Test: Mad Catz F.R.E.Q 7 Gaming headset

Lyd d.  21. oktober. 2013, skrevet af neemos 2 Kommentarer.  Vist: 11515 gange.

Korrekturlæser: xt0m
Billed behandling: neemos
Oversættelse: neemos

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 1394,00
Produkt udlånt af: Mad Catz
DK distributør: Fourcom

Layout / Design



Her ser vi F.R.E.Q. 7 og det er en knaldrød model jeg har fået til test. Jeg synes personligt det ser rigtigt godt ud og følger den designlinie Mad Catz har i deres produkter.



Her ser vi lydstyrkekontrollen på højre ørekop. Den har en god placering der gør det rigtigt nemt at bruge den.



På venstre side finder vi 2 knapper, den ene ser vi her. Knappen er til Dolby Surround, som med et klik giver dig 7.1-kompatibel lyd.



Her ser vi knap nummer to på venstre side, der er til at afbryde mikrofonen. Igen god placering og nem at bruge. Nedenfor findes mikrofonindgangen og mikrofonen kan tilmed fjernes. God funktion hvis man skal bruge F.R.E.Q. 7 til sin mp3-afspiller eller mobiltelefon.



Her er bøjlen på headsettet, både inde fra og ude fra. Selve bøjlen er fremstillet af plast og udstyret med F.R.E.Q. 7-mærkat. Indersiden af bøjlen er holdt i blød gummi og føles nærmest som om den er fyldt med luft. 



Indmaden af bøjlen er af letvægtsaluminium, som er med til at gøre den robust, holdbar og let. Den er også forsynet med tal, så du har mulighed for at indstille begge sider ens.


Samlingen fra bøjle til ørekop ser virkelig solid ud. Vi ser også at ledningen af flettet nylon på F.R.E.Q. 7 går fra bøjlen og öp til 50mm-højttaleren.



Her ses selve ørekoppen, der er lavet i kunstlæder med skumgummi og føles bløde og behagelige.



Mikrofonen, der medfølger til headsettet. Ude for enden kan man se en LED-ring, som lyser rødt hvis mikrofonen afbrydes.



 



Med til F.R.E.Q. 7-headsettet fås også en stand hvor headsettet kan placeres. Der er lavet et hul til mikrofondækslet så man ikke får det smidt væk. Standen er en god ide da headsettet ellers tit får lov til at ligge og flyde.


På næste side kigger vi på softwaren.

dean0113
 
Ny Bruger
Tilføjet:
19-11-2013 16:46:13
Svar/Indlæg:
7/0
kan jeg teste den i sort 🙂


neemos
 
Moderator
Tilføjet:
19-11-2013 17:23:08
Svar/Indlæg:
1129/307
Jeg kan ihvertfald fortælle dig at det sorte sæt også ser rigtigt lækkert ud. Jeg var så heldig at prøve det i forbindelse med et andet arrangement 🙂