Test: Edifier C2XD

Lyd d.  10. april. 2013, skrevet af Bonghætte 15 Kommentarer.  Vist: 17694 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: Bonghætte
Oversættelse: Bonghætte

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 797,00
Produkt udlånt af: Edifier
DK distributør: DCS

Layout / Design


Vi tager fat i anlægget og kigger nærmere på det.


 

 

Temaet er sort med grå detaljer, og det lader til at virke ganske udemærket. Anlægget ser flot og majestætisk ud på trods at dets størrelse.
En ting, jeg dog finder træls, er, at Edifier proklamerer at gå op i moderne design, mens jeg ikke synes at kunne ane nogle særligt gode tanker bag designet på dette anlæg. Her er nogle eksempler:
  • Satelitternes gitter bliver gradvist mere fremtrædende fra bund til top, mens subwooferen har et 'bælte' på midten, hvor fra gitteret på dén bliver mere fremtrædende både op og ned ad den. Forstærkeren er tynd på midten, og bliver gradvist bredere derfra, hvilket ikke opstår på de andre enheder.
  • De grå 'horn' på satelitterne går igen på forstærkeren ved drejehjulet til volumenkontrol, men i forskellig højde og størrelse.
  • Fjernbetjeningen følger intet design sammenlignet med resten af sættet.
  • Alle enheder er af forskellig højde, bredde og dybde. Det er, hvad man kan forvente, når enhederne nu engang er tiltænkt forskellige ting, men det havde været rart at se forstærkeren i samme højde som subwooferen, eller endda i samme størrelse som satelitterne.

Intet lader til at passe sammen. Havde det ikke være for de grå horn på satelitterne som gik igen på forstærkeren, ville jeg ikke tro på, dette var et komplet sæt, men blot et par løsdele købt af samme mærke. Ellers har de kun det til fælles, at de er sorte med grå detaljer, men det er jo næsten beskrivelsen for de fleste højttalere i dag.

I min optik er der altså ikke ét gennemgående design. Alle enheder er formet efter samme idé, men på forskellige måder. Idéerne er virkeligt fede hver for sig, men samlet set er det lidt rodet.

Det er naturligvis subjektivt, hvad man synes om udseendet.


 

 
 
Her ses bagsiden af satelitterne og forstærkeren. Satelitterne og subwooferen tilsluttes forstærkeren via RCA stik. Det er værd at notere, at højttalerkablet ikke kan udskiftes uden at skulle skille hele højtaleren ad, og dermed bryde garantien og sikkert også få ødelagt en masse. Hvorfor man har valgt dette frem for at tillade almindelige højttalerkabler er mig en gåde. Det kan selvfølgelig have noget at gøre med modstanden i kablet, og den frihed det giver brugeren til at sætte andre satelitter eller sågar store højttalere til, som forstærkeren potentielt ikke kan håndtere.
 
Jeg kan godt se idéen i ikke at tillade andre enheders tilslutning til forstærkeren, men jeg havde dog foretrukket det frie valg.
 
Af indgange er der de obligatoriske røde og hvide phono/RCA input. En AUX indgang i form af et stereo mini-jack stik er også at finde på bagsiden. Nedenunder 'Line-In' gruppen er den optiske indgang, som altså er det eneste, man betaler for over lillebroderen C2X. 


 



Satelitterne er lavet i MDF træ og virker meget solide. Det er absolut ikke en omgang plast-bras, man får i hænderne. Hornet, som udgør diskanten på satelitterne, er lavet i plast, men er ikke noget, man umiddelbart skal være bekymret for. Mit største problem er det pianoblank-sorte plast rundt om diskanten, som simpelthen tager fingeraftryk til sig som intet andet.

Diskanten er beskyttet af en lille bjælke af selvsamme plast. Det er meget hårdt, og flytter sig ikke umiddelbart ved tryk. Mine pølsefinger kunne dog røre ved selve enheden, så man skal passe på mindre pilfingre, da der er relativt let adgang til diskanten.

Huller til ophæng eller lignende er ikke at finde på satelitterne, så de skal stå på en plan overflade.


