Produktet er venligst udlånt af: www.empirespeakers.com
Produktet distribueres i DK af: www.pttrading.dk/
Link til producentens website: www.empirespeakers.com
Om højttalere
Til de af jer der ikke fik læst Be@vis artikel om M-20MK II, får i lige et resume af generel grundviden om højttalere, forstærkere og diverse lydgrej.
Rørforstærker
Rørforstærkere er et alternativ til transistorer, som jo anvendes i traditionelle lydkort, bilradioer, stereoanlæg osv. Rørforstærkere er en gammel "teknologi" der langt fra altid har været brugt i forbindelse med lyd. En rørforstærker består af en eller flere glasrør med et vakuum. Inde i røret befinder sig en glødetråd, som lyser op når rørforstærkeren arbejder. Dette lys er et biprodukt, af den proces der sker når rørforstærkeren arbejder. Hvad der er mere vigtigt, er de elektroner der kredser rundt om glødetråden. Inde i rørforstærkeren befinder sig yderligere en anode (positiv pol) og en katode. Når en positiv spænding rammer anoden bliver de negativt ladede elektroner tiltrukket anoden. Elektronernes bevægelse fra et punkt til et andet, måles i ampere.
En rørforstærker der består af en anode og en katode, kaldes for en diode. Forstærker elementet består i en tredje dimension, som udgøres af et gitter i vakuumet. Dette gitter har pr. definition en negativ ladning. Pga. dette gitter, bliver elektronerne fra katoden afvist og får ikke lov til at komme i kontakt med anoden.
Hvis et audio signal (lav spænding) kommer i kontakt med gitret, og den lave spænding følger audio signalet, vil der opstå en svingende mængde ampere mellem katoden og anoden alt imens audio signaler (musikken( strømmer ind. Eftersom anoden har en meget højere spænding end gitret, sker her en forstærkning af signalet med den lave spænding, og vi har altså derfor en "rør"-forstærker.
Generelle fakta om rørforstærkere
En del HIFI nørder køber klasse A forstærker samtidig med rør fordi disse tilsammen leverer en varm (især i mellemtone området), mere detaljeret- og ren lyd (også kaldet Engelsk Sound). Netop ren lyd er et vigtigt emne når vi snakker klasse A forstærkere. I forhold til alm. transistor baserede forstærkere, f.eks. klasse A-B, så leverer en klasse A forstærkere en mere naturlig støj og mindre støj. Forvrængningen af lyden som den kendes fra transistorer, er med klasse A rørforstærkede forstærkere forsvundet. i teorien.
En rørforstærket klasse A forstærker har derfor sine stærke sider i sang, vokaler, kor, instrumenter, klassisk musik - i får billedet - og egner sig ikke vildt godt til techno og pop etc. Der er lagt mere vægt på dynamikken i lyden og lytteoplevelsen.
Af ulemper kan nævnes, at rørforstærkede klasse A forstærkere udvikler meget varme. Dette er fordi signalet aldrig får lov at dø ud. Der er et konstant signal, og det kræver en meget stabil og generelt større strømforsyning, der kan levere et rent signal. Varme udvikles derfor i stor stil i disse systemer, og af den grund kan man ikke gøre den endelige effekt for høj, idet der så ville blive udviklet for megen varme. Dette betyder at rørforstærkede klasse A forstærkere normalt ikke kan nå særlig høje lydtryk uden at skulle aflevere megen varme.
Ydermere skulle rørene i en rørforstærkere i gamle dage skiftes for hver 1000-2000 timer der er gået. De bliver slidte, og når man skifter dem, er det tit med en dejlig hørbar effekt. Når rørene skal skiftes er dette heller ikke alt for billigt hvis man skal have nogle gode rør.
Watt - P.M.P.O. vs. R.M.S.
Effekten, Watt, omtales i højttaler branchen på to kendte måder. De er begge standarder, men forskellen er stor.
