Test: Attitude One Tunguska 2.0

Lyd d.  30. juli. 2013, skrevet af Bonghætte 1 Kommentarer.  Vist: 7935 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Bonghætte
Oversættelse: Bonghætte

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 430,00
Produkt udlånt af: Attitude One
DK distributør: Webdanes

Test

 Testen udføres med følgende hardware:
  
Lydkilder:

  • ASUS Xonar DS med OP-Amp LM4562NA
  • LG Optimus G


Jeg ejer følgende lydenheder, som vil danne grundlag for mine observationer:

  • JBL TLX-8 (gulvhøjtalere) - Stereolyd, god til sammenligning i især basområdet og scenebredde
  • AKG K-240 Studio (monitor-headset) - Mit udgangspunkt for, hvordan lyd cirka skal lyde, dog lidt rund i diskanten
  • AKG K-512 (budget headset) - Meget rig på diskant og mellemtone
  • AKG Q-350 (in-ear headset) - Lang burn-in tid for at slippe af med en krads diskant beviser, at headsets kan blive bedre med tiden
  • Behringer HPM1000 (on ear headset) - Mudret ultra lav-budget headset der kan reddes lidt af en god equalizer


Lydkvalitet
 Hvad Attitude One siger om Tunguska serien er "well-defined trebles", og det må siges at være sandt. Der er en god silke-agtig lyd i hele headsettet. Når man kommer fra et sæt AKG K-240 som er noget rund i diskanten, er det lidt som om der kommer en ny gnist i lyden. Til det meste musik fungerer dette headset fremragende. Detaljegraden og luftigheden i lyden er enormt dejlig - et ordvalg der nok er lidt atypisk. Hvad jeg mener med det er at lyden ikke er synderligt 'monitor-agtig', det vil sige at headsettet farver lyden 'lysere' end den reelt set burde være med dets fokus på diskant og mellemtone. Det er selvfølgelig ikke en dårlig ting, og det er absolut en velbalanceret lyd. Diskanten er hverken krads eller spids, så det er ikke noget man får ondt i hovedet af. Hvis jeg skal beskrive lyden vil jeg altså bruge ordene dejlig, lys og blid.

Nu har jeg berørt de øvre frekvenser i headsettet, men hvordan er de lavere frekvenser så? Igen, luftige. Det er ikke bumlen og bragen lige i ansigtet, men mere en balanceret, svagt perifer lyd. Enhederne følger fint med, selv ved høj lydstyrke. Jeg fornemmer dog at bassen bliver lidt 'slap' når headsettet er meget belastet, altså i noget hård metal med en tung, hurtig dobbeltpedal og lignende. Diskanten og mellemtonen forbliver dog lækker, så hvis man bare lader være med at skrue åndsvagt højt op, så er lydkvaliteten altså helt i top.

Med headsettets fokus på livlige øvre frekvenser er jeg også helt overbevist om at det vil trække flere mennesker med i stræben efter højere detaljegrad i lyden. Det er et udmærket 'starter' headset hvis man ønsker at høre mere i sin lyd end de traditionelle bastunge, mudrede lydenheder der er så populære i dag kan gengive. Det er et spændende og livligt stykke lydudstyr som jeg helt sikkert ville kunne se mig selv bruge til noget musik.

En lille sidenote: At fokusere på diskant og undlade resten af lydbilledet er ved at være en dårlig trend indenfor Hi-Fi markedet, som giver illusionen om bedre og til tider audiofil lydkvalitet. Attitude One undgår dog denne fælde ved at lave et headset med en blid og rar diskant, og det faktum at de ikke udgiver sig for at Tunguska er et stykke Hi-Fi udstyr. Jeg kan dog godt lide udviklingen på markedet, da der alt for længe har været alt for meget fokus på diskoteksbas, men alt med måde.

Hvordan klarer headsettet sig så i gaming?

Gaming
I gaming kan man virkelig høre formålet med dette headset. Krystalklar diskant og mellemtone gør, at man nemt hører hvor skud kommer fra. Den luftige lydsignatur gør at alting virker perifert og giver en rigtigt god rummelig fornemmelse i lydbilledet. Det er let at høre hvor ting kommer fra, selv i det kaotiske lydbillede Battlefield 3 specialiserer sig i. Fortræffeligt headset til gaming.

Det eneste svage punkt, jeg kan finde, er at headsettet ikke isolerer synderlig godt. Det vil sige at der er meget lyd der lækker fra headsettet når det sidder på hovedet. Det kan være til gene for sidemanden, men værst af alt til gene for mikrofonen. En kammerat opdagede ved et Skype opkald, at han kunne høre en smule af hvad jeg hørte. Om det var musik eller gaming så lækkede headsettet altså nok til at mikrofonen fangede det. Det rettede jeg selvfølgelig op på ved at lade lydkortet filtrere det det selv spillede, fra. Det er et mindre irritationsmoment, men det må da på sin vis også komplimentere mikrofonens følsomhed. Det er godkendt.

En positivt overraskende produkttest konkluderes på næste side.

laerling
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-07-2013 16:35:29
Svar/Indlæg:
922/13
lyder lovende... måske skulle man ❤