Software
Notebooken leveres med Dansk Windows 7 Home Premium 64 bit installeret. Da der ikke på den relativt lille SSD kan gemmes et image af styresystemet til brug ved recovery, kan man købe den som ekstra tilbehør, og det anbefaler MM Vision til private kunder. Det koster 699 Kr. og den DVD er guld værd hvis maskinen en dag går ned og man skal genskabe styresystemet. Der følger også en BullGuard antivirus med i pakken.
Derudover følger der ikke rigtigt noget software med, i hvert fald ikke på en DVD som man skal installere fra. Til gengæld er der nogle præinstallerede ting som er en slags software, men som bruges til meget nemmere at navigere rundt i hardwaresettings på Notebooken.
Et af dem er dette control center som man finder på menulinjen i højre side. Her kan man hurtigt skifte mellem en masse prædefinerede modes for Notebooken. Endvidere kan man her hurtigt sætte en masse settings, som man ellers skal ned diverse snirklede systemsettings for at stille på. Det nemt og overskueligt f.eks. at slå Wi-Fi og Bluetooth til og fra. I det hele taget giver det let adgang og et hurtigt samlet overblik over hvordan notebooken er indstillet. Mange af tingene kan man selvfølgelig bare bruge Fn tasterne til, men det er jo en personlig sag.
En anden software feature der gemmer sig i menulinjen er muligheden for at stille på Touchpad'en. Her gives hurtig adgang til at bytte om på knapperne og indstille dobbeltklik funktionens hastighed og længere nede til at aktivere/deaktivere kliklås.
Sådan tager det sig ud når man isætter Drivers & Utilities CD/DVD'en. Alle disse drivere skal selvfølgelig kun bruges hvis de eksisterende bliver beskadiget, eller hvis der er behov for ekstra drivere til et eller andet udstyr.
Derudover er der en præinstalleret udgave af Officepakken 2013 så det kræver bare at man køber en key, så er man i luften med Microsoft Office.
Så er det blevet testtid.