Test
Testmaskinen består af :
ASUS Z87-WS BIOS 1.10
Intel Core i7 4770K-processor
AMD Radeon HD 6950-grafikkort
16 GB Corsair Vengeance PRO 2400 MHz (10-12-12-31)
Enermax Revolution87 750 Watt strømforsyning
Western Digital Caviar Black 500 GB harddisk
Microsoft Windows 7 Professional x64
Køling:
Processoren er kølet af en Antec Kühler H20 920 V4
Sponsoreret af Antec.com
http://www.antec.com/product.php?Per=144
Programmer:
SuperPI 1M
3DMark03
3DMark05
3DMark06
3DMark Vantage
3DMark11
Cinebench 10
Cinebench 11.5
Sciencemark
PCMark Vantage
Der vi ikke har andre Workstation-bundkort at sammenligne med, sammenlignes i stedet med bundkort, der er mere målrettet almindelige behov end helt store overclocking- og gaming-bundkort. Derfor har jeg valgt at sammenligne med ASRock Z87 Extreme3, ASUS Gryphon Z87 og ASUS Z87-A. Samtlige bundkort skruer processoren op til fuld turbohastighed (3.9 GHz) uanset belastning. Det giver en smule mere ydelse uden at koste meget ekstra i strøm. Hvorfor man har startet denne trend ved jeg ikke, men almindeligvis vil processoren kun køre fuld turbo hvis en kerne belastes. Desto flere kerner der bliver belastet, jo lavere turbohastighed ville man få, dog ikke med bundkort i denne test - de skruer alle op til fuld turbo.
SuperPI 1M:
SuperPI sætter processoren til at udregne pi. Tallet kender vi fra matematikkens verden, hvor man bruger pi i udregning af cirkler. Pi formodes at være uendeligt. Rekorden blev sat i december 2002, hvor Yasumasa Kanada fra Tokyos Universitet fik udregnet over en milliard decimaler (1.241.100.000.000). Det vil naturligvis tage en voldsom supercomputer at udregne og programmet her går kun til 32 millioner. Jeg har valgt at udregne pi med blot én million decimaler, og SuperPi gør det 19 gange.
Her er det kun Gryphon der ligger sig foran Z87-WS, og ASRock er en smule bagefter.
3DMark:
Futuremarks 3D-testprogram, 3DMark, er kendt af de fleste i faget. Programmet afvikler forskellige grafiske målinger, hvor nogle kun køres på processoren for også at teste den. Programmet udregner til sidst et samlet resultattal, og det er denne der vises i grafen herunder.
Her går det udmærket for Z87-WS, der dog falder en smule igennem i 3DMark11, hvor ydelsen er lidt under middel.
Cinebench 10:
Cinebench tester, hvor hurtigt processoren kan rendere et billede, både ved hjælp af en enkelt kerne/tråd og ved fuld udnyttelse af samtlige kerner/tråde, der er til rådighed. Der er desuden en grafisk test, som benytter OpenGL-metoden.
I OpenGL lægger Z87-WS sig i bunden, men kommer til sin ret i multitasking, og klarer sig rigtig godt når der kun skal bruges en enkelt kerne.
Cinebench 11.5:
n nyere udgave af den foregående test. Denne version tester udelukkende processoren med alle kerner/tråde i brug, og bruger et lidt andet pointsystem end version 10. Med OpenGL får vi et gennemsnitligt FPS i stedet for point og processoren får betydeligt lavere point end den aldrende version af testprogrammet.
Denne gang lægger Z87-WS sig ikke i bunden i OpenGL-testen, og er i processorkategorien det hurtigste.
Sciencemark:
Dette program måler hvor mange Gflops processoren har ved forskellige beregninger. Til sidst spytter Sciencemark en værdi ud, som er den der vises på grafen.
I Sciencemark falder Z87-WS en smule bagud, og hvor kun ASRock lægger sig over.
PCMark Vantage:
Futuremark står også bag PCMark, som måler næsten alle aspekter af et system. Hvor hurtigt der kan vises hjemmesider, billeder, film og afspilles musik. Der bliver også vist nogle grafiske tests, og harddiskens hastighed analyseres. Hver kategori får deres egne point, hvorefter et samlet tal udregnes. På grafen vises de individuelle kategorier og det totale resultat, som Futuremark har valgt at kalde "PC Marks".
Samlet set leverer Z87-WS den laveste ydelse i PCMark Vantage, men scorer godt i Communications og Productivity, som jo er hvad det er lavet til.