 



Subwooferen har en udemærket størrelse, og er også lavet i MDF ligesom satelitterne. Fra denne vinkel ses kurverne. Enheden er beskyttet af et plastgitter overdækket af sort stof, som man kan forvente i denne klasse. Hele kassen virker utroligt robust, så jeg tror ikke man skal være bange for at sparke til subwooferen, hvis den ligger under skrivebordet.


 

 

Forstærkeren er lavet af plast hele vejen igennem, og fronten af blank plast er en støv og fingeraftryksmagnet uden lige.
 
Den lyder hul, når man banker lidt til den og vejer ikke synderligt meget, så jeg tror ikke umiddelbart ,den er fyldt til randen med køleelementer eller lignende. Den er lidt tungere i bunden end den er i toppen, så der skal alligevel en smule til før, den vælter. Det hele virker dog solidt bygget, så lidt mishandling tror jeg godt, den kan klare.
 
Knapperne rundt om hjulet er gummibelagte, så de føles udemærket at trykke på og har et godt, svagt blødt klik, når man trykker. Jeg oplever dog ofte, når jeg trykker let, og knappen klikker, at trykket ikke går igennem, så jeg skal trykke en gang til. Trykker jeg hårdere, begynder jeg at flytte på forstærkeren, og det er altså ikke optimalt. Hjulet til lydstyrken føles til gengæld rigtig lækkert, og justerer lydstyrken selv ved hurtige omdrejninger.
 
Indikatoren, der fortæller hvilket input, der er aktivt, og hvilken indstilling man er ved at ændre, sidder til højre og venstre for displayet, der viser lydstyrkeniveauet. Input til venstre, indstillinger til højre. Hvorfor man så har valgt at lægge Function knappen til venstre og Input knappen til højre nede ved hjulet til lydstyrke er mig en stor gåde. Når man trykker på knappen på venstre side (Function), er man i gang med noget på højre side på displayet. Det har drillet mig op til flere gange allerede, da teksten som er indgraveret i knapperne er svært-læselig. Forestil dig at dreje mod højre med rattet i en bil, og bilen så drejer til venstre. Det er en lille ting, når det nu blot er indstillinger på et meget basalt anlæg, men det skal der nu engang altså være styr på, før man kan blive fortrolig med systemet.
 
Til det sorte og røde tema har man så valgt at supplere med en grøn diode som input indikator af besynderlige årsager.
 
 
 
 
På højre side af forstærkeren finder vi endnu en AUX indgang, og en udgang til høretelefoner. Sætter man noget i denne AUX indgang vil den bagerste blive deaktiveret, så man ikke skal tænke på konflikter mellem 2 input. Udgangen til hovedtelefoner slukker naturligvis højttalerne, hvis der tilsluttes noget dér.

 
 
 
Fjernbetjeningen er der designmæssigt ikke rigtigt noget at sige til. Det er dog en god ting, at Edifier har valgt at lave to knapper til til at skrue op og ned med. Med alderen vil knappernes evne til at skabe forbindelse på printet forværres - det er derfor, vi oplever, at vi skal trykke hårdere på fjernbetjeningen, før den reagerer på trods af helt nye batterier. Lidt besynderligt valg, men klart et plus. Som plus kan også nævnes, at alle indstillinger, der findes på forstærkeren, også er at finde på fjernbetjeningen. Knapperne på fjernbetjeningen reagerer også bedre end knapperne på selve forstærkeren, og da det er nok denne, man vil bruge mest, er det igen et plus.
 
Anlægget som sådan er altså meget robust. Højttalerne er lavet i træ, og forstærkeren i hvad der synes at være meget robust plast. Hvad byggekvalitet angår fremstår sættet altså på ingen måder ringe. Forstærkeren er lidt drilsk med knappernes placering, men intet man ikke kan vende sig til.
 
Vi går videre til testen på næste side.
Ferns
 
Korrekturlæser
Tilføjet:
10-04-2013 09:45:06
Svar/Indlæg:
1442/81
Tak for en uddybende test, det er svært at beskrive lyd, men jeg synes du har gjort det godt!


Så lydmæssigt ligger det altså på samme niveau som den designmæssige kontinuitet - Det skal Edifier da have point for 🙂

Jeg vil se frem til at læse flere anmeldelser, om lyd, fra din hånd.



