Test: Noontec Zoro Wireless

Layout / Design

Noontec er igen gået 'Beats' vejen med et stilrent design i pianoblank sort plast og et stort logo på siderne af ørekopperne. Det fungerer som sådan ganske udemærket, og virker ikke billigt på nogen måder. Sættet er fysisk meget lille, men kan justeres i størrelse til at kunne nå rundt om selv meget store hoveder.

Den pianoblanke plast er dog en fingeraftryks- og støvmagnet uden lige.

På højre ørekop er tænd og sluk knappen. Denne holdes nede i 3 sekunder for at tænde, og 6 sekunder (eller 3 yderligere sekunder, når det ér tændt) for at aktivere 'pairing mode' - altså dét, der gør, at din medieafspiller kan finde headsettet, og 'parre' med det, så de hurtigt kan finde hinanden efterfølgende. Sættet slukkes igen ved at holde denne knap nede 5-6 sekunder.

Lige under tænd og sluk knapperne sidder lydstyrkekontrollen. Denne er altså placeret bag øret, og ødelægger ikke designet udad til.

Yderligere findes den 3,5mm lille indgang til minijack stikket i bunden af denne side. Hvis du ikke kører trådløst, kommer kablet altså til at hænge fra højre side.

På venstre ørekop er de almindelige mediestyringsmuligheder. Præcist som lydstyrkeknappen kan denne dirkes i to retninger - forrige nummer og næste nummer. Udover dette kan den trykke ned, når den er i neutral position for at pause mediet.

Der er altså umiddelbart hvad, der skal være for at høre musik, men hvor er telefonknapperne? Hvis du skal tage telefonen, når den ringer, skal du altså have mobilen op ad lommen alligevel.

Mikronen kan jeg ikke finde nogen steder, men den er opgivet i manualen med frekvensopgivning af følsomhed o.lign.

Når headsettet er tændt, lyser det blåt i bunden af venstre ørekop. Jeg har taget et billede, så man kan se det, men bemærk blot at dette billede er taget i et dårligt belyst lokale for at fremhæve lyset, så se dette som et 'worst case scenario'.

Foldet sammen fylder sættet altså ikke synderligt meget. Det giver et rigtigt klik, når det klikkes sammen og udpakkes, og det føles ikke umiddelbart som en løsning, der hurtigt vil gå i stykker. Yderligere har Noontec sat fokus på netop dette skrøbelige sted ved sådanne hovedtelefoner:

Med lidt stål skruet ind i plastikrammen håber Noontec at forbedre levetiden på lige præcist dette punkt.

Da Zoro Wireless er ligeså stor som Zoro HD, stjæler jeg lidt fra artiklen for at vise størrelsesforholdet i forhold til Beats Solo, hvilket jeg tænker, kan have relevans for potentielle købere.

Da intet er ændret i forhold til Zoro HD, er her et lille udkast af teksten berørende dette: "Zoro er svagt større end Solo i hovedstøtten, og vil derfor passe til større hoveder uden at presse for meget på ørerne. Puderne er stort set ens, dog er Solo svagt mere komfortabel at have på end Zoro. De lydisolerer dog stort set lige godt, så man skal ikke være bange for, at sidemanden i bussen brokker sig."

Ledningen er rød med sorte hoveder. Den er flad og gummibelagt og krøller ikke som sådan sammen i lommen. En rigtig god lille tilføjelse, som sætter prikken over i'et. Man behøver altså ikke købe dyre mærkevarer for at få lidt luksus med.

Opladerkablet er et helt basalt mini-USB til USB kabel, som nok næsten ikke kunne laves billigere. Det er godt, det er med, for ellers havde det været et helvede at skulle oplade hovedtelefonerne, men da der mangler en lader til at sætte i stikkontakten, er dette altså absolut minimum.

Alt i alt har jeg følelse af, at dette headset nok skal holde, medmindre man virkeligt flekser eller strækker det meget langt ud. Hængslerne er fine og giver et fint knæk, når hovedtelefonerne foldes sammen, og plastmaterialet virker ikke flimsy eller uholdbart.

Lad os hoppe fluks videre til testen