Test
Følgende hardware blev brugt i testen:
-
TP-Link WDR-4900 Router
-
ASUS EA-N66 3-in-1 AP
-
Intel 3945ABG DUAL 54Mbit
-
ZyXEL NWD2705 DUAL 450 Mbit
-
levelone WNC-0305USB 2.4GHz 54Mbit (kun stabilitetstest mht. AccessPoint)
Overordnet for alle test gælder det at der er brugt en 4.85 GB 7zip fil, samt gennemsnittet af 20 ping.
Test #1 - LAN til Wi-Fi konverter.
Jeg startede med at forbinde til enheden med et LAN kabel, da det er det quick guiden (herefter QG) anbefaler. Det skulle vise sig at enheden har været udlånt til test før, hvorfor standard info ikke lå i den. Der står intet i QG om at nulstille enheden, hvorfor jeg måtte en tur på nettet, da CD'en heller ikke medfulgte.
Efter lidt studietid på nettet, fik jeg nulstillet enheden og kunne nu forbinde til den. Herefter fik jeg sat den op til at fungere som trådløs bro til mit LAN netkort på testmaskinen. Jeg fandt ud af der var kommet en ny firmware til den, så den fik jeg smidt i den med det samme. Alt så fint ud og enheden var klar til at blive testet.
Det er sådan at denne router har 3 indstillinger for det indbyggede lys, hvilket er følgende: slukket, blinkende og tændt. Slukket betyder der ikke er noget forbindelse til en trådløs router/AP. Blinkende betyder den har forbindelse, men ringe signal og sidst at den lyser hele tiden, hvilket betyder at der er godt signal.
Jeg manglede lige en fil, som ikke havde noget med testen at gøre, men blev alligevel grundlaget for 1. test. Det skulle nemlig hurtig vise sig at der var et eller andet problem med kommunikationen mellem min router og den testede enhed, da den meget ofte mistede forbindelsen, selvom der kun var 4½ meter mellem dem uden nogen forhindringer.
Dog lyste den fast hele tiden, hvilket jo også skulle passe, når nu der ikke er længere mellem dem, men selv når den mistede forbindelsen til Internettet, ja så lyste den stadigvæk hele tiden.
Herefter testede jeg med et andet LAN kabel end det der fulgte med, det ændrede intet. Så prøvede jeg at opdatere driveren til netkortet, da den kørte med den der følger med windows som std., dette gjorde heller ingen forskel.
Jeg besluttede mig derfor for at teste den på en anden maskine. Resultatet var det samme, hvorfor jeg i første omgang må konkludere at dette AP har en defekt i en eller anden form, hvorfor jeg må på nettet for at se om der er andre testere der har oplevet samme problem?
Det tog desværre ikke lang tid at finde andre der havde oplevet de samme problemer. ASUS har ikke meldt tilbage til nogen omkring problemet, når de er blevet kontaktet.
Resultatet må blive at den fungerer langt fra optimalt som konverter, men i manglen af anden trådløs funktion kan den med nød og næppe bruges.
Test #2 - Repeater.
Herefter blev det tid til at teste repeater funktionen. Læg mærke til at jeg har udført diverse tests både med og uden repeater, for netop at se hvor meget den havde at sige. Ved 2.4 GHz så jeg en forbedring ved stor afstand til min router, faktisk ganske godt. Ved 5 GHz gik det dog helt galt, hvor hastigheden var så lav som 355 KB/s, hvor den uden repeateren lå på ca. 1 MB/s som minimum.
Test #3 - AccessPoint.
Sidst men ikke mindst skal AccessPoint funktionen også testes. Desværre stødte jeg på samme problem som i test #1, nemlig at når LAN delen bliver belastet, så går enheden i baglås. Nogle gange kommer den igen, men ud af 5 forsøg, lykkedes det ikke en eneste gang at få overført testfilen. Det hurtigste udfald skete efter ca. 400 MB, det længste efter ca. 1.37 GB.
Målepunkter og resultater.
Punkter.
1: Router, 2: Målepunkt ZyXEL 1 / 3945ABG / EA-N66 Wi-Fi konverter, 3: Målepunkt ZyXEL 2, 4: Målepunkt ZyXEL 3, 5: EA-N66 AccessPoint, 6: EA-N66 Repeater.
Grundplanet er 7,5m x 12m. De sorte streger er murstensvæge, de røde er isolerede trævæge. De 2 store sorte firkanter er skorstene.
Her ses så de endelige resultater. Som tidligere beskrevet har det en gavnlig virkning på 2.4 GHz med repeateren, mens 5 GHz bliver begrænset. Mbit er den gennemsnitlige hastighed for hele testfilen.