Test: Lenovo X1 Carbon

Bærbare d.  10. juni. 2013, skrevet af Pizzadude 12 Kommentarer.  Vist: 23051 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: Pizzadude

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 13795,00
Produkt udlånt af: Lenovo
DK distributør: Lenovo

Test

Som ultrabook er Lenovo X1 Carbon et rigtig fint eksemplar, den er relativt kompakt og let, man har alligevel en pæn størrelse skærm (14") og fine specifikationer. Skærmen giver lidt genskin, men langt fra så meget som de "blanke" skærme. Den relativt høje opløsning på 1600x900 pixels er et stort plus, noget jeg personligt sætter stor pris på ved hverdagsbrug. 

I hverdagen benytter jeg normalt ikke den Metro UI, som Windows 8 har indbygget, da den jo er udviklet til berøringsfølsomme skærme, som de færreste har i dag. Det har Lenovo X1 dog netop, og så begynder Windows 8 så småt at give mening. I starten føltes det lidt sært at bruge skærmen direkte i stedet for at navigere med touchpad eller mus, men fandt jeg det i mange tilfælde lettere at navigere med touch. 
 


 

De indbyggede højtalere sidder i nærmest i bunden af maskinen - en i hver side - og helt skjult med mindre man vender den på hovedet. Kvaliteten af den lyd som de kan præstere, er faktisk overraskende god, når man tænker over, at de er i en ultrabook. Vi snakker ikke hi-fi lyd, men ganske fin det er den. Jeg oplevede dog desværre til tider en svag skratten fra den ene højtaler.

 

Benchmark

Vi skal have sat lidt tal på ydelsen, og som sammenligningsgrundlag bruger vi følgende:

Medion Akoya S4613 Ultrabook
CPU: Intel Core i7-3517U processor 1,9 GHz
Grafikkort: Integreret: Intel 4000 HD + Dedikeret: NVIDIA GeForce GT 630M
Ram: 8GB DDR3 1333 MHz SDRAM
Harddisk: 750GB SATA-II 5400RPM + 32 GB SSD Boot Drive

ASUS Zenbook UX31E
CPU: Intel Core i7 2677M Processor 1,8GHz
Grafikkort: Integreret Intel® HD Graphics 3000
Ram: 4GB DDR3 1333 MHz SDRAM
Harddisk: 128GB SSD ADATA XM11

Samsung 5 Series
CPU: Intel Core i5-processor 2467M (1,60 GHz, 3 MB L3-cache)
Grafikkort: Intel® HD Graphics 3000
Ram: 4GB DDR3 1333 MHz SDRAM
Harddisk: 500 GB S-ATAII med ExpressCache 16 GB + 128 GB SSD-harddisk

 

Programmer:

  • Sisoft Sandra 2012 SP5
  • 3DMark06
  • PC Mark Vantage
  • CineBench 64
  • SuperPi 1M
  • Wprime 32 
  • Batteryeater Pro 2.7

 

 

CPU:

Som det første kommer en række tests af processoren:

 

 

X1 ligger godt til i alle fire test, og leverer rigtig fine resultater. Rivalerne er ligesom Lenovo i5-3427U alle ganske hurtigere Intel i5 og i7 processorer fra de to nyeste generationer. I SuperPi, som måler ydelse med en kerne, og Wprime, der for flere, kan Lenovo ikke helt følge med Medion.
 

Harddisk / SSD-disk

En enkelt test af SSD-disken:


 

Det er tydeligt at se forskellen mellem SSD-disken i X1 og den almindelige harddisk hos Medion S4613 - og så er det endda en af de bedre Intel SSD'er, som Lenovo har valgt at putte i X1. 

 

Overordnet ydelse

Så et par mere generelle test, der mangler desværre lidt i PCMark, da ikke alle dele kører under Windows 8.
 


 

Igen gode resultater, hvor især harddisken trækker rigtig meget op i PCMark-testen. Som vi også så tidligere, falder X1 lidt bag ud, når det gælder ydelse på en enkelt kerne, men alle andre resultater er fine.

 

3Dmark

Vi ser lige, hvordan det går i spil med en 3DMark:
 


 

Med integreret grafik fra Intel er resultatet ganske som forventet, Asus og Samsung, der har integrerede grafikkort fra en tidligere version, bliver slået med et stykke, mens Medion med sit dedikerede grafikkort er langt foran. Nyere spil får X1 altså mere end svært ved, men video og små spil skulle ikke være et problem. 

 

Batterilevetid

Til sidst en lille test af batteriet:


 

Batterilevetiden er ganske fin med næsten fire timers afspilning af video og fem en halv time i ubenyttet tilstand. Den kan ikke leve op til Samsung, men en del af forklaringen skal nok også findes i touch-skærmen, der nok også koster lidt ekstra strøm. 

zylichh
 
Superbruger
Tilføjet:
10-06-2013 12:07:50
Svar/Indlæg:
701/7
Flot test, godt skrevet. Jeg må dog personligt sige at maskinen slet ikke er min kop te. Har aldrig været stor fan af thinkpad designet, og batterilevetiden er ikke ligefrem god. Sidst men ikke mindst synes jeg prisen er helt hen i vejret.

men hvis man vil have kvalitet, må man også betale prisen. - Og derfor køber man en Macbook 😀


y0daddy
 
Newbie
Tilføjet:
10-06-2013 12:13:16
Svar/Indlæg:
1/0
Jeg vil sige det sådan, Fra jeg startede med at læse til nu. Så har der være en bule i bukserne, Den laptop er simpelthen for fed. !

thumps up for godt review


Mr.
 