P.M.P.O. - Peak Momentary Performance Output Denne angivelses metode af watt er typisk 9-10x større end hvis man opgav effekt(altså watt) for en højttaler i R.M.S. watt. P.M.P.O. er af mange også kendt som WLS, When Lightning Strikes - når et lyn rammer en genstand udlades der enorme mængder energi på meget kort tid. Hvis vi kigger lidt på hvad P.M.P.O står for kan vi med det samme relatere til WLS, idet P.M.P.O. er udladning af meget energi over få sekunder. Hvis vi tager et eksempel, kan vi sige at vi har en højttaler med en effektværdi på 500watt P.M.P.O. Hvis højttalerne bliver udsat for at skulle yde 500watt, kan den kun dette i få sekunder hvorefter den formentlig brænder af. Dette er dog ikke et fast mønster, men et typisk mønster.
P.M.P.O. gør det let for useriøse højttaler forhandlere at narre folk. Hvis man f.eks. ser 2 små højttalere samt 1 subwoofere, og overskriten er 600watt performance eller lignende, så skal man lige slå koldt vand i blodet, for så står man overfor et kend salgstrick. Mange køber højttalere efter hvor meget watt de kan købe, og 600watt lyder jo godt i mange folks ører. Køb ikke de højttalere før i kender R.M.S. effekten, de 600watt er med 99% sikkerhed en P.M.P.O. værdi, og den er INTET værd. Spørg hellere på den reelle effekt, R.M.S. før i køber de højttalere.
R.M.S. R.M.S. er kort sagt den effekt værdi man kan bruge til noget! Det er den værdi højttaleren har godt af at arbejde med, og den værdi man skal kigge på når man handler højttalere. Det gør selvfølgelig ikke noget at effekten for en højttaler er høj, bare den er opgivet i R.M.S.
Højttalere
Der findes en del forskellige slags af højttalere, men jeg vil komme ind på de mest anvendte, og fortælle lidt om hvad deres funktion i en samlet højttalere er.
Subwoofer En subwoofer er ikke en højttaler, men består af en eller flere. En subwoofer er den kasse vi kender fra under bordet eller ved siden af Tvet, der står og brummer. I subwoofere bruges woofere som er en højttaler. Formålet med en subwoofer er at reproducere lave frekvenser som opfattes som en rungren fordi lave frekvenser er langsomme. Denne effekt kaldes også for bass, og er som al anden lyd vibrationer gennem luften.
En ting jeg lige vil nævne om subwoofere er, at mange af jer sikkert tit oplever at jeres subwoofer brummer når i ikke bruger den. Dette er fordi AC adapteren er ustabil, og skaber svingninger i højttaler materialet der så skaber en lavfrekvens brumme/summe lyd. Dette gælder kun for aktive subwoofere, men også for for aktive højttalere hvis vi tager dem med ind i billedet. Det kan også være fordi der er gjort brug af en underdimensioneret magnet, og altså antyder at ens subwoofer er lavet af billige komponenter.
Mid-range højttaler Disse er mellem-store højttaler enheder der skal tage sig af de mellem-lave frekvenser der kommer efter subwooferen. Arbejdesområdet er her typisk 300-5000Hz. De kaldes også for squawkers.
Full-range højttaler Disse er højttalere der klarer frekvenser helt fra bunden og helt op til de højeste. Det er disse man bruger i højttaler systemer hvor der ikke indgår en subwoofer, men de bruges også i systemer hvor der indgår en subwoofer.
Tweeter En tweeter tager sig af frekvenser helt nede fra 200Hz og op til >20KHz. De er somregel meget små af størrelse. Deres primære opgave er, at gengive høje frekvenser. Der findes mange forskellige typer af tweetere, men blandt de absolut bedste finder vi de horn-load'ede tweetere. Disse kan producere de højeste frekvenser og ved et meget højt lydtryk.
Driver En driver er en anden betegnelse for en "højttaler".
Frequency response
Frequency response angiver i hvilket område f.eks. en højttaler kan operere og reproducere lyd. Dette område kunne f.eks. være 45Hz - 20KHz. Hvis der er tale om et system med 2 eller flere højttalere og en subwoofer, er det lidt anderledes. Subwooferen står her for de lave frekvenser, f.eks. fra 40-150Hz, og højttalerne fra 150Hz-20kHz. Subwooferen overdøver de lave frekvenser som højttalerne måske ikke lige er så gode til at reproducere.
DeciBel - dB
DeciBel er en metode at angive lydtrykpå, SPL (Sound Pressure Level) på. Jo højere en dB værdi man har med at gøre, jo større er det lydtryk man har med at gøre. Det menneskelige øre kan klare op til 120-140dB før det begynder at gøre ondt. Man har udarbejdet en dB skala. Denne er logaritmisk, hvilket betyder at hver gang man fordobler lydeffekten i f.eks. højttalere, så øges dB værdien med ca. 3dB. En forøgelse i DeciBel fra 3 til 6 betyder en fordobling i lydtrykket. For at give et indtryk af hvilke lydtryk vi udsætter os selv for, er her et par eksempler:
Svagt raslende blade: 10dB
Stille dagligstue: ca. 20-30dB
Samtale med en anden person, normal tone: 60dB
Trafikstøj i en storby: ca. 65dB
Strøvsuger: 65dB
Støjgrænse på arbejdsplads: 85dB
94dB svarer til 1 pascal
Ørets smertegrænse: 120-140dB
Biografer: 110-130dB
Nytårs fyrværkeri, kraftigt: 160-170dB - meget stor risiko for at trommehinde smadres.
Skud fra Leopard kampvogn i det danske forsvar: 185-190dB - trommehinden smadres på stedet!
Signal to Noise Ratio - SNR el. S/N
SNR er en beskrivelse for hvor stor rationen af støj ( signaler der ikke bærer brugbar information, men er et produkt af andre aktiviteter såsom elektronisk inteferens ) er i et maksimalt signal ( det reneste og stærkeste signal der kan udsendes fra en given kilde og som bærer på information, evt. lyd ). Forklaret på en anden måde betyder det forskellen mellem den nominelle styrke af et signal og baggrundsstøj-niveauet målt i dB. Alle elektroniske kredsløb skaber en form for støj i større eller mindre grad, SNR er bare en metode at beskrive hvor høj rationen af støj er i det maksimale signal. En højere SNR værdi er derfor bedre, da dette betyder at man kan spille højere uden at opleve baggrundsstøj.
Total Harmonic Distortion - THD / forvrængning
THD angiver i % hvor god harmonien i en højttaler f.eks. er. Med harmonien menes endvidere stabiliteten og samspillet mellem de forskellige dele en højttaler består af, og hvor meget højttaleren forvrænger det signal den skal reproducere. Hvis der er et svagt led opstår der en forstyrrelse der skaber uro i højttalerens harmoni, hvilket skaber forvrængning af lyden. Forvrængningen opstår typisk når man udsætter højttaler for et højt lydtryk. Som sagt angives harmonic distortion i %, og en lavere værdi er selvfølgelig bedre.
Input sensivity
Hvis vi snakker højttalere omhandler input sensivity højttalerens sensisivitet overfor kilden den får signaler fra. Hvis vi i et givet fald sagde at input sensivity for en en højttaler var 50mV, ville dette betyde at denne højttaler kunne arbejde sammen med f.eks. et lydkort der havde en sensisivitet på f.eks. 50-300mV. Hvis sensivity for lydkortet havde en sensisivitet på 100-300mV, kunne højttaleren ikke virke herpå. Input sensivity for en højttaler fortæller altså direkte om den kan arbejde sammen med den kilde man har tænkt sig at slutte den til.
Hvad er THX?
THX er en ekstra dimension til digitale lydspor, eksempel Dolby digital eller DTS. THX er i sig selv ikke et lydspor, men et lyd-koncept. Konceptet udspringer fra Lucas Arts, og handler om at placere sine højttaler pinligt korrekt samtidigt med at det udstyr man bruger til at afspille lyden med skal opfylde en række kvalitetskrav. THX godkendelsen bruges af mange biografer og vidner om at man kan vente sig en optimal lydoplevelse hvis man går ind i denne biograf.
THX standarden er som bekendt også kommet ud til os brugere på markedet og vi kan således erhverve os THX certificerede produkter til lave priser og lave vores egen THX hjemmebriograf. Men nej! - mange tror, at når de har købt et THX certificeret højttalersystem til PCen, ja så får de en meget bedre lyd. Dette er langt fra korrekt. Højttalerne skal først placeres som THX godkendelsen foreskriver det, og man skal have en THX certificeret lydprocessor der kan levere en ordentlig lyd. Ergo skal man ikke købe THX godkendte højttalere til Pcen bare fordi THX logoet er derpå.
For at en film skal have THX logoet på sig, skal dens lydspor opfylde nogle specifikke krav.
Dolby Digital, Dolby Digital AC3 og DTS - Måder at kode lyd på
Dolby Digital findes i to forskellige version, Dolby Digital 5.1 og Dolby Digital EX 6.1. EX udgaven blev udviklet af Lucas Arts til Starwars filmene (1,2 og 3), og tilføjer en sjette lydkanal til de i forvejen 6 fra Dolby Digital 5.1. Dolby Digital er den langt mest udbredte kodningsform af lyd fordi den generelt fylder mindre end DTS. Dolby digital har en overførselsværdi på typisk 450kb/s.
DTS findes også i to udgaver, DTS og DTS ES, begge er de 6.1 lydspor, altså 7-kanals. DTS ES er det bedste lydspor en film på nuværende tidspunkt kan have, det har 9 lydkanaler. Alm. DTS er efterhånden ved at blive meget udbredt, og man ser det efterhånden oftere. DTS er et foretrække fremfor Dolby Digital, idet overførselshastigheden typisk ligger på 750kb/s. Et DTS lydspor fylder derfor tit op til 700mb på en DVD.
Dolby Digital AC3 er en pendant til Dolby Digital lydformatet, men fylder mindre. AC3 lydformatet bruges meget i forbindelse med f.eks. PC spil, og understøtter fra 1 og op til 6 lydkanaler. AC3 lydformatet er næsten identisk med algoritmer fra andre lydformater såsom MP3 og WMA, og er altså en kraftig lydkompression, og fylder derfor mindre. AC3's båndbredde er derfor mindre end Dolby Digital's. AC3 tjener det formål at yde 5.1 support ved lave båndbredder.
2.1, 4.1, 5.1, 6.1 og 7.1 højttalersystemer
Højttalersystemer findes i mange forskellige standarder. Det mest normale er på nuværende tidspunkt 5.1, og det betyder ganske enkelt at vi har at gøre med et højttalersystem der har 5 højttalere og 1 subwoofer. For at lede lyd ud til alle 5 højttalere og subwooferen, skal man have en 5.1 lydkilde. Det kan være et lydkort i en PC eller en DVD afspiller i stuen der udgør denne kilde.
Hvis man vil undersøge om man har et 5.1 lydkort i PCen, kan man gå ind i den medfølgende software og lede efter lignende områder som dette!
Hvis man har en DVD afspiller der bærer mærket "Dolby Digital" eller "DTS", kan man være sikker på at man har en 5.1 lydkilde her!
Her ses bag på en DVD afspiller hvor man kan tilslutte et 5.1 højttalersystem!
Her ses bag på en surround reciever hvor man kan tilslutte et 5.1 system!
Det bør bemærkes, at 5.1 lydkilder også kaldes 6-kanals lydkilder. Der er jo alt i alt 6 højttalere der skal fodres:
2 fronthøjttalere
2 baghøjttalere
1 centerhøjttaler
1 subwoofer
6.1 lydkilder kaldes tilsvarende 7-kanals lyd, og 7.1 for 8-kanals lyd osv.
Hvad er surround?
Surround betyder oversat fra engelsk, at omringe. Hvis vi inddrager udtrykket "surround" i højttaler verdenen, betyder det ligeledes at omringe brugeren med højttalere. 5.1 systemer og opefter (6.1, 7.1 osv.) er bedst til dette formål, men 4.1 systemer kan også bruges. 2.1 systemer er dog ubrugelige til dette formål. Modsætninger til surround er Mono(som er 1 kanals lyd) og stereo(som er 2-kanals lyd).