Anzelz
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-04-2013 09:49:07
Svar/Indlæg:
2343/272
Endelig test med reference anlæg! Smukt.

Bonghætte kan dit onboard lydkort ikke smide 5.1 dolby digital ud af optisk? Det kan mit z68


Bonghætte
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-04-2013 12:47:10
Svar/Indlæg:
1271/38
Jeg takker mange gange for de pæne ord. Det er ubeskriveligt fedt at få positiv respons på min første test. 🙂

#2
Digitale udgange på lydkort er generelt bare passthroughs, altså hvor signalet fra selve emnet der afspilles bliver givet videre til anlægget, som selv står for afkodningen. Ergo kan alle digitale udgange på lydkort, det være onboard eller dedikeret, smide alle digitale signaler videre. Det du betaler dyre domme for ved dedikerede lydkort er deres egne afkodningskræfter, understøttede formater (og dermed royalties dertil) og lydkvaliteten ved de analoge udgange/indgange.

Netop af denne grund giver det heller ingen mening af købe et dyrt lydkort, bare for at bruge det som digitalt passthrough.

Derfor konklusionen: C2XD understøtter ikke umiddelbart andet end rent, råt PCM signal. Jeg kan heller ikke umiddelbart finde noget data på, hverken på deres hjemmeside eller andre steder, om dette er sandt.

Håber det svarede på dit spørgsmål 🙂


Villads
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-04-2013 12:53:36
Svar/Indlæg:
1495/69
Edifier, er det, det forhenværende Empire?
De har brugt den blå ring i designet på nøjagtig samme måde.


Bonghætte
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-04-2013 13:24:04
Svar/Indlæg:
1271/38
#4 så vidt jeg kan se stammer Empire fra Italien.
Edifier er kinesisk.


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
10-04-2013 14:42:45
Svar/Indlæg:
4741/1690
#4 + #5

Edifier og Empire er nøjagtig det samme, "Empire" er blot et deres oem produkter, som sælges under andre navne.


Bonghætte
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-04-2013 15:34:22
Svar/Indlæg:
1271/38
Chefen har talt. 😳


Villads
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-04-2013 15:41:11
Svar/Indlæg:
1495/69
Takker, så forstår jeg, men hvad betyder OEM her.
Jeg købte et sæt Empire uden andet grej i handlen.
I øvrigt efter en god anmeldelse her på siden. 🙂


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
10-04-2013 16:19:38
Svar/Indlæg:
4741/1690
#8
Original Equipment Manufacturer (OEM) betyder direkte Originalt Udstyr, solgt for et firma gennem et andet.

Altså samme produkt, blot solgt under et andet navn 😉


Villads
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-04-2013 17:02:55
Svar/Indlæg:
1495/69
Ja ok. 🙂


Anzelz
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-04-2013 21:52:19
Svar/Indlæg:
2343/272
#3 - Jeg tror mit kan decode dolby digital og sende det ud. Gigabytes hjemmeside siger at det understøtter dolby home theater (hvad det så betyder irl).
Men tænker det er interessant hvis de nyere boards her kan, så slipper man jo for lydkort i dyre domme.
Jeg tror min receiver automatisk decoder pcm, så kan ikke teste det.

http://www.gigabyte.com/produc...



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Anzelz d. 10-04-2013 21:52:37.


Bonghætte
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-04-2013 22:06:02
Svar/Indlæg:
1271/38
Hvad sender det det så ud som? 5 kanals PCM?
Det virker lidt mystisk.




EasterKanin
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-04-2013 01:30:03
Svar/Indlæg:
4337/121
#6 Kan vel også kaldes en "Private Label" producent?



Blackwater
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-06-2013 23:40:23
Svar/Indlæg:
869/100
hvad angår prisen kunne du måske overveje at det der Toslink kabel, hvis det da er det kabel jeg tænker på, koster næsten 400 alene.. 😕


Bonghætte
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-06-2013 10:12:38
Svar/Indlæg:
1271/38
#14 - Det kommer an på hvilket univers du lever i. 😲

http://www.av-cables.dk/optisk...
Der er lang vej til 400kr. 😉