Test: Attitude One Tunguska 2.0

Lyd d.  30. juli. 2013, skrevet af Bonghætte 1 Kommentarer.  Vist: 7934 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Bonghætte
Oversættelse: Bonghætte

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 430,00
Produkt udlånt af: Attitude One
DK distributør: Webdanes

Layout / Design


Headsettet har et meget industrielt design, og der er lagt meget vægt på 'grills' og huller. På surround versionen af headsettet har man små LED dioder rundt omkring der lyser op gennem de sorte streger, men stereo versionen må leve uden.





Størstedelen af headsettet består af blank plast, hvilket som set på billedet er lidt af en fingeraftryksmagnet. Det gør dog ikke det store, da man ikke kan se det synderlig godt uden det helt rette lys. Attitude Ones logo, A1, står pænt i midten af enheden. Det er som om, midt i al' børnelegen med voldsomme farver, stort design osv., at Attitude One faktisk er 'voksne' når det kommer til deres logo. Jeg synes personligt det står rigtigt godt i kontrast til resten af produktet, mens det egentlig på samme tid følger stilen.

Mikrofonen sidder på venstre ørekop og kan ikke tages af. Det er altså et headset man bruger i hjemmet, og ikke på togturen eller lignende. Personligt synes jeg, med dét design, at det kunne være utrolig tiltalende at komme ud og vise andre det. Hvis mikrofonen kunne tages af, havde jeg helt sikkert gået med det, om ikke andet så bare for at se folks reaktioner.





Ørekopperne er meget bløde og sætter sig let rundt om øret. Indeni har vi noget orange stof, igen dækket af et sort gitter af en art. Det er simpelthen stilen for enheden, og den er kørt helt ud, selv steder man normalt ikke vil kigge. De bløde puder i toppen sætter sig skånsomt på hovedet, og er egentligt ikke til irritation. Alt i alt er headsettet faktisk meget blødt, selvom det ikke ser sådan ud.





Volumenkontrolleren er også sort og orange. Der er mulighed for at tænde eller slukke mikrofonen her. Denne er det eneste ved hele produktet der føles billigt. Den rasler når man ryster den, og føles utroligt let på trods af dens størrelse. Lydstyrkehjulet føles dog meget fast, så man skal ikke være bange for den pludseligt skruer op ved mindste berøring.





Vi går videre til testen på næste side.

laerling
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-07-2013 16:35:29
Svar/Indlæg:
922/13
lyder lovende... måske skulle man ❤