Test: Corsair Obsidian 350D kabinet

Kabinetter d.  16. maj. 2013, skrevet af Renissen2 9 Kommentarer.  Vist: 12254 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 828,00
Produkt udlånt af: Corsair
DK distributør: Coferrodetail.dk

Installation af hardware

 

 

Hardwaren består af:

Bundkort: Asus F1A75 I Mini ITX
CPU: AMD A8 3870
GFX: AMD HD 7770
RAM: 2x4 GB A-Data Gaming Series v2.0 
PSU: Silent Pro 1000 W
SSD: Kingston 64 GB SSDnow V+ series
Harddisk WD Blue 500 GB

 

I det følgende installerer jeg det mini ITX setup jeg har liggende som reference setup på de mindre kabinetter. Desuden afprøves ved samme lejlighed kabinettets forskellige værktøjsløse  løsninger og om de er stabile og effektive i installations situationen. 

Så er hardwaren sat i, det var selvfølgelig uden de store problemer, da der er masser af plads til ITX i dette mATX kabinet. Bundkortet sættes hurtigt i da stag/afstandsstykker er premonterede og på det stag der sidder i højre hjørne af bundkortet er der en tap som bruges til at holde bundkortet på plads ind mod I/O shieldet, mens man monterer skruer i de andre huller. Igen en lille praktisk detalje.

Et godt sted at starte er med det optiske drev hvis man har brug for sådan et. Man fjerner en af frontens 5,25" dækplader ved at skubbe to låseplader ind mod midten i samme stil som på harddisk holderen. Dernæst skubbes f.eks. DVD drevet ind i hullet til det klikker på plads, det er helt værktøjsfrit. En fjeder belastet pal falder ned i drevets skruehuller. Hvis drevet skal ud trykker man bare ned på låsetøjets plade hvor der står Push, så kan drevet let hives ud igen. Hvis man vil sikre drevet med skruer kan det gøres i de bagerste huller.

Harddisk holderne er af den velkendte "skub ind til det klikker type" og udtagningen foregår ved at trykke de 2 buede plasthåndtag sammen mod midten for at få låsen til at slippe. Selve tappene som holder en 3,5" harddisk sidder i en silkonegummi tylle/foring som medvirker til resonans dæmpning af især harddiske. De 4 huller i højre side af holderen er naturligvis til enten 2,5" harddiske eller SSDer.

 

Her er det så stedet hvor PSUen monteres. Som det ses hviler PSUen direkte på nogle buler i hjørnerne (i de grønne cirkler). Disse buler er presset ud i bundpladen. Desværre er der altså ingen resonans dæmpning til PSUen. Jeg kunne heller ikke finde plads til PSUens store gummiliste på grund af at PCI kortholderen var for tæt på PSUen, men ok den er selvfølgelig også 2-3mm tyk. 

 

Sådan tager ledningsføringen sig ud på dette kabinet. Der er rigelig plads her bagved også selvom man monterer et mATX bundkort og rigtigt lækkert med de mange fæstepunkter til strips. (Ved godt at harddisken i bunden ikke er monteret med ledninger, beklager den er også kun med for et syns skyld).

 

 

Corsair har været rigtigt flinke og leveret billeder af et mATX system med vandkøling på CPUen og 2 stk. GFX, så dem får i da lige herunder.

    

Her er det fint vist at man snildt kan have en 240 mm radiator i toppen, samt 2 stk. relativt lange GFXkort sat i kabinettet og ud fra PSUens størrelse kan der fint blive plads til en lille gamermaskine.

Lednings føringen med mATX setuppet.

Så er der power på systemet og lys i LEDerne i startknappen. De er behageligt afdæmpede og virker på ingen måde blændende eller forstyrrende når systemet er tændt.(Det er ikke ridser i overfladen på frontens dækplader, men må tilskrives blitz lyset. I samme lys afsløres også mine fedtfingre på drev og dækplader) i det hele taget er det temmelig svært at få rimelige billeder af sorte kabinetter.

Tak til Corsair for billederne uden Hwt logo.

 

 

På næste side følger konklusionen.

eviling
 
Overclocker
Tilføjet:
16-05-2013 07:13:38
Svar/Indlæg:
442/14
Ser ud til at være en ganske fornuftigt kabinet.

Dog er jeg lidt nysgerrig, på corsairs egne billeder, hvilken vandkøling er det de bruger til CPU'en?


RpR
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-05-2013 08:41:41
Svar/Indlæg:
45/3
Ligner et Corsair H100i med popsmarte blæsere 😀
Lækkert lille kabinet, havde muligvis ladet valget falde på det, istedet for et Bitfenix Prodigy til nevøens maskine :)


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
16-05-2013 10:47:36
Svar/Indlæg:
2045/273
#1
Jeg er også ret sikker på at det er deres egen H100i. 😀


Torment
 
Overclocker
Tilføjet:
16-05-2013 13:01:56
Svar/Indlæg:
463/62
Nogen som ved hvor stor plads der er imellem bundkortet og toppen af kabinettet? tænker på radiator tykkelse :)


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
16-05-2013 13:40:11
Svar/Indlæg:
2045/273
#4
Ja det er ret dårligt beskrevet fra Corsairs side. Jeg ville nok satse på at det er en standard H100i fra deres køler serie der er monteret på billederne. Ellers kan du jo kontakte dem via email hvis du vil være helt sikker. 🙂


Gob
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-05-2013 09:42:04
Svar/Indlæg:
557/100
Ser 2tal godt ud det kab, lige indtil jeg ser der kun er plads til 2HDD'er. . Fuck it. 😩


Brander9400
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-05-2013 09:45:38
Svar/Indlæg:
2231/97
6#

Hvor mange skal du bruge?


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
20-05-2013 09:52:22
Svar/Indlæg:
2045/273
#6
Hvis man ikke skal have et Blueray/DVD drev i så er der da plads til 2 mere i 5,25" pladserne og har man kun en SSD, så er der da også 2 pladser mere til 2,5" harddiske og er det ikke nok, skulle man kunne købe extra 2,5" pladser og klikke på de 3 eksisterende. 😀.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Renissen2 d. 20-05-2013 09:52:53.


Gamer_Kate
 
Nørd
Tilføjet:
23-05-2013 07:26:26
Svar/Indlæg:
304/3
Det var da en nuttet lille kabinet :yes:

Obsidian D serien kan jeg godt anbefale, fik 650 D'eren for et par dage siden ^^