Test: Silverstone Tundra TD02

Køling d.  28. august. 2013, skrevet af Lyngze 3 Kommentarer.  Vist: 8185 gange.

Korrekturlæser: noXpert
Billed behandling: Lyngze
Oversættelse: Lyngze

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 674,00
Produkt udlånt af: SilverStone
DK distributør: n/a

Layout / Design

 

Tundra TD02 er Silverstones første forsøg på et all-in-one vandkølingssystem, og man må sige at de har lagt sig i selen. Ikke blot har de udviklet deres egen pumpeenhed, men også radiatoren har fået en overhaling og byder på et helt nyt patenteret design. Silverstones Tundra TD02 er også en af de større vandkølere på markedet. Køleren byder på en dualradiator med en tykkelse på hele 45 mm, hvilket er næsten 20 mm tykkere end modparten fra Corsair, nemlig deres H100i, der ikke er tykkere end 27 mm. Den eneste umiddelbare tanke jeg gør mig er hvorfor Silverstone ikke gør brug af de mere bløde gummislanger som bl.a. Corsair og Antec er gået over til at bruge, da disse skulle give et større flow og samtidigt gør køleren nemmere at montere i kabinettet. Dog medvirker de hvide slanger og de hvide ender på radiatoren til at give Tundra køleren et rigtigt fedt udseende.



En af de mere specielle virkemidler, Silverstone har taget i brug, er deres patenterede radiatordesign. Designet er specielt ved at radiatorfinnerne mellem rørene med vand er blevet lavet, så de har kontakt med rørene på alle deres sider, fremfor kun at have kontakt til to sider som det er tilfældet ved traditionelle radiatorer. Med denne ændring skulle effektiviteten af radiatoren være øget med hele 40% i forhold til det traditionelle design. Finnerne på Silverstone radiatoren er desuden lavet mere robuste end man ofte ser på radiatorer, hvilket gør at de har noget sværere ved at bøje og knække.


Kølehovedet på Silverstones Tundra TD02 er også udviklet specielt til dette formål og byder på den lidt specielle detalje at der ikke er brugt nogen skruer i selve kølefladen, hvilket giver en større overflade mellem CPU og køler, da der ikke er brugt plads til skruer. Desuden byder pumpehovedet også på en konstruktion udelukkende i nikkelbelagt aluminium og kobber, hvilket giver et plus i bogen i forhold til de plastikløsninger man ofte ser. 


     


Blæserne til Tundra TD02 køleren er et sæt af Silverstones egne blæsere på 2500 RPM med PWM styring ned til 1500 RPM. Dette betyder også at blæserne ligger i den lidt højere ende af hastighedskalaen, hvilket også typisk er tilfældet med all-in-one systemer. Det betyder dog desværre at støjniveauet også er i den lidt højere ende, nemlig op til 33,5 dB. Hertil skal det dog siges at der ved fuld hastighed også bliver flyttet en masse luft igennem radiatoren! Silverstone har dog også lagt lidt tanker i dette. Blæserne er nemlig bygget med et aerodynamisk design for at mindske støjniveauet.


        


Så er der heller ikke mere at diskutere omkring Silverstones TD02. Lad os se hvad den dur til når vi nu går over til testen.

xkalibur
 
Superbruger
Tilføjet:
28-08-2013 10:28:24
Svar/Indlæg:
739/62
komplett har den til 949

http://www.komplett.dk/k/ki.as...

naturligvis dog ikke på lager endnu ;)


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af xkalibur d. 28-08-2013 10:29:00.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-08-2013 22:34:54
Svar/Indlæg:
5874/1287
Hmmm, jeg troede, at en af fordelene ved vandkøling var mindre støj i forhold til luftkølere, men med de blæsere der er med her, larmer den da noget mere end min luftkølede med 2 X 120mm Noctua blæsere. Er det virkelig nødvenligt med så meget luft gennem radiatoren? Og så er den i testen ikke engang koblet sammen med GPU'en.

Da jeg kan køre 4,3ghz med min 3570K, med en stille PC (max omdr på mine fans er 1500omdr, og jeg har endnu ikke set dem over 1200 omdr) selv ved torture test i prime95 (71 grader CPU), hvad vil jeg så kunne vinde ved vandkøling?? Det er i et kabinet magen til det i denne test.


Lyngze
 
Redaktionsassistent
Tilføjet:
06-09-2013 11:49:33
Svar/Indlæg:
686/80
Korrekt, med disse blæsere larmer den en del ved fuld tryk, hvilket er tilfældet med mange All-in-one systemer. Det er selvfølgeligt muligt at mindske hastigheden eller skifte blødereu ud, man kan sagtens nøjes med langt mindre hastigheder og stadig få god køling,højst ssandsynligt også bedre end din luftkøler.

Fordelene ved vand kontra luft er den potentielt bedre ydelse (og/eller støjniveau), samt at man kan undgå en enorm køleprofil inde i kabinetet, hvor pladsen kan være trang.

Muligheden for at komme GPU også er ikke umiddelbart en mulighed med all-in-one systemer, de fleste systemers garanti bliver faktisk ugyldig hvis du roder med den slags. Vil man have vand på GPU også må man op i et custom eller finde et af undtagelserne, hvor man er tilladt at lave lidt om på systemet.