Test: Corsair Obsidian 350D kabinet

Kabinetter d.  16. maj. 2013, skrevet af Renissen2 9 Kommentarer.  Vist: 12248 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Renissen2

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 828,00
Produkt udlånt af: Corsair
DK distributør: Coferrodetail.dk

Layout / Design

 

Så ser vi nærmere på Corsairs bud på et mATX kabinet. Kabinettet henvender sig nok primært til dem som vil have et superkompakt system som er støjsvagt og som dog samtidig ind imellem kan yde en masse ved f.eks. de vildeste nye spil. Derudover er det jo også noget nemmere at flytte rundt på frem for et AXT kabinet. I det følgende går jeg kabinettet efter i sømmene og ser lidt mere på nogle af detaljerne i produktet.  

Ganske stilfuldt tager kabinettet sig jo ud sådan lidt skråt forfra. Selve frontens grundmateriale (altså den brede kant hele vejen rundt inklusive de forreste støttepunkter) er af formstøbt plastik. indeni sidder der så I/O og betjeningspanel samt dækpladerne til optiske drev og nederst en stor dæk plade ind til frontfilteret og 140 mm blæseren. Alle disse plader er rigtigt lækre da de er fremstillet i plast og beklædt med en aluminiums plade udenpå. Det ser rigtig godt ud og giver et mere professionelt udtryk end bare plast eller malet stål.. Den meget store 320 mm x 320 mm akrylplade på venstre side af kabinettet giver absolut et fantastisk indsyn til al hardwaren. 

    

Så stilfuld ser fronten ud og til højre er frontens dækplade og filteret fjernet så man kan se hvor nem adgang der er til blæseren. Den kan nemt rykkes op eller ned afhængig af hvor man har mest brug for køling. Der er plads i fronten til enten 2 120mm blæsere eller 2 140mmm blæsere.

       

Front filteret er for så vidt godt nok designet og fremstillet i plast så det tåler en tur under vandhanen, men selv om det på billede nr. 2 fra venstre ser ud til at passe perfekt i sin ramme, så snyder det en hel del for filteret bøjer på midten. Selvom det er på plads vil støv kunne gå udenom filteret og det er bestemt ikke hvad jeg forstår ved et godt og effektivt frontfilter. Jeg kan jo sammenligne med mit eget Antec kabinet som har 2 filtre i fronten og de passer altså hver især perfekt i sin ramme. Det er da muligt at man med 2 blæsere kørende på fuld skrue kan få filteret til at ligge an mod sin ramme, men det burde det nu kunne uden noget ekstra. Frontfilteret monteres/afmonteres ved at man sætter de 2 tappe i bunden ned i et par huller i frontrammen og derefter trykker ind på håndtaget/låsen foroven til det klikker det på plads i rammen.

Så er sidepladerne kommet af. De er lette at tage af og på, da de holdes på plads af 2 fingerskruer i hver side. Et kig indenfor afslører en masse huller med gummityller til ledningsføringen. Her ses i højre side de 2 stk. 5,25" holdere til optiske drev med en låse mekanisme som er værktøjsfri og virker som godt kram der holder længe. Under dem ses bagsiden af de 3 SSD holdere. De er samlet lidt hen ad en slags "Lego system" og man skulle kunne bygge videre på SSD holderen med flere moduler som i givet fald lige trykkes sammen og bliver holdt sammen af fire plastlåse. Så er det 2,5" SSD pladser man mangler så er det bare at købe flere (ifølge Corsair). I bunden er der 2 stk. 3,5" harddisk holdere. PSUen holdes på plads til siden indad af en formpresset del af bundkortspladen.  

  

På bagsiden af bundkort pladen er der masser af plads til diverse ledninger. Der er 20 mm at give af og det skulle gerne dække de flestes behov. Der er også et herligt stort hul til montering af bagplade til en eventuel CPU køler. Det er nu meget rart for det kan unægtelig variere en hel del hvor de enkelte producenter har valgt at placere CPU'en. Der er også godt med punkter hvori man kan spænde sine ledninger fast til bundpladen med strips. I toppen af kabinettet er der et stort udstanset mesh gitter og samtidig plads til 2 stk. topblæsere, enten en 240 mm radiator eller 2stk. 120 mm eller 140 mm blæsere de monteres ovenfra, så det er let og ligetil. 

Her det så SSD holderne der er fokuseret på. Det er et meget fint system Corsair har fremstillet her til ialt 3 SSDer, jeg har her monteret den ene som er nødvendig for at systemet kan køre (OS ligger på SSD). Man trykker SSDen ind i holderen til kliklåsen falder på plads og låser drevet med en kraftig plastbøjle (dem i højre side). Hvis drevet skal ud trykker man til højre på låsebøjlen og drevet springer selv lidt frem så man kan fjerne det med fingrene. Simpelt men særdeles velfungerende system.

  

Så nåede vi bunden rent fysisk og her under PSUen sidder der endnu et plast filter med finmasket net også i plast. Det er rigitigt godt designet for selve filteret kører i en plastramme og bliver derfor styret hele vejen i bund. Sådan skal det laves.