Superbruger
Tilføjet:
10-06-2013 12:52:59
Svar/Indlæg:
2518/53
Den er helt klart rigtig nice men er der ikke stadig problemer med touch pad på den?


Kosire
 
Superbruger
Tilføjet:
10-06-2013 14:23:08
Svar/Indlæg:
540/29
Lige fra dag 1 af har jeg synes det var fedt med en ultrabook fra Thinkpad. Desværre er specifikationerne virkelig dårlige når man sammenligner med andre ultrabooks i den prisklasse.

Jeg havde forventet min. 1080p skærm, 8GB ram, 256gb ssd og en i7'er i. Samt et 8-cellet batteri eller ihvertfald et bedre batteri..

Lad os da håbe der kommer en 2'er, nu er den her jo ved at være gammel. Måske en ny med Haswell?


KTD
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-06-2013 14:57:52
Svar/Indlæg:
673/535
#4 .

Jo -
Carbon, fuld HD skærm, I7 Haswell, med indbygget 5200 IRIS PRO Haswell grafik. 8 celler -

og så ikke noget af det der touch halløj = drømme ultrabook, blot ikke drømme pris. 😩


Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-06-2013 15:03:22
Svar/Indlæg:
2897/83
Lækker PC, men med Haswell, der giver op til 60% bedre batteritid og med alle de IPS skærme der enten kommer i full HD eller 1440p, så ville jeg nok vente på en af dem hvis jeg skulle op og bruge ~14K på en bærbar.

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Biostud d. 10-06-2013 15:03:37.


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
10-06-2013 20:47:42
Svar/Indlæg:
5363/442
#1 Tak tak, og i øvrigt er det ikke kvalitet at lave alt ud af Alu - det holder jo slet ikke 😛

#2 Tak tak :)

#3 Jo det er rigtigt, touch-pladen var ikke helt perfekt, den giver lidt en lidt spøjs klikkende lyd (kig under design, hvor jeg nævner det 🙂 )


Zero_x
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-06-2013 10:14:41
Svar/Indlæg:
306/54
14 kilo??? Hvorfor folk er så vilde med de ultrabooks, forstår jeg simpelthen ikke, de er da ganske vist lettere, men man betaler langt mere for dårligere specs i forhold til en normal bærbar. til prisen vil jeg langt hellere have en ASUS ZENBOOK Touch, der får man bedre skærm større tastatur, bedre grafikydelse, SSD i raid osv. Jeg mener bare ikke det er værd at skære så meget på specs for at spare 600 gram. Skulle det være kan man jo få en laptop med bedre specs for det halve af hvad den ultrabook koster.


knudknud3
 
Enthusiast
Tilføjet:
11-06-2013 11:16:41
Svar/Indlæg:
9/0
I spec. står der 'Mini DisplayPort', og i testen står der 'Mini DVI'. Hvad er rigtigt?
I Pi testen har Medion det laveste antal sekunder. Jeg troede, det var det bedste.


Mr.
 
Superbruger
Tilføjet:
11-06-2013 14:47:08
Svar/Indlæg:
2518/53
#9 der skal stå mini dp.


slate_dk
 
Superbruger
Tilføjet:
11-06-2013 17:49:33
Svar/Indlæg:
651/11
#8 fordi der er nogen som ikke går op i iPotens; men har andre krav til deres udstyr.

Vores sælgere har alle ultrabooks, da de er små og kompakte og det er vigtigt for dem da de er på vejen halvdelen af tiden.
Det bliver dog hurtigt lidt fesen når de slæber rundt på alverdens adapter/konverter, da skidtet ingen udgange har og skal tilpasses hele tiden.

Det er også vigtigt for dem at det lugter lidt af sexet design... derfor har sælgere ofte Apple; hvis det ikke er tilfældet skyldes det sikkert at han kommer fra en teknisk baggrund (Ingeniør?) og kører sikkert også i Ford.

Så blev der lige luftet lidt fordomme 😀

Her i firmaet er flertallet teknikere og selvom vi udvikler til Apple/Android/WP så har flertallet WP. De 5 IPhone ejere der er, tilhører økonomi folket + en sælger.

Så da vores seneste sælger startede for en måned siden, fik han udleveret en X1 og en Lumia 920.

Ps han kører Ford


Lenovo
 
Ny Bruger
Tilføjet:
15-06-2013 21:23:36
Svar/Indlæg:
1/0
#4 og #5

Ville lige oplyse om at det er muligt at konfigurere jeres egen X1 Carbon med i7 og større SSD hvis i ønsker det:
http://shop.lenovo.com/dk/da/l...