Produktet er venligst udlånt af: www.empirespeakers.com
Produktet distribueres i DK af: www.pttrading.dk/
Link til producentens website: www.empirespeakers.com
Design
Lad det være sagt med det samme, det her er ikke et par plastic Bilka- højttalere som man sætter op på en hylde og helst ikke ser på. Tværtimod er der her tale om ren kræs for øjet.
Nogen vil måske mene at det lettere volumniøse metalnet, der dækker front og top og fungerer som afskærmning for rørene, er lidt for poppet at se på, men jeg synes personligt meget godt om det lidt anderledes design, og det giver en smuk linie i konstruktionen.
Eneste ankepunkt er at det virker en smule skrøbeligt, man burde have lavet en form for afstivning, specielt af det forreste stykke. Men i forhold til M-20 der har helt uafskærmede enheder, og tyndt glas til at beskytte rørene, er det dog en forbedring.
Lige en lækker detalje mere fra toppen af M-30 - produktspecifikationen skal naturligvis stå på produktet :D
Volumen skal indstilles individuelt på hver højttaler, og der er kun én indgang på hver højttaler.
Til gengæld følger der en lille "preamp" box med. Det er helt simpelt en box med to indgange og dertilhørende omskifter, og en udgang der kan reguleres med et potentiometer. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal mene om denne løsning. Det ser lækkert ud, og hvis man skal have mere end et aparat sluttet til er den rar at have, men vægten af de medfølgende kabler gør at den er svær at få til at stå stabilt, da enheden kun vejer få hundrede gram. Hvis man kun har behov for et input kan den undværes.
Ahvabehar', ser det her lækkert ud eller hvad. Blæreeffekten er i top og WAF'en
* er skyhøj. Det her er noget der får vennerne til at måbe, og de audiofile til at savle. Aldrig før har mit japanske konsumelektronik TV set så godt ud.
* ) WAF = Wife Acceptance Factor