  

Så er kabinettet vendt på hovedet og i den grønne cirkel ses den lille fordybning i bundfilteret som lige passer til en finger, så man kan udtrække og isætte filteret. I højre billede er det en af kabinettets støttepunkter jeg har zoomet ind på, der er isat en relativt tynd gummiplade i plastdelen og det giver så en dæmpning af eventuel afgivet støj/resonans gennem støttepunkterne. 

Her ses fronten med betjenings og I/O panelet. Fra venstre hovedtelefonstikket efterfulgt af mikrofonstikket og sidst i venstre side er der en lille resetknap. Det er den type hvor man lige skal have en kuglepen eller lignende for at trykke kontakten ind (hvor tit er det også lige man bruger reset). i Midten foroven sidder Powerknappen og den er flankeret af 2 hvide lysdioder en på hver side (den venstre er powerindikatoren og den til højre er harddisk aktivitet) og de er nærmest en del af knappen. Denne knap er af typen som ikke har en særlig lang vandring ca. 3-4 mm. Man kan sige at man nærmest klikker startknappen ind. Knappen er fremstillet lige som resetknappen af plast. I højre side sidder der 2 stk. USB3.0 stik, det er interne stik som sættes på bundkortets onboard USB 3.0 stik. Der medfølger ingen adapter, så hvis du ikke har et bundkort med USB 3.0 stik på bundkortet får du et problem. I underkanten af billedet ses det påtrykte mønster (5 prikker), som man trykker man trykker ind på i overkanten af den store frontplade for at aktivere kliklåsene som holder den på plads.. 

På bagsiden sidder der en 120 mm blæser. Den er monteret bag et meshgitter område med sekskantede huller. Som det ses er der 5 stk. PCI udvidelses pladser som standard kommer med monterede metaldækplader som har 8 huller til yderligere ventilation ind/ud af kabinettet. Et lille område med meshgitter er placeret over dem, så kabinettet også kan slippe af med eventuelt overtryk her. I overkanten har man tænkt på H2O folket. Der er mulighed for at fjerne en eller 2 ringe af metal afhængigt af hvad der skal i af fittings eller gummityller/slanger. De skal fjernes med værktøj da man skal knække de små punktsvejsninger som de sidder fast med. Nederst er der hul til en standard ATX strømforsyning.  

Tak til Corsair for billederne uden Hwt logo

 

Så sætter vi lige lidt hardware i kabinettet på næste side.

eviling
 
Overclocker
Tilføjet:
16-05-2013 07:13:38
Svar/Indlæg:
442/14
Ser ud til at være en ganske fornuftigt kabinet.

Dog er jeg lidt nysgerrig, på corsairs egne billeder, hvilken vandkøling er det de bruger til CPU'en?


RpR
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-05-2013 08:41:41
Svar/Indlæg:
45/3
Ligner et Corsair H100i med popsmarte blæsere 😀
Lækkert lille kabinet, havde muligvis ladet valget falde på det, istedet for et Bitfenix Prodigy til nevøens maskine :)


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
16-05-2013 10:47:36
Svar/Indlæg:
2045/273
#1
Jeg er også ret sikker på at det er deres egen H100i. 😀


Torment
 
Overclocker
Tilføjet:
16-05-2013 13:01:56
Svar/Indlæg:
463/62
Nogen som ved hvor stor plads der er imellem bundkortet og toppen af kabinettet? tænker på radiator tykkelse :)


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
16-05-2013 13:40:11
Svar/Indlæg:
2045/273
#4
Ja det er ret dårligt beskrevet fra Corsairs side. Jeg ville nok satse på at det er en standard H100i fra deres køler serie der er monteret på billederne. Ellers kan du jo kontakte dem via email hvis du vil være helt sikker. 🙂


Gob
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-05-2013 09:42:04
Svar/Indlæg:
557/100
Ser 2tal godt ud det kab, lige indtil jeg ser der kun er plads til 2HDD'er. . Fuck it. 😩


Brander9400
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-05-2013 09:45:38
Svar/Indlæg:
2231/97
6#

Hvor mange skal du bruge?


Renissen2
 
Senior Skribent
Tilføjet:
20-05-2013 09:52:22
Svar/Indlæg:
2045/273
#6
Hvis man ikke skal have et Blueray/DVD drev i så er der da plads til 2 mere i 5,25" pladserne og har man kun en SSD, så er der da også 2 pladser mere til 2,5" harddiske og er det ikke nok, skulle man kunne købe extra 2,5" pladser og klikke på de 3 eksisterende. 😀.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Renissen2 d. 20-05-2013 09:52:53.


Gamer_Kate
 
Nørd
Tilføjet:
23-05-2013 07:26:26
Svar/Indlæg:
304/3
Det var da en nuttet lille kabinet :yes:

Obsidian D serien kan jeg godt anbefale, fik 650 D'eren for et par dage siden ^^