægget yder altså relativt meget som forventet med dets små satelitter, ene basenhed og relativt budgetvenlige pris. Det er altså ikke et anlæg, der vil sprænge dine trommehinder, men med lidt snilde kan det indstilles til at lyde ganske fornuftigt taget dets svagheder i betragtning. Mellemtonerne er dog det svageste led i dette sæt. Blev de udskiftet til noget, der lød bare lidt mere åbent, ville hele oplevelsen klart forbedres. Subwooferen gør det rigtigt godt, og diskanten i satelitterne er også ren og klar.
Vi samler det hele i en konklusion på næste side